Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sverige: Riksbanken hæver overraskende renten - NY2

28/4 09:47

Den svenske centralbank, Riksbanken, hæver overraskende sin ledende rente med 25 basispoint til 0,25 pct. fra 0,00 pct.

Det fremgår af en meddelelse fra banken torsdag formiddag.

Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en fastholdelse af renten i forbindelse med torsdagens rentemøde.

- Inflationen er steget til det højeste niveau siden 1990'erne og vil være høj i noget tid. For at modvirke at den høje inflation bliver forankret i pris- og løndannelsen, har ledelsen besluttet at løfte reporenten, skriver Riksbanken i en meddelelse.

- Ledelsen forudsigelse er, at reporenten vil blive løftet gradvist fremover, og at den vil være lidt under 2 pct. om tre år, fortsætter banken.

Det kan også aflæses af den såkaldte rentebane, som også afslører, at Riksbanken venter at skulle hæve renten yderligere i løbet af 2022.

For fjerde kvartal ventes der således nu en effektiv rente på 0,81 pct. mod tidligere ventet 0,00 pct.

Om tre år - i andet kvartal 2025 - ventes renten at være 1,81 pct., viser rentebanen.

Samtidig med renteforhøjelsen har Riksbanken også besluttet at skrue ned for sine obligationsopkøb i løbet af andet halvår, så beholdningen mindskes.

Endelig stopper banken også øjeblikkeligt med at købe statsobligationer, fremgår det.

Beslutningerne har taget markedet på sengen, og den svenske krone styrkes efter meddelelsen til 0,7244 danske kr. fra omkring 0,7180 danske kr. per svensk inden offentliggørelsen.

Det svarer til en styrkelse på 0,9 pct.

.\\˙ MarketWire