Musk rygtes på vej som midlertidig CEO for Twitter
5/5 15:33
Verdens rigeste mand og Teslas stifter, Elon Musk, ventes midlertidigt at overtage rollen som administrerende direktør for Twitter.
Det siger David Faber fra den amerikanske tv-station, CNBC, uden at deklarere, hvor han har sine oplysninger fra, skriver Bloomberg News.
Bestyrelsen i Twitter accepterede i april et bud på 44 milliarder dollar fra Musk.
Siden har Musk solgt en mindre del af sine aktier i Tesla, for et milliardbeløb i dollar, angiveligt for at finansiere handelen.
I den senere tid har Tesla-aktien fra tid til anden været trykket af investorer, som frygter, at stifteren vil vie Tesla mindre opmærksomhed og eventuelt også sælge flere af sine Tesla-aktier.
Tesla falder 1,2 pct. fra åbningen. Twitter stiger derimod 0,4 pct.
.\\˙ MarketWire