Genmab/Cowen: Indleder dækning med "market perform"
2/5 12:28
Finanshuset Cowen har indledt sin dækning af Genmab med den neutrale anbefaling "market perform" og et kursmål på 2554 kr.
Det skriver Bloomberg News.
Analytiker Yaron Werber vurderer, at Genmab vil nyde godt af selskabets royalty-drevne medvind fra de allerede godkendte lægemidler.
Cowens analytiker kalder Darzalex/Darzalex Faspro for en lukrativ guldgrube, men han flager samtidig for manglen på betydningsfulde katalysatorer på den korte bane.
Væksten for storsælgende Darzalex ventes at fortsætte i 8-10 år, men analytikeren er også "positiv" over for vækstudsigterne for øjenmidlet Tepezza og Kesimpta.
På den negative side ses beskedne forventninger til Epcoritaab og Tivdak, og derfor foretrækkes et bedre indgangspunkt i aktien.
Genmab-aktien ligger mandag over middag 1,0 pct. lavere i 2481 kr.
.\\˙ MarketWire