Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Er det nu, man skal købe?


105835 Occam 1/9 2022 20:15
8
Oversigt

Der er forskellige visdomsord om, hvornår det er tid til at købe:
"Når blodet flyder i gaderne ..."
"Når børsmæglerne skriger af rædsel ..."

Jeg fik lige en aktuel indikation, idet banken (Danske) uopfordret sendte mig nogle sider om forventninger til økonomi og markeder. De skriver dog omhyggeligt: "Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning."

Et centralt budskab er "undervægt aktier". Jamen, hvis de havde sagt det ved nytårstid, så havde jeg været imponeret. Men nu kommer visdommen da lidt på bagkant af udviklingen.

Endnu værre er deres næste budskab, "overvægt obligationer". På samme side, hvor de forventer stigende renter!

Bankens skribenter, 4 chef- og seniorstrateger plus 1 junioranalytiker, er dog ret afdæmpede. Teksten er fuld af forbehold. De skriger ikke ligefrem af rædsel.

Hvad siger I andre? Flyder blodet i gaderne?



1/9 2022 20:29 Aps invest 7105837



Det flyder ihvertfald rundt med negative overskrifter på næsten alle finans medier og tabloid pressen, om hvor slemt fremtiden ser ud :) men om det så er et købssignal kan jeg være i tvivl om :)



1/9 2022 21:30 DjengisCash 6105838



Det er da med sikkerhed langt bedre at købe aktier nu, end det var ved årsskiftet.

Men der er da ingen garantier for, at kurserne ikke falder yderligere. Ingen ved hvornår tidspunktet er det helt rigtige.



1/9 2022 21:38 Aps invest 5105839



Tja, med et fald på 19% til C25 og 26% til Nasdaq i år, må jeg give dig ret, DjengisCash :)



2/9 2022 06:15 Helge Larsen/PI-redaktør 5105841



Se eventuelt dette indlæg fra NordicStock

https://www.proinvestor.com/boards/95418


Samt stemningsindikatorerne i dette indlæg:

https://www.proinvestor.com/boards/105779/



2/9 2022 06:48 Aps invest 4105842



Iøvrigt flot comeback i USA igår aftes med Nasdaq fra bunden i 12000 til luk i day high 12274....DK/Norden må have lidt plusser til gode idag, efter den kraftige nedtur igår.




2/9 2022 08:14 Occam 6105849



Per har en god beskrivelse: Vildrede. https://www.proinvestor.com/boards/105844

Jeg tolker det således, at der er to nogenlunde lige sandsynlige udfald:

1. Kurserne på guldrandede aktier vil i efteråret kravle pænt opad, fordi selskaberne strutter af penge - både på bundlinjen og i aktiverne.

2. Nogen (Putin, Powell ...) siger BØH til de forvirrede "investorer", som så giver yderligere 15-30% rabat.

Strategien bliver, at der skal være en kontant reserve, så tilfælde 2 kan udnyttes, hvis det indtræffer.



2/9 2022 08:35 Vær-kritisk 4105850



Jeg synes nu obligationer begynder at se interessante ud. At renten kan stige yderligere og at du således risikerer et kurstab, jo, men den risiko har du også hver eneste gang du køber en aktie medmindre du formår at ramme bund/top hver gang du køber/sælger. Med en god obligation i depotet så får du idet mindste et årligt afkast der dækker en pæn del af inflationen, mens du evt venter på at kursen skal kravle op igen, mens du med en aktie er henvist til bare at bide negle og sove dårligt mens du venter på at den igen skal stige i kurs.

Jeg ville gerne man kunne tale obligationer herinde også. Jeg ved for lidt om dem. De har jo været aldeles uinteressante i årevis. Men så vidt jeg kan se, så kan man nu købe forholdsvis sikre obligationer som om ikke andet så dækker en pæn del af inflationen, som sagt. Som risikospredning i en meget usikker tid, så synes jeg det er en overvejelse værd.

En lidt skæv men alligevel sigende vinkel til obligationer. Jeg har stor friværdi og et meget lille boliglån. Jeg skal bare købe for få hundrede tusind obligationer, og så er min husleje så at sige betalt. Den tanke er bedre end neglebidning og dårlig søvn med aktier.

Mens ellers, jo, der kan stadig gøres gode køb også i aktier. Lige nu hældes alt ud, godt som skidt. Jeg har løbende reduceret men har stadig en del tank, bl.a. Torm. Den står i 142, hvor SEB netop er kommet med nyt kursmål på 250. Om det holder i byretten kan kun tiden vise. Men Torm har lige afleveret et vildt flot regnskab for 2. kvartal, og har allerede dækket det meste af tredje kvartal af med rater der ligger ca. 50% over dem for 2. Kvartal.



2/9 2022 13:58 DjengisCash 5105882



Vær-kritisk, pudsigt du nævner obligationer, jeg har her på seneste selv undersøgt det lidt.

30-årlig 4 procent realkredit til omkring kurs 95 lyder da tillokkende, især hvis renten skal lidt ned igen.

Men realiteten er, at omsætningen på den slags obligationer er meget lille, selv Nykredits mest omsatte har meget få handler om dagen på Børsen.

Så private investorer er lidt udfordret, både hvad angår en skarp pris i købssituationen og risiko for manglende eller få købere, hvis man vil sælge igen.

Jeg skal lige være sikker på, at jeg ønsker en meget langsigtet anbringelse, før jeg forsøger mig. Min sidste obligationshandel var i 2015.



2/9 2022 14:43 Vær-kritisk 4105885



Jeg har ikke lyst til at have alle penge i aktier. Ikke nu. Det synes jeg tiden er for usikker til simpelthen. Og bare at lade dem stå som kontanter, det kunne til nød gå, for en tid, da der nærmest ingen inflation var. Men med en inflation på 6-8-10% så kan man jo nærmest høre hvordan pengene konstant rasler ud og triller ned i kloakken.

Jeg har desværre bare ingen erfaring og kun meget sparsom viden om obligationer. Måske man kommer til at æde en lidt dårligere kurs, man man kan vel bare prøve at smide et bud ind.

Umiddelbart er min horisont nok 5-10 år.

Jeg har prøvet at tale med min bank, men det er helt umuligt. De vil jo kun tale fonde eller puljer eller hvad pokker de nu kalder det. Det kan måske gå med aktier, men den slags med obligationer så har jeg bare slet ingen føling med hvad fanden det er jeg har købt. Så enden på det bliver nok, at så vil jeg hellere selv forsøge mig. Og som du siger, 4% 30 år, hvor svært kan det være....Og der vil nok blive tale om penge som alligevel ikke kommer i aktier foreløbig, så hellere lade dem stå stille obligationer, der helt konkret betaler min husleje.



2/9 2022 22:31 PMPirate2 5105902



Selv har jeg holdt mig langt væk fra obligationer i flere år, da jeg mente den næste store aktienedtur ville komme samtidig med stigende inflation og derfor stigende renter, hvad der får obligationskurserne til at falde. Det er også årsagen til, at det meste af min formue er placeret i råvarer i øjeblikket.

Hvis jeg kunne, ville jeg shorte obligationer, og det er reelt det man gør ved at optage et fastforrentet konvertibelt obligationslån. Jeg ville gøre det selv med det nuværende renteniveau. Uanset om renten stiger eller falder kan man senere få en skattefri gevinst ved at omlægge.

En række bekendte har over det sidste års tid spurgt mig om det kunne betale sig at omlægge fra et fastforrentet obligationslån til et lån med kort rente for at score kursgevinsten, og jeg har sagt nej. De fleste lyttede til mig og er glade i dag. Men en enkelt tog en ret lille gevinst ved at omlægge inden renten for alvor begyndte at stige, og sidder i dag svært i det. Jeg tror desværre han ender med at skulle gå fra hus og hjem.

Selv efter de kursfald vi har set på obligationer mener jeg ikke det er interessant at investere i dem i øjeblikket.

Jeg bruger guld til at stabilisere min portefølge som et alternativ til obligationer. Guldet giver ikke noget afkast i sig selv, men det er mere stabilt i forhold til inflation. Guld tjener man ikke penge på, men det kan hjælpe til at undgå tab.



TRÅDOVERSIGT