Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Flere danske regnskaber: Sådan er status


122651 ProInvestorNEWS 21/10 2024 06:47
5
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom Nordnet

Tryg og Nordea har rapporteret. Jyske Bank har opjusteret. I denne uge kommer DSV og måske ved investorerne også lidt om AMBU og Rockwool

Tryg leverede det bedste 3. kvartalsregnskab nogensinde drevet af normalisering af vejrligsskader, færre storskader og indekserede forsikringspræmier ikke mindst indenfor motor

Nordea leverede et regnskab som forventet eller en anelse bedre. Nordea har tidligere leveret bedre end forventet med efterfølgende kursfald. Denne gang var det lige omvendt. Kursdriveren var aktietilbagekøb på 250 mio. EUR.

DSV aflægger på onsdag deres 3. kvartalsregnskab. Det mest sandsynlige er, at selve regnskabet mere eller mindre bliver offentliggørelse af kendte størrelse og et non-event. DSV har løftet sløret for sine kvartalstal uger tilbage.

Jyske Bank kommer i næste uge den 29/10, men de har allerede løftet sløret for hvordan deres kvartal ser ud igennem en opjustering af et resultat efter skat til 5,0-5,3 mia. og 75-80 kroner/EPS.

AMBU kommer efter planen med sine 4. kvartalstal den 5/11. De seneste kvartaler har AMBU førtidigt opjusteret i starten af det efterfølgende kvartal. Det har de ikke gjort denne gang, og konklusionen fra investorerne kan meget vel være, at AMBU denne gang ligger på niveau med det guidede: En helårsomsætningsvækst på 12-14 % med en tilhørende EBIT margin på 11-13 %.

Rockwool har, ligesom AMBU, opjusteret forventningerne forud for deres regnskaber i en række tidligere tilfælde. Rockwool aflægger efter planen deres 3. kvartalstal den 27/11 og dermed som det sidste C25 selskab. Når Rockwool har opjusteret er det en del gange sket medio det efterfølgende kvartal. Hvis der skal komme en opjustering, og hvis det følger det mønster, som selskabet tidligere har lagt, skal der formentlig komme en meddelelse i denne uge.

Du kan se lidt forventninger og oversigt over planlagte regnskaber her:
https://proinvestor.com/boards/122495/



TRÅDOVERSIGT