Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Kursfald over hele linjen afspejler Wall Street

27/4 06:32

De asiatiske aktier dykker fra handlens start onsdag, hvor tirsdagens massive kursfald i New York smitter af på de asiaitiske markedsdeltagere.

Skuffende regnskaber i USA og frygt for afmatning i den globale økonomi på baggrund af såvel kinesiske covid-nedlukninger, krigen i Ukraine samt amerikanske aggressive renteforhøjelser sender investorerne ud på sidelinjen

- De japanske aktier starter med et enormt fald efter fald på Wall Street, hvor alle tre store indeks faldt på grund af voksende bekymringer over den globale økonomiske afmatning, i takt med at Kina har udvidet nedlukningen af Shanghai, siger senioranalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

MSCI's brede Apex 50-indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 1,2 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks indikerer dog samtidig kursstigninger på op til 0,5 pct., når markedet åbner senere på dagen i New York.

I Tokyo falder det toneangivende Nikkei 225-indeks falder 1,8 pct., og det brede Topix-indeks dropper 1,3 pct.

De kinesiske børser er knap så hårdt ramt i den generelle asiatiske nedtur.

Shanghai Composite falder 0,71 pct., og CSI 300 dropper 0,1 pct.

I Hongkong falder Hang Seng-indekset samtidig 0,7 pct.

Taiwans Taiex-indeks ligger med et minus på 1,0 pct., Kospi-indekset i Seoul falder 1,1 pct., og Singapores Strait Times-indeks viger 0,2 pct.

Også børsen i Sydney har røde tal på indeksniveau. ASX-indeks ligger ved 5-tiden med et tab på 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,8
Topix-1,3
Hongkongs Hang Seng-0,7
China Shanghai Composite-0,3
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex-2,0
Sydkoreas Kospi-1,1
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI-0,2
Sydney ASX 200-0,6

Indeksværdi klokken 4.00.

.\\˙ MarketWire