Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/Kina: Mistillid og aktiedepression er dagens (u)orden


118030 ProInvestorNEWS 17/1 2024 07:46
4
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Mens man i USA/Europa/Danmark spejder efter aktiestigninger, kigger man forgæves efter det i Kina.

Den kinesiske økonomi voksede formentlig en anelse mere end målsætningen på 5 % i 2023
Mens USA/Europa har haft problemer med inflation, er det snarere risikoen for deflation og faldende priser, som gør den dårlige forskel i Kina
Hvis man skal (be)dømme den kinesiske økonomi på aktiemarkedet, ser det ikke godt ud
Aktiemarkedet er i gennemsnit nogenlunde halveret siden 2021; de seneste 3 år
Geopolitik mht. ikke mindst Taiwan har fået udenlandske investorer til at "forlade landet"
Kinesiske aktier har over lange perioder været et "indenlandsk fænomen"

Mens eksempelvis amerikanerne har en porteføljeandel på op til 25 % af aktier, er det tilsvarende tal i Kina kun en brøkdel af det
Problemer i ejendomssektoren har været tydelige
Kina har flere gange forsøgt at overbevise investorerne om at de ville åbne deres økonomi for udenlandske investorer, men indtil videre er der ikke sket ret meget
Udenlandske investorer har solgt massivt ud de seneste år
Prisfastsættelsen en lav, men det får ikke investorerne til at købe ind

Kapitulation eller depression?

Der er ingen udenlandske investorer som vil røre Kina med en investeringsildtang. Prisfastsættelsen er lav, men det som styrer udviklingen er fornemmelsen for om tingene vil blive ændret på kort sigt. Det kunne være reformer, stimulanser, m.v. At dømme efter udviklingen på aktiemarkedet kommer det ikke til at ske de kommende 6 måneder.



Figur: Kursudvikling, Ishares MSCI China, tracker, 3 år

Kilde: Nordnet




17/1 2024 07:51 ProInvestorNEWS 3118031



Kina fik en af de ringeste økonomiske vækstrater i tre årtier i 2023

17/1 06:34

Den kinesiske økonomi voksede langsommere end forventet i fjerde kvartal, og set over hele året havde landet en af de ringeste årlige vækstrater i mere end tre årtier tynget af en lammende ejendomskrise, trægt forbrug og global uro.

Det viser de officielle vækstdata offentliggjort af National Bureau of Statistics i Beijing onsdag morgen, der samtidig bekræfter premierminister Li Qiangs usædvanlige afsløring af tallene på World Economic Forums Davos-konference tirsdag.

Bruttonationalproduktet, BNP, voksede med 5,2 pct. i hele året, mens analytikerne havde ventet en vækst på 5,3 pct.

Ses der udviklingen i fjerde kvartal isoleret, var der en stigning på 1,0 pct. i sæsonkorrigerede tal, hvor analytikerne havde estimeret en vækst på 1,1 pct., mens der kvartalet før var tale en vækst på 1,5 pct.

Væksten er godt nok en forbedring i forhold til væksten i 2022, hvor aktiviteten blev lammet af de ekstremt stramme covid-19 regler. Men ses der bort fra årene med pandemi markerer 2023 den svageste kinesiske vækst siden 1990.

Fra politisk hold i Beijing var der sat et vækstmål på "omkring 5 pct." for sidste år.

Året startede ellers suverænt med et post-pandemisk opsving, men aktiviteten løb tør for damp inden for få måneder, da manglende tillid blandt husholdninger og virksomheder ramte forbruget sideløbende med den længerevarende uoverskuelige ejendomskrise, rekordhøj ungdomsarbejdsløshed og global afmatning også kaste grus i den kinesiske vækstmaskine.

Eksporten - der historisk set er en vigtig vækstfaktor - faldt sidste år for første gang siden 2016, ifølge data offentliggjort fredag.

Samtidig er væksten ramt af de geopolitiske spændinger med USA og bestræbelser fra vestlige nationer på at reducere afhængigheden af Kina og/eller diversificere forsyningskæderne.

Mens det officielle kinesiske vækstmål for indeværende ventes annonceret i marts, forudser Verdensbanken i den seneste vurdering af den globale økonomi, at den kinesiske vækst vil aftage til 4,5 pct. i 2024 på baggrund af en svagere indenlandsk efterspørgsel og tiltagende geopolitiske spændinger.

En sådan afmatning ville kaste en skygge over den økonomiske vækst i hele Østasien og Stillehavsregionen, som forventes at aftage til 4,5 pct. i år fra 5,1 pct. i 2023.

.\˙ MarketWire



17/1 2024 09:50 ProInvestorNEWS 2118035



Kinesiske aktier i Hongkong i største fald siden 2022
17.1.2024 07.55 • MarketWire •
Kinesiske aktier noteret i Hongkong falder markant onsdag presset af skidt nyt fra ejendomsmarkedet i Kina og et deraf følgende markant fald i ejendomsaktier. Også teknologiaktier ligger presset.

Ejendomspriserne og ejendoms-relaterede investeringer skuffede. Priserne på nye ejendomme dykkede i december 0,45 pct. mod et fald på 0,37 pct. i november. Investeringer i ejendomme dykkede 9,6 pct. mod ventet 9,5 pct. og 9,4 pct. i november. Salget af lejlighedsejendomme dykkede 6 pct. i december efter et fald på 4,3 pct. i november. Skuffende tal for detailsalget var ligeledes med til at presse aktierne.

Indekset for kinesiske aktier handlet i Hongkong, HSCEI (Hang Seng China Enterprises Index), ligger 4,1 pct. lavere et par timer tid før lukningen. Det største fald på en dag siden november 2022.

Hang Seng-indekset ligger derimod "kun" 3,6 pct. lavere. De to førende kinesisk indeks, CSI 300 og Shanghai-indekset, ligger "kun" omkring 1,5 pct. lavere påamme tid.

China Overseas Land and Investment faldt 5,5 pct. til 11,32 hongkong-dollar. Teknologi-aktier som Meituan, Alibaba og Tencent trækker også godt ned i HSCEI.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT