Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

A.P.Møller Mærsk: En amerikansk recession er næppe indregnet


104002 ProInvestorNEWS 13/6 2022 07:46
5
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet.

De seneste dage er Maersk aktien faldet samme med andre transportaktier. Maersk er ofte en af de aktier, som kommer i fokus, når samtalen falder på hvad den økonomiske afmatning vil betyde for indtjeningen. Hvis transportmarkedet kommer i balance uden en amerikanske recession, vil prisfastsættelsen formentlig allerede nu være fair, men usikkerheden nager.



Aktien er faldet med 21 % i år.
For de langsigtede investorer har Maersk givet et fremragende afkast de seneste 3 år.
De seneste dage har den økonomiske usikkerhed igen fået tag i investorerne. Meget høj inflation vil få centralbankerne til at hæve renterne markant. 2 % point yderligere i USA for Fed Funds virker som en konservativ antagelse af rentetoppen, aktuelt. I Europa hæver ECB i juli og foretager formentlig et dobbelt løft i september.
Investorerne er nervøse for at kombinationen af høj inflation, som udhuler købekraften og markante rentestigninger, som får ejendomspriserne til at falde, vil lægge yderligere pres på forbrugerne.
Det vil få de transporterede mængder til at falde yderligere ud over den effekt, at privatforbruget ændres til at have et mindre transportindhold og bestå af flere services efter Corona oplukning.
Investorerne frygter, at transportmarkedet er på vej fra overophedning til underafkøling.
I nedenstående tabel 1 fremgår konsensusforventningerne for Maersk frem mod 2024.
Af denne fremgår, at indtjeningen forventes at falde ned til 1/4 i 2024 i forhold til toppen i 2022. Det vil dog stadig være det dobbelte af 2020 og markant bedre end det negative resultat i 2019.
Er den store nedtur indregnet?

Vurderet alene ud fra konsensusestimaterne er det allerede indregnet, at de gode tider ikke kan fortsætte. Investorerne forbereder sig på en nedtur, men denne nedtur er formentlig overvejende en "blød en af slagsen" og indregner ikke effekterne af en amerikansk recession. Raterne vil falde med de nuværende udsigter. Hvis FED hæver den amerikanske økonomi i recession i starten af 2023, vil spotraterne til den tid formentlig være så lave, at de er på eller under break-even.





Langtidskontrakter afbøder nedturen kortsigtet

Maersk har dog sikret sig i en vis udstrækning ved at indgå langtidskontrakter på gode niveauer, som er markant over break-even niveau, men samtidig meget under de højeste spotrateniveauer. Spørgsmålet er hvor mange af disse langtidskontrakter der snarere er hensigtserklæringer og rammeaftaler i forhold til faste og ubetingede ordrer, da kunderne kun i meget lille omfang kan være sikre på det fremtidige transportbehov i usikre tider.





Mit take: En vækstafmatning uden en USA recession er formentlig ved at være indregnet i kurserne. Desværre ser en amerikansk recession ud til at udgøre en stigende risiko. Udfordringen er, at selv i et scenarie, hvor vi undgår recession, vil der gå 6 måneder eller mere før investorerne ved hvordan det "ender" og yderligere kursfald vil formentlig ikke kunne undgås.

USA recession kan give spotrater på eller under break-even niveau, og det er kun indregnet i den nuvreænde aktiekurs, hvis investorerne er sikre på, at det er kortvarigt og raterne vender tilbage til niveauer, som er højere end det langsigtede gennemsnit. Det er desværre for investorerne ikke et realistisk scenarie.



Figur 1: Kursudviklingen for A. P. Møller Mærsk

Kilde: Nordnet

Tabel 1: Indtjeningsforventningerne for Maersk, konsensus fra 2022-2024 i USD

Kilde: Marketscreener.com




TRÅDOVERSIGT