Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas: Kursnedsabling svarer ikke til ordreindgang


121168 ProInvestorNEWS 1/7 2024 06:19
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

2. kvartal så længe ud til at blive et dårligt kvartal for ordreindgangen, men det endte godt for Vestas. Aktiekursen derimod har været en katastrofe og må tilskrives andre ting end her og nu ordremomentum. Juni koncentration, USA ordretørke og kursnedsabling er bemærkelsesværdige.

De 2 første måneder af 2. kvartal var meget dårlige for så vidt angår ordrer for Vestas.
Juni har vendt op og ned på det.

Af figur 1 fremgår, at kvartalet slutter omtrent på gennemsnittet over de seneste år, som er henholdsvis 2794, 797 og 3440 MW for annoncerede, uannoncerede, samlet.
Hvis man antager, at tallet for de uannoncerede havner på gennemsnittet for de seneste 13 kvartaler, rammer Vestas totalt gennemsnittet for 2. kvartal, som altså ikke kan siges at have været svagt.
2788 MW nye ordrer kom i juni. Det svarer til 97 % af 2. kvartals annoncerede ordrer!

Et par store ordrer har trukket tallet op, men i hovedsagen er fremgangen drevet af mange mindre/mellemstore ordrer, hvoraf en betydelig del af dem også har en medfølgende længerevarende servicekontrakt, som er meget vigtigt.

Kursnedsabling svarer ikke til ordreindgang

Noget helt andet er udviklingen i aktiekursen, som det fremgår af figur 2:

Det seneste kvartal er aktien faldet med 16,45 %. År til dato er aktien blevet 1/4 mindre værd.
Det kan skyldes frygt for en nedjustering og en "udskydelse" af målet om en 10 % EBIT margin i 2025.

Måske frygter investorerne for konsekvenserne af det franske valg og stigende po(pu)larisering af udgifter. En meget betydelig del af kursfaldet er sket efter EU afstemningen.

Måske spiller Donald Trump en indirekte rolle, selv om erfaringerne tilsiger, at han næppe kommer til at gøre en meget stor forskel i givet fald som USA's præsident. Hvis ikke det var for den sidste kvartalsordre på 84 MW (repowering), ville kvartalet have været uden amerikanske ordrer!

Måske har en enkelt større investor slet og ret solgt sig helt ud. Det kan det meget konsekvente salgspres i kvartalet tyde på.

Figur 1: Samlede, annoncerede, uannoncerede ordrer for Vestas fra Q120221 til Q22024

Kilde: https://www.vestas.com/en/investor/announcements/wind-turbines-orders#accordion-5e5bd30ea2-item-72b9dd91b4 + egen tilvirkning

VWS.CO




1/7 2024 06:20 ProInvestorNEWS 6121169



Figur 2: Kursudviklingen, Vestas, 3 måneder

Kilde: Nordnet

VWS.CO




1/7 2024 08:45 ProInvestorNEWS 3121174



Vestas leverer "tilnærmelsesvis acceptabel" ordreindgang i andet kvartal mener Sydbank

1/7 07:44

Vestas leverede fredag ordrer i stribevis og klarede sig lige netop "tilnærmelsesvis acceptabelt" ordremæssigt i andet kvartal.

Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, i en kommentar.

Vindmølleproducenten kunne fredag offentliggøre hele ni ordrer, dog uden nogen helt store iblandt. Samlet løb ordrerne fredag op i 830 megawatt, hvoraf den største udgjorde 144 megawatt.

Det betød også, at Vestas med slutspurten kunne notere 2902 megawatt for hele andet kvartal. Til sammenligning annoncerede Vestas i samme kvartal et år før ordrer for 1802 megawatt.

- Vi ved, at ordreindgangen varierer meget mellem kvartalerne. Isoleret kæmper ordreindgangen i andet kvartal sig lige op i "tilnærmelsesvis acceptabelt" niveau, siger Jacob Pedersen i en kommentar.

- En begrænset ordreindgang fra USA - som nok skal vise sig med den høj aktivitet i de næste kvartaler - er en vigtig årsag, og i det lys ser ordreindgangen fra resten af verden faktisk ganske fin ud. Men det samlede indtryk i andet kvartal giver ikke anledning til at finde klaphatten frem, fortsætter han.

Andet kvartal kan dog byde på flere ordrer. Foruden annoncerede ordrer er der også de uannoncerede, der opgøres i forbindelse med Vestas' regnskab for andet kvartal. De udgjorde i andet kvartal af 2023 i alt 531 megawatt.

.\˙ MarketWire



1/7 2024 09:31 Esset 3121177



Ser ud til at kursen følger indtjeningen.



TRÅDOVERSIGT