Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet.
Efter Rusland har forsøgt at køre Ukraine over, er der sket meget på de finansielle markeder, som næsten ikke er til at genkende på blot få uger:
Investorerne er gået fra risikoen for økonomisk overophedning og for mange renteforhøjelser til en risiko for økonomisk underafkøling, recession og færre rentestigninger.
Det skyldes krigen i Ukraine, sanktionerne mod Rusland, stigende energipriser og forventninger om en markant lavere vækst ikke mindst i Europa
Oliepriserne er steget dramatisk de seneste måneder, som det fremgår af figur 1, nedenfor
På den ene side virker stigende olie- og gaspriser inflationært
Alligevel reagerer investorerne med at sende obligationsrenterne ned, fordi stigende energipriser virker som en skat på forbrug, som i sagens natur udhuler forbrugernes købekraft
For blot nogle få uger siden forventede mange 5-7 amerikanske renteforhøjelser.
De fleste forventer stadig mindst 4, men der er en risiko/mulighed for at Ruslands aggression kan ændre det billede
Den 10 årige amerikanske rente er på blot få uger styrtdykket ned til 1,70 %, som det fremgår af nedenstående figur 2
Samtidig er forventningerne til at ECB vil hæve renten i 2022 - måske endda med 2 gange blevet blæst helt væk, og den første renteforhøjelse forventes nu i 2023.
De danske bankaktier, som ellers startede året fremragende og optimistisk på forventning om høj vækst og let stigende renter, som understøtter rentemarginalen er faldet markant tilbage. Her illustreret igennem kursudviklingen for Jyske Bank/Sydbank i figur 3
Investorerne forventer fortsat at Federal Reserve er relativ høgeagtig, mens ECB har forvandlet sig til en rentedue. Det har haft en indflydelse på USD, som er steget yderligere, som det fremgår af figur 4 nedenfor
De stigende energipriser og årsagen hertil går ondt på flere måder i Europa. Dels trækker det købekraft ud af forbrugerne, og dels vil sanktionerne mod Rusland markant påvirke den økonomiske aktivitet og vækst på vore breddegrader markant. En endog meget markant vækstreduktion er det som investorerne aktuelt tror på som meget realistisk.
Bliver Iran igen olieeksportør?
De kommende uger bliver afgørende for hvordan 2022 vil forme sig investerings- og økonomisk. Mon ikke mange venter (på), at der bliver lukket en atomaftale med Iran, så de igen kan begynde at producere olie og stabilisere markedet? IEAs frigivelse af oliereserver (60 mio. tønder) annonceret tirsdag aften har ikke haft nogen prisdæmpende effekt på kort sigt.
Figur 1: Udviklingen i Brent crude, 3 måneder
Kilde: Nordnet
Figur 2: Udviklingen i den amerikanske 10 årige rente
Kilde: CNBC
Figur 3: Kursudviklingen for Jyske Bank/Sydbank år til dato
Kilde: Nordnet
Figur 4: Udviklingen i USD/DKK det seneste år
Kilde: Nordnet
Efter Rusland har forsøgt at køre Ukraine over, er der sket meget på de finansielle markeder, som næsten ikke er til at genkende på blot få uger:
Investorerne er gået fra risikoen for økonomisk overophedning og for mange renteforhøjelser til en risiko for økonomisk underafkøling, recession og færre rentestigninger.
Det skyldes krigen i Ukraine, sanktionerne mod Rusland, stigende energipriser og forventninger om en markant lavere vækst ikke mindst i Europa
Oliepriserne er steget dramatisk de seneste måneder, som det fremgår af figur 1, nedenfor
På den ene side virker stigende olie- og gaspriser inflationært
Alligevel reagerer investorerne med at sende obligationsrenterne ned, fordi stigende energipriser virker som en skat på forbrug, som i sagens natur udhuler forbrugernes købekraft
For blot nogle få uger siden forventede mange 5-7 amerikanske renteforhøjelser.
De fleste forventer stadig mindst 4, men der er en risiko/mulighed for at Ruslands aggression kan ændre det billede
Den 10 årige amerikanske rente er på blot få uger styrtdykket ned til 1,70 %, som det fremgår af nedenstående figur 2
Samtidig er forventningerne til at ECB vil hæve renten i 2022 - måske endda med 2 gange blevet blæst helt væk, og den første renteforhøjelse forventes nu i 2023.
De danske bankaktier, som ellers startede året fremragende og optimistisk på forventning om høj vækst og let stigende renter, som understøtter rentemarginalen er faldet markant tilbage. Her illustreret igennem kursudviklingen for Jyske Bank/Sydbank i figur 3
Investorerne forventer fortsat at Federal Reserve er relativ høgeagtig, mens ECB har forvandlet sig til en rentedue. Det har haft en indflydelse på USD, som er steget yderligere, som det fremgår af figur 4 nedenfor
De stigende energipriser og årsagen hertil går ondt på flere måder i Europa. Dels trækker det købekraft ud af forbrugerne, og dels vil sanktionerne mod Rusland markant påvirke den økonomiske aktivitet og vækst på vore breddegrader markant. En endog meget markant vækstreduktion er det som investorerne aktuelt tror på som meget realistisk.
Bliver Iran igen olieeksportør?
De kommende uger bliver afgørende for hvordan 2022 vil forme sig investerings- og økonomisk. Mon ikke mange venter (på), at der bliver lukket en atomaftale med Iran, så de igen kan begynde at producere olie og stabilisere markedet? IEAs frigivelse af oliereserver (60 mio. tønder) annonceret tirsdag aften har ikke haft nogen prisdæmpende effekt på kort sigt.
Figur 1: Udviklingen i Brent crude, 3 måneder
Kilde: Nordnet
Figur 2: Udviklingen i den amerikanske 10 årige rente
Kilde: CNBC
Figur 3: Kursudviklingen for Jyske Bank/Sydbank år til dato
Kilde: Nordnet
Figur 4: Udviklingen i USD/DKK det seneste år
Kilde: Nordnet
