Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN Store Nord


106715 DjengisCash 5/10 2022 19:32
Oversigt

70 procent nede år/dato og 80 procent nede i forhold til ATH i juli 2021, så er man groggy.

Et godt eksempel på en faldende kniv, hvor nyhedsstrømmen bare sparker hårdt til selskabet hele tiden.

Opkøb af Steelseries på toppen, og derfor alt for dyrt, og af samme grund udfordret af stigende renter på selskabets forholdsvis store gældsposter. Det ligner lidt en gentagelse af historien for 20 år siden, hvor GN Store Nord købte virksomheden Nettest for et astromisk milliardbeløb, for senere at afhænde samme for en enkelt krone. Strategisk opkøb blev det kaldt, det er vist en term man åbenbart bruger, når noget ellers ikke giver mening.

Og shorterne har tag i aktien, da de med vanligt instinkt har observeret det sårede dyr på savannen, som har været alt for højt prissat.

Og det hele toppes op af generel markedspanik og flugt fra alt der lugter af risiko.

Så konklusionen herfra er, at vi nok er ved at være der, hvor shorterne har fået malket casen godt og grundigt og måske begynder at bjerge gevinsten, før et muligt squeeze evt. måtte komme.

Selskabet har før været i knæ og har rejst sig, så det ligger også i deres DNA. Et stort plus i min bog.

124,65 var kursen, da jeg ikke længere kunne modstå fristelsen og bare måtte købe, med en lakonisk konstatering af, at de 80 procent tab fra ATH har andre jo taget allerede.

"Diamond hands" og "hold the line", hvis nogen forstår :−)

Når nu selskabet laver produkter til gaming, så er det vel også ok at "game" med selskabets aktiekurs.

Dette er absolut ikke en anbefaling.




5/10 2022 19:53 Aps invest 4106716



Ingen tvivl om at shorterne har lugtet blod, og skubbet den ALT for langt ud over kanten. Men jeg skal stadigvæk ikke røre ved den :) de "banditter" er nok ikke færdige endnu :)



5/10 2022 20:05 DjengisCash 4106718



Jeg har slået mig over fingrene mange gange, og har denne gang været mere tålmodig, end jeg plejer.

Shorterne er først færdige, når de lånte aktier er genkøbt, så i "genkøbsfasen" gør de jo hvad de kan for fortsat at trykke kursen.

Men en enkelt positiv nyhed kan få aktien til at spurte i vejret, og så er gevinstmuligheden forduftet, for den som ventede for længe.

Men det er jo en personlig vurdering, hvornår man mener, at odds nu er i ens favør.



5/10 2022 20:03 Vær-kritisk 2106717



Jeg har købt en lille bid.



5/10 2022 20:17 Aps invest 2106719



Kan være et rigtigt godt køb, medmindre noget er helt galt.



5/10 2022 20:23 198666 3106720



i 2008 november faldt den ned i 8 fra kurs 80. 90 % fald. Efter det gik fantastisk og gn havde været til salg. Så kurs 58 burde den nok ikke kommer under, det er 90 %... Jeg køber før hvis den ryger under 100



5/10 2022 20:24 jgk 2106721



Lige nu ønsker jeg shorterne et vist sted hen, men er jo gamet.



5/10 2022 20:51 DjengisCash 3106723



Jgk, det er dem, der ukritisk handler aktier op i urealistiske niveauer, der er det egentlige problem. Er casen grundlæggende fornuftigt prissat, er potentialet for shorterne ikke til stede.



5/10 2022 20:36 DjengisCash 5106722



Vær-kritisk, jeg er egentlig ikke til mere risiko i øjeblikket, da jeg ikke vurderer, at aktiemarkedet for alvor vender før om cirka et halvt år.

Så helt overordnet handler det om forsvar af det positive resultat, jeg trods alt stadig har år/dato. Det har haft den konsekvens, at beholdningen af "realkreditter" nu udgør 25 procent af porteføljen. Og det stopper nok ikke her.

Men lidt sjov skal vi jo have, og så kan man jo slå til de "skæve bolde", som flyver gennem luften, men med beskedne indsatser på maks 1 procent af porteføljen.

Har du fået købt flere obligationer ?



5/10 2022 21:02 Vær-kritisk 4106724



Jeg er faktisk meget enig. Og jo, jeg har også købt flere dvs doblet op på obligationer

Jeg tror det vil tage mange år, inden aktierne er tilbage, hvor de kom fra. Men markedet kan også pludselig stige og tage et pænt hop op. Men allerede nu synes jeg nogle aktier begynder at se interessante ud på den lange bane. Og nogle af dem er jeg så begyndt at tage små forsigtige bider af, altså uden at gå for tungt ind. Ikke noget jeg ellers gør meget i, men jeg tog også nogle gearede bears papirer for noget tid siden, så sammenlignet med mange andre har jeg været heldig og kun fået lidt tæsk...og føler således, at jeg har råd til lidt risiko...men med omtanke.



6/10 2022 06:26 Aps invest 4106725



Vi burde have en pæn stigning til gode idag, efter usa vendte rundt og sluttede næsten uændret, og futures er også grønne her til morgen :) Mon vi har set bunden i denne omgang?



6/10 2022 08:33 Vær-kritisk 4106731



Mange aktier fik vilde tæsk i går, og nogle vil nok prøve at komme tilbage. Og er man dygtig og heldig kan man måske lave en hurtig skilling på det. Men noget varigt comeback bliver det nok næppe. Markedet synes i totakt vildrede. Det er som om markedet desperat forsøger at finde en slags stabilitet i bare et eller andet. Det burde der sådan set være i FED, for medmindre der sker nye voldsomme ting i verden, så burde man jo kunne ane enden på rentestigningerne indenfor en overskuelig fremtid. Men det er ikke nok. Nok blændet af en længe vildt stærk økonomi så begynder mange investorer nok at indse at de har undervurderet hvor hårdt ramt bl.a. forbrugerne er, så nu begynder de at frygte for de regnskaber der kommer. Så trods snarlig rentetop så er der stadig masser af frygt derude.

Så igen, måske du får ret at vi stiger lidt i dag, men jeg tror ikke det varer længe inden det hele atter bliver malet over med rødt.



6/10 2022 08:23 ProInvestorNEWS 3106730



GN/Jefferies: Indleder med "underperform" og kursmål på 115 kr. - NY

6/10 07:54

GN har fået indledt sin dækning af finanshuset Jefferies med den negative anbefaling "underperform" og et kursmål på 115 kr., da væksten inden for Enterprise ikke ses kunne opveje for svagheden i den forbrugerorienterede forretning.

Det viser en analyse fra Jefferies, der er dateret til torsdag den 6. oktober, men er med tirsdagens lukkekurs - og dermed kunne se ud til at have været offentliggjort allerede onsdag.

Jefferies estimater ligger under konsensus for forbrugerorienterede virksomheder, idet der blandt andet henvises til en analyse fra finanshusets eget detailhandels-team, der vurderer, at udgifterne til forbrugerartikler i 23/24 vil falde med mere end 6 pct.

- Vi betragter Audio-forbrugerforretningen og Steelseries som mest forbrugerorienterede og ser det som usandsynligt, at de vil være modstandsdygtige under høj inflation, stigende renter og lavere disponibel indkomst, skriver finanshuset.

REFINANSIERING UDGØR RISIKO

Refinansiering af gælden kan ifølge Jefferies give udsigt til mere risiko fra 2024, idet der blandt andet henvises til, at det 8 mia. kr. store opkøb af Steelseries har øget gearingen til en nettogæld på mere end 5 gange EBITDA-indtjeningen.

Den venter Jefferies kun vil være nedbragt til 2,4 gange i 2024 sammenlignet med ledelsens mål på under 2 gange.

Cirka 50 pct. af GN's gæld skal refinansieres i 2024, og Jefferies analytikere forventer en stigning på cirka 30 pct. i nettorefinansieringsomkostningerne i 2024/25.

ENTERPRISE KAN BLIVE RAMT AF MAKROSVAGHED

En opbremsning inden for Enterprise-forretning, der leverer headset til det professionelle segment, er ifølge Jefferies ikke en del af konsensusestimaterne.

En undersøgelse af amerikanske indkøbschefers ventede budgetter indikerer ifølge Jefferies, at it-budgetterne vil stige i 2023, men at generel makrosvaghed kan føre til lavere forbrug.

OMNIA SES IKKE VINDE MARKEDSANDELE

GN annoncerede den nye høreapparatplatform Omnia den 16. august, og den vil ifølge Jefferies øge marginerne, men den nye platform ses ikke vinde markedsandele.

GN mistede betydelige markedsandele med Resound One, og en vellykket lancering af Omnia kan ifølge Jefferies føre til mere stabil vækst og bruttomarginudvikling.

I Jefferies basisscenarie med kursmålet på 115 kr. venter finanshuset en enterpriseværdi på cirka 9 gange EBITDA i 2023 og en pris per indtjeningskrone på cirka 7 gange.

For det optimistiske scenarie ses aktien stige til 220 kr., hvor der ventes en pris per indtjeningskrone på cirka 13 gange i 2023. For det mest negative scenarie ses et kursmål på 80 kr., hvor prisen per indtjeningskrone til næste år vil blive på cirka 5 gange.

Onsdag lukkede GN-aktien med et fald på 9 pct. til 124,55 kr.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT