Banker: På vej mod bedre tider - GENT
27/4 06:35
Efter flere hårde år, kan de danske banker se frem til en bedring i indtjeningen, da renterne stiger, og da der ventes øgede udlån.
Det skriver dagbladet Børsen.
- Det er jo de lave renter, der har presset bankernes indtægter og dermed hele forretningsmodellen. Når renterne så stiger, er det selvfølgelig med til at pege den anden vej, forklarer Anders Haulund Vollesen, analytiker i Jyske Bank, til Børsen.
Da bankerne samtidig gennem de senere år har strammet op på omkostningerne, står sektoren samtidig bedre nu.
- Jeg synes godt, at man kan sige, at vi er på vej ind i mere gyldne tider for bankerne, mener Anders Haulund Vollesen.
Når renterne stiger tjener bankerne typisk mere på rentemarginalen, forskellen på renten mellem ind- og udlån.
Link til original artikel (abonnement): https://borsen.dk/nyheder/finans/ekspert-udsigt-til-milliardgevinst-til-bankerne?
.\\˙ MarketWire