Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Volvo kører bedre end ventet regnskab i hus

22/4 08:22

Den svenske lastbil- og busproducent Volvo har leveret et bedre end ventet regnskab for første kvartal, men til gengæld nedjusteret forventningerne til lastbilmarkedet i Kina.

Volvo er ligesom resten af bilsektoren ramt af mangel på halvledere og stigende råvareomkostninger såvel som forstyrrelser i forsyningskæderne, og de stigende omkostninger forsøges ifølge koncernchef Martin Lundstedt at blive modvirket af prisstigninger.

Salget er steget 12 pct. til 105,3 mia. svenske kr. i første kvartal, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 98,87 mia. svenske kr.

Salget af lastbiler er steget 19 pct. til 69,5 mia. svenske kr. mod ventet 62,79 mia. svenske kr., mens salget af maskiner til byggesektoren er dykket 8,6 pct. til 22,61 mia. svenske kr. mod ventet 24,06 mia. svenske kr.

Ordreindgangen for lastbiler er dykket 47 pct. med fald i Europa på 46 pct. og 73 pct. i Nordamerika.

Den justerede driftsindtjening er øget med 7,3 pct. til 12,68 mia. svenske kr. sammenlignet med analytikerprognosen på 10,44 mia. svenske kr.

For 2022 fastholder Volvo forventningerne til markedet for tunge lastbiler i Europa og USA på 300.000 for hver region, mens forventningerne til markedet i Kina sænkes til 880.000 enheder fra 970.00 enheder.


.\\˙ MarketWire