Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordea: Hvidvask sagen giver ridser og skrammer


121250 ProInvestorNEWS 5/7 2024 10:10
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Nordea er blevet tiltalt for hvidvask. Det er en alvorlig sag men også og samtidig af en anden dimension end tilsvarende for Danske Bank

Nordea er blevet tiltalt for hvidvask i Danmark
Beløbsrammen er 26 mia.
Det er et meget stort tal
I forhold til Danske Bank er det dog i en helt anden log mindre liga
Investorerne vil tænke på beløbsstørrelsen, som det der bl.a. kan gøre forskellen
Den har formentlig ikke en stor international dimension, som Danske Banks havde
Det var den udløber, som førte til den amerikanske sanktion på mere end 2 mia. USD
Om Nordea bliver fundet "skyldig" ved jeg ikke
Uanset vil den komme til at koste mange rådgiverkroner

Afmålt negativ aktiereaktion

Investorerne sender Nordea aktien moderat baglæns fra morgenstunden. Det er en forventet og afmålt markedsreaktion. Sagen kommer til at tage tid og kræve store interne og eksterne omkostninger, men den har næppe potentialet til at blive "meget stor", tænker investorerne. I den henseende er en af forskellene til Danske Bank formentlig, at hovedsædet ligger i EUR landet, Finland og tiltalen sker i Danmark

NDA DKK.CO




5/7 2024 10:47 3kilofisk 4121254



Danske Bank tog alle tæskene for en hel branche, hvor alle andre givet også har overtrådt de pågældende regler. På den konto bør Nordea nok være glad for dette ubetydelige rap over fingrene, ligesom de nok ville vinde på at undskylde lidt mere og klynke lidt mindre.



6/7 2024 07:19 ProInvestorNEWS 2121257



Nordeas bøde for hvidvask kan blive større end antaget

5/7 16:36

Nordeas bøde for hvidvask kan blive langt større, end den nordiske storbank har meldt ud.

Det vurderer Kalle Johannes Rose, der er forsker i hvidvasklovgivningen ved CBS, over for Finanswatch.

Nordea er fredag blevet tiltalt for hvidvask for i perioden 2012-2015. Tiltalen omfatter mistænkelige transaktioner for 26 mia. kr. hovedsageligt fra bankens filial på Vesterbro.

Den nordiske storbank har afsat 95 mio. euro - omkring 700 mio. kr. - til betaling af bøder i sager om hvidvask.

Men det kan vise sig at blive dyrere for Nordea, mener CBS-forskeren. Nordea har nemlig forsøgt at få løst sagen uden om retten, men uden held.

- Det indikerer, at NSK (National Enhed for Særlig Kriminalitet) må gå efter signifikant mere, end banken selv havde forventet at betale. Ellers må man formode, at Nordea ville have accepteret et præsenteret bødeforlæg, siger Kalle Johannes Rose til Finanswatch.

Retssagen vurderes at tage flere år og koste både tid og penge i advokatsalær. Derfor må det formodes, at parterne havde indgået et forlig, hvis de var "nogenlunde tæt på hinanden", tilføjer han.

Det vil være første gang, at en hvidvasksag skal for retten herhjemme. Det kan hjælpe med at besvare åbne spørgsmål om fortolkningen af hvidvaskreglerne, mener CBS-forskeren.

Link til originalartikel: https://finanswatch.dk/article17259183.ece

.\˙ MarketWire



6/7 2024 07:41 ProInvestorNEWS 2121258



Danske myndigheders beslutning om at rejse formel tiltale mod Nordea for at have overtrådt hvidvaskloven i perioden fra 2012 til 2015 har ikke de store finansielle konsekvenser for storbanken, men kan koste på imagekontoen.

Det vurderer Sydbank-analytiker Mikkel Emil Jensen over for MarketWire.

Han peger på, at Nordea selv oplyser, at den har hensat til sager om foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask, og at banken venter, at hensættelsen er tilstrækkelig til at dække sagen.

Nordea havde selv håbet at indgå et forlig og havde ventet en bøde. Men ifølge Mikkel Emil Jensen er der angiveligt opstået uenighed om, hvorvidt sagen skulle bedømmes på baggrund af lov fra dengang sagen er fra - det vil sige 2015 og tidligere - eller nyere og skrappere regler.

- Sagen er ikke ny, og Nordea har flaget for den flere gange før. Så sagen er ikke overraskende. Men man havde nok håbet på, at den kunne klares uden for retten, siger Mikkel Emil Jensen.

Økonomisk bør sagen ikke få de store konsekvenser, mener Sydbank-analytikeren.

- Det er farligt at byde på, men jeg vil tro, at det kan give en bøde på et tocifret millionbeløb i danske kroner. Men det er nok også det, der er lidt uenighed om, altså i forhold til, om det er den daværende lov, eller om det skal bedømmes efter den aktuelle lov.

Umiddelbart har sagen heller ikke fået større konsekvenser for Nordea-aktien, der ligger 0,9 pct. lavere i 84 kr.

- Investorerne tager det med sindsro. Men det er måske også mere noget, der påvirker de bløde værdier, altså forholdet til bankens image, at det her nu skal i retten, vurderer Mikkel Emil Jensen.

Hos Nordea hersker der også ærgrelse over sagen.

- Nordea har flere gange tidligere erkendt, at der dengang var mangler i vores systemer og processer til at bekæmpe økonomisk kriminalitet; det undskylder vi for, og vi har flere gange sagt, at vi forventede at modtage en bøde. Men vi er ikke enige i National enhed for Særlig Kriminalitets vurdering af sagen, siger Anders Holkmann Olsen, chefjurist i Nordea Danmark, og fortsætter:

- Kernen er, at der er tale om en gammel sag, som i visse tilfælde går mere end ti år tilbage, og som nu blandt andet vurderes på grundlag af efterfølgende lovgivning. Som nævnt tidligere har vi forventet at modtage en bøde, men efter vores vurdering bør sagen afgøres på grundlag af retstilstanden på det relevante tidspunkt - en holdning, som vi blandt andet understøttes i af tre førende advokatkontorers særskilte juridiske vurderinger.

Det er National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, der har rejst tiltale mod Nordea for brud på hvidvaskloven.

- Tiltalen i sagen er den mest omfattende om overtrædelser af hvidvaskloven, som vi har set i banksektoren i Danmark. Nordea har efter vores vurdering i adskillige tilfælde tilsidesat sine forpligtelser. Dermed er godt 26 milliarder kroner strømmet gennem banken, på trods af at der kunne være mistanke om, at pengene var knyttet til hvidvask, siger advokaturchef Nathalie Ghiorzi ifølge en meddelelse fra NSK.

Der er ikke fundet grundlag for at rejse tiltale mod enkeltpersoner i sagen.

.\˙ MarketWire



6/7 2024 07:58 3kilofisk 2121259



Taler vi om tocifret millionbeløb? Det er jo peanuts.

Svært at forstå, at det skulle være billigere for Nordea at lade sig trække igennem en flerårig retssag, hvor de uge for uge, måned efter måned, år efter år risikerer at blive trukket igennem en nådesløs mediemølle og her få udstillet, hvor ivrige de har været for at hjælpe Putins venner og andre russiske kriminelle, hvor skødesløse og ligeglade de har været med love og regler ...bare for at tjene lidt penge.

Muligt de hos Nordea har set udsendelsen Den Sorte Svane, muligt at de har fulgt med i, hvad mediekværnen gjorde ved Danske Bank. Men de må åbenbart føle at de er immune overfor dårlig omtale i medierne. De må åbenbart tro, at den lille mand vitterlig synes det er åh så synd for dem, nu de jo så pænt har sagt undskyld. Der er åbenbart ingen grænser for hvor arrogante og selvhøjtidelige top bankfolk kan være.



6/7 2024 14:46 Thorkild01 1121261



Håber at Nordea (trods en tur i mediemøllen) vælger at lade sagen om Vesterbro Filialen afgøre ved en domstol, ud fra samme begrundelse som fremføres i FinansWatch artiklen, se link

https://finanswatch.dk/article17259183.ece

Har ikke selv personligt kendskab til "den noget specielle del af det danske banksystem" :D men har undret mig, at Western Union og de andre vekselkontorer, som synes at være første led i kæden af "hvidvask aktører" omtalemæssigt har fyldt ret lidt i medierne, eller måske følger jeg bare de forkerte nyhedsmedier.




TRÅDOVERSIGT