Vestas sikrer ordre på 100 MW i Vietnam
29/3 12:40
Vestas har sikret en ordre på 100 megawatt (MW) i Vietnam.
Det oplyser vindmølleproducenten i en meddelelse tirsdag eftermiddag.
Ordren omfatter 24 vindmøller af modellen V150-4.2 MW, hvoraf et antal af møllerne vil blive tilpasset til at producere 4 MW.
Med i ordren er levering, opsyn og idriftsættelse af de 24 vindmøller, der skal opføres nær Mekong-deltaets kyst, samt en 15-årig AOM 4000-serviceaftale.
Projektet ventes idriftsat i fjerde kvartal af 2022.
Hverken køber eller projektnavn fremgår af dagens meddelelse.
.\\˙ MarketWire