Genmab/Jyske: Anbefaling løftes til "køb" fra "hold"
12/5 08:43
Genmab får hævet sin anbefaling til "køb" fra "hold" hos Jyske Bank.
Kursmålet er uændret 2575 kr.
Det fremgår af en analyse fra Jyske Bank torsdag.
Aktien faldt onsdag 1 pct. til 2060 kr., hvor selskabet leverede regnskab for første kvartal efter børslukketid.
Selskabet løftede i den forbindelse bunden af prognoseintervallet for både omsætning, Darzalex-salg og driftsindtjening, og samtidig landede driftsresultatet (EBIT) på 514 mio. kr. mod ventet 439 mio. kr.
Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen vurderede onsdag aften over for MarketWire, at aktien bør klare sig bedre end markedet torsdag.
- Regnskabsmæssigt kommer man bedre ud af kvartalet end ventet og løfter også den nedre del af prognoseintervallet, og det bekræfter mig i, at Genmab som minimum har sat sejl mod den øvre ende af sin egen prognose, siger Søren Løntoft Hansen.
.\\˙ MarketWire