Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alm. Brand gennemfører køb af Codans danske aktiviteter

2/5 09:12

Alm. Brand har mandag gennemført købet af Codan Forsikrings danske forretning, og kan herefter kalde sig landet næststørste skadesforsikringsselskab.

Det fremgår af en meddelelse.

Alm. Brand løfter desuden sløret for den fremtidige organisering og koncernledelse.

Den nye koncern vil bestå af otte forretningsområder med hver en koncerndirektør, der skal lede og udvikle på tværs af koncernens brands.

Fem forretningsområder - Industri, Erhverv, Privat, Bankassurance og Skadesservice - bliver direkte tilknyttet forsikringsdriften og betjeningen af kunder. Hertil kommer tre områder - Forretningsudvikling & Teknologi, Økonomi og Stabe, der er centrale for at støtte selskabets drift og udvikling.

Rasmus Werner Nielsen er administrerende direktør og koncerndirektør for Stabe. Anne Mette Toftegaard bliver viceadministrerende direktør og koncerndirektør for Privat, når hun tiltræder 1. oktober. Mikael Hvolgaad bliver koncerndirektør for Industri og får ansvaret for Privat, indtil Anne Mette Toftegaard tiltræder.

Camilla Amstrup vil stå i spidsen for Erhverv, Kim Bai Wadstrøm får ansvaret for Bankassurance, og Henrik Bundgaard bliver koncerndirektør for Skadesservice.

Koncernledelsen omfatter desuden Andreas Ruben Madsen som CFO og koncerndirektør for Økonomi og Kristian Hjort Madsen, koncerndirektør for Forretningsudvikling og Teknologi.

Synergierne ved opkøbet af Codan venter Alm. Brand stadig vil udgør omkring 600 mio. kr. før skat og fuldt realiseret i 2025. Heraf ventes 90 realiseret i år, i alt 240 mio. kr. i 2023, 450 mio. kr. i 2024 og altså 600 mio. kr. i 2025.

For at realisere synergierne venter Alm. Brand at afholde omstrukturerings- og transaktionsomkostninger på 1 mia. kr. efter skat.

.\\˙ MarketWire