Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank/CEO: Kan forstå skuffede aktionærer

29/4 11:09

- Jeg kan godt forstå, at aktionærerne kan være ærgerlige og skuffede over, at der ikke bliver udbetalt udbytte efter første kvartal.

Det siger Carsten Egeriis, der er topchef i Danske Bank, til MarketWire.

Torsdag trak banken det udbytte, som aktionærerne var stillet i udsigt, tilbage. Det sker, fordi banken lige nu er i "indledningsvise drøftelser med amerikanske og danske myndigheder om en afgørelse i Estlandsagen."

Efter planen ville Danske Bank sprede et samlet udbytte ud over 2022. I forbindelse med regnskabet for 2021 meddelte banken, at der samlet var 7,50 kr. til aktionærerne per aktie. Og umiddelbart efter generalforsamlingen i marts blev den første bid på 2 kr. per aktie udbetalt.

Af regnskabet for 2021 fremgik det, at det var hensigten, at udbetalingen af de resterende 5,50 kr. per aktie skulle "ske ad tre omgange efter offentliggørelsen af de tre kvartalsrapporter i 2022."

Der var dog også indskrevet et forbehold, nemlig at bestyrelsens beslutning løbende kunne vurdere, om der skulle udbetales udbytte efter hvert kvartal. Om og hvornår de resterende 5,50 kr. tilfalder aktionærerne, er der ikke nogen afklaring på.

INGEN UDDYBNING FRA TOPCHEF

I regnskabet for første kvartal fredag fremgår det, at der også samarbejdes med myndighederne i Estland og Frankrig. Derudover er der de civile krav, som banken kan stå overfor.

- Vi er meget klare i vores finansielle rapporter, hvilke myndigheder vi har drøftelser med, lyder det kort fra Carsten Egeriis.

Han ønsker heller ikke at fortælle, om bestyrelsen af egen drift besluttede at tilbageholde udbyttet - eller om det var Finanstilsynet, der have vinket med en vognstang forud for en potentiel bøde eller forlig til banken.

Topchefen påpeger derimod, at hele banken og ledelse er fokuseret på at fortsætte det forretningsmæssige momentum, Danske Bank har lige nu:

- Vi arbejder benhårdt videre på at rydde op, hvor der skal ryddes op, siger chefen for Danmarks største bank.

.\\˙ MarketWire