Tønder Bank A/S har indgået aftale med Sydbank om overdragelse af samtlige af bankens aktiver og passiver bortset fra bankens aktiekapital, hybride kernekapital og ansvarlig kapital.
02-11-12 kl. 2/11 2012 18:04 | Tønder Bank 195,00 (-2,50%)
Tønder Bank A/S har indgået aftale med Sydbank om overdragelse af samtlige af
bankens aktiver og passiver bortset fra bankens aktiekapital, hybride
kernekapital og ansvarlig kapital.
Tønder Bank A/S har indgået aftale med Sydbank om overdragelse af samtlige af
bankens aktiver og passiver bortset fra bankens aktiekapital, hybride
kernekapital og ansvarlig kapital.
-- Den fortsættende bank, Sydbank A/S, er åben for kunderne mandag den 5.
november 2012 kl. 10.00
-- Alle indskydere er dækket via overdragelsen til Sydbank A/S
-- Medarbejderne fortsætter i Sydbank A/S
-- Tønder Bank A/S indgiver konkursbegæring
-- Information om orienterende aktionærmøde
-- Handel med aktier og obligationer udstedt af Tønder Bank A/S og optaget til
handel og officiel notering på Nasdaq OMX Copenhagen A/S vil blive
suspenderet
Finanstilsynet har i forbindelse med afslutningen af sin ordinære undersøgelse
vurderet, at der er behov for yderligere nedskrivninger og har samtidig dermed
fastsat et øget solvenskrav. Finanstilsynet har fastsat en frist til søndag den
4. november 2012, kl. 18.00 til at opfylde kravet.
Som følge af det konstaterede behov for yderligere nedskrivninger og det
fastsatte solvenskrav har banken givet meddelelse til Finanstilsynet om, at
banken ikke finder det muligt at tilvejebringe den nødvendige kapital til
opfyldelse af det forøgede solvenskrav. Da bankens egenkapital er tabt, har
bankens bestyrelse, under henvisning til § 247 i lov om finansiel virksomhed
indgået aftale med Sydbank A/S om overdragelse af samtlige bankens aktiver og
passiver bortset fra bankens aktiekapital, hybride kernekapital og ansvarlige
kapital.
Øgede nedskrivninger og forøget solvenskrav
Finanstilsynet har gennem de seneste uger gennemgået bankens engagementer.
Denne gennemgang har resulteret i øgede krav til nedskrivninger især med
baggrund i de mere præcise OIV-regler for, hvor meget der skal nedskrives på
OIV engagementer. Endvidere har Finanstilsynet øget krav til bankens
individuelle solvensbehov.
Det har ikke været muligt at tilvejebringe den nødvendige kapital inden for den
fastsatte frist og derfor må banken opgive sin selvstændighed.
Den primære forskel mellem bankens hidtidige vurdering af egne risici og
Finanstilsynets vurderinger baserer sig helt konkret på en fra Finanstilsynets
side lavere værdiansættelse af sikkerheder i landbrug, øvrige
erhvervsengagementer og fast ejendom.
Bestyrelsen er ikke enig i Finanstilsynets vurdering af bankens
kredithåndtering. Bestyrelsen mener at Finanstilsynet overser bankens meget
betydelige kendskab til lokale forhold, herunder de enkelte kunders økonomiske
forhold og udvikling. Disse forhold er, efter bestyrelsens opfattelse, af
væsentlig betydning for et lokalt baseret pengeinstituts kreditbehandling.
Under de foreliggende omstændigheder mener bestyrelsen dog ikke at kunne
anfægte Finanstilsynets vurdering af bankens solvensbehov, således som krævet
af Finanstilsynet.
Bestyrelsen beklager dybt denne konsekvens ikke mindst i forhold til bankens
medarbejdere, aktionærer og andre, der har stillet ansvarlig kapital til
rådighed samt i forhold til de lokalsamfund som banken har været forankret i og
støttet på forskellig vis igennem årene.
Men beklagelsen gælder i allerhøjest grad bankens ca. 18.000 kunder, der
igennem mange år har bakket loyalt op omkring Tønder Bank. Bestyrelsen glæder
sig dog over, at alle bankens kunder overføres til Sydbank A/S.
Den fortsættende bank er åben for kunderne mandag morgen, den 5. november 2012
og vil betjene kunderne med deres almindelige forretninger, ligesom kontonumre,
kort og netbank vil fungere som hidtil.
Indgivelse af konkursbegæring
Som konsekvens af ovennævnte forhold har banken dags dato besluttet at indgive
konkursbegæring til skifteretten. Begæringen indgives mandag morgen.
Bestyrelsen og direktion fratræder som led i konkursbehandlingen.
Suspension af handel med bankens værdipapirer
Banken har endvidere anmodet NASDAQ OMX Copenhagen om at suspendere handlen med
alle aktier og obligationer udstedt af banken og optaget til handel og officiel
notering på NASDAQ OMX Copenhagen, hvilket omfatter værdipairer handlet i
følgende ISIN-koder
Bankens aktier:
ISIN DK0060002236
Obligationer udstedt af banken:
ISIN DK0030303268
ISIN DK0030236997
ISIN DK0060196335
NASDAQ OMX Copenhagen A/S har tilkendegivet at ville imødekomme anmodningen,
hvorfor handler på NASDAQ OMX Copenhagen med ovennævnte værdipapirer vil blive
suspenderet.
Indkaldelse til orienteringsmøde
Bestyrelsen indbyder alle aktionærer til orienteringsmøde om den opståede
situation
Torsdag den 8. november 2012 kl. 17.00.
Nærmere oplysning om stedet for afholdelse af møde vil blive offentliggjort på
bankens hjemmeside snarest muligt.
Med venlig hilsen
Tønder Bank
Carsten Dinsen Andersen
Bestyrelsesformand
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Tønder Bank
Fondsbørsmeddelelse 10.pdf 



