Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DSV/DB Schenker: Derfor ender DSV som køber


122200 ProInvestorNEWS 12/9 2024 06:29
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Ifølge forlydender på nyhedstjenester ender DB Schenker med at blive solgt til DSV. Det er alt i alt, efter lange forhandlinger, som forventet

DSV og CVC har de seneste 3 måneder været de to tilbageblevne interessenter om at overtage DB Schenker
Deutsche Bahn vil sælge Schenker for at kunne reducere sin gæld
Ifølge forlydender er det DSV, som ender med at købe.
I forløbet har der været nævnt en samlet pris på 14 mia. EUR +/-
I slutfasen har der være forlydender om at prisen kunne gå højere og/eller, at køberne ville være villige til at lægge "noget oveni"
Dette "oveni" har ikke mindst drejet sig om størst mulig jobsikkerhed.



Derfor ender DSV som køber



Der er en række gode grunde til at DSV ender med at blive køberen


DSV har de bedste forudsætninger for at købe. De er vant til at lave opkøb og har formentlig været bedst forberedt
DSV kan regne på synergier på en måde som en kapitalfond ikke kan. De kan alle afkroge af branchen
CVC har forsøgt at lægge gulerødder ud for sælgeren om at forblive som medinvestorer i en periode.
Deutsche Bahn har brug for sikkerhed for penge "her og nu", og det kan meget vel have gjort en støre forskel
Kapitalfonden CVC ville kun have været en ejermæssig "mellemstation". En kapitalfond ejer typisk selskaber i en overgangsperiode på 3-5 år, og så vil de sælge den videre. Det er ikke en varig løsning.
En øget jobgaranti med en kapitalfond har derfor en naturlig udløbstid.
DSV har formentlig måtte give sig med hensyn til de jobreduktioner, som er en integreret del af en sådan forhandling og ikke mindst de synergier, som de kan høste.


Derfor stiger DSV aktien

Den mest sandsynlige reaktion på handlen, vil være en kursstigning til DSV aktien


nvestorerne ved DSV har pengene til handlen linet op
Det er formentlig som en kombination af udstedelse af nye aktier til institutionelle investorer + gæld
DSV vil formentlig kortsigtet indstille deres aktietilbagekøb. Ikke i dag, men når handlen meddeles. Det giver mindre mening at købe egne aktier med den ene hånd og udstede nye aktier med den anden.
Investorerne har stor tiltro til at DSV kan integrere DB Schenker succesfuldt.
Jeg har set analyser gengivet, hvor indtjeningspotentialet over nogle år tilsiger en fordobling hos DSV


Er der malurt i bægeret?

Om nogle år kan man ikke se forskel på det nuværende DSV og DSV + DB Schenker. Det er DSV
På kort sigt har DSV måtte give garantier for synergipotentiale. Det gør at den fulde indtjeningseffekt af overtagelsen kommer senere snarere end tidligere.
Da DSV senest købte Panalpina gik der mindre end 3 år før DSV + Panalpina blev til DSV. DSV + DB Schenker tager måske lidt længere, men næppe meget længere.



12/9 2024 06:52 ProInvestorNEWS 2122201



Medie: DSV vinder kampen om DB Schenker med bud på 14 mia. euro

12/9 06:34

DSV har vundet kampen om at overtage den tyske logistikkoncern DB Schenker.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til unavngivne kilder hos den nuværende ejer, Deutsche Bahn, og den tyske regering.

Den danske transportkæmpe har trukket sig sejrrigt ud af budkrigen med CVC Capital Partners med et bud på 14 mia. euro.

Hverken Deutsche Bahn eller DSV vil kommentere oplysningerne over for Reuters.

Et endeligt salg til DSV skal dog først godkendes af Deutsche Bahns bestyrelse, der blandt andet består af repræsentanter for den tyske stat, som ejer Deutsche Bahn, medlemmer af det tyske parlament og fagforeningsrepræsentanter.

Netop fagforeningen Verdi har noget usædvanligt tidligere givet udtryk for, at den foretrækker CVC som ny ejer, fordi den frygter flere fyringer, hvis DSV som industriel aktør overtager DB Schenker.

Derfor, skrev Bloomberg News i sidste uge, valgte DSV i et brev til Deutsche Bahn at garantere kun at afskedige 1600-1900 ansatte på Schenkers hovedkontor, ligesom den danske koncern ifølge oplysningerne lovede ikke at afskedige "blue collar"-ansatte.

DB Shcenker har mere end 70.000 medarbejdere på 1850 lokationer verden over.

Tidligere fredag skrev Bloomberg News også, at DSV var i fremskredne forhandlinger om en overtagelse med Deutsche Bahn, hvis ledelse ifølge nyhedsbureauets kilder foretrækker buddet fra den danske koncern.

Det menes, at CVC har budt omtrent det samme, men gjort en del af betalingen afhængig af den fremtidige udvikling i forretningen.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT