Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: Regnskab som forventet uden breaking News


122829 Helge Larsen/PI-redaktør 31/10 2024 08:51
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

A.P. Møller-Mærsk har leveret det forventede gode 3. kvartalsregnskab uden overraskelser



APM opjusterede tidligere i oktober deres forventninger til helåret
Det skete på baggrund af et meget stærkt 3. kvartalsregnskab, som var bedre end de foregående 2 tilsammen
Kvartalet var formentlig drevet af en vis form for hamstring forud for julehandlen og på grund af frygt for "forsyningskæderne"
Årsforventningerne blev løftet til 11-11,5 mia (EBITDA) og 5,2-5,7 mia. på EBIT. De forventninger fastholdes. Alle tal i USD.
Der er lidt flere detaljer, men ikke reelt meget nyt for investorerne at tage med fra kvartalsregnskabet
Optimisterne havde (måske) håbet på en mere investorvenlig kapitalallokering i form af et aktietilbagekøb. Det kom ikke
Opjusteringen har ikke eller kun i meget ubetydeligt omfang haft en indflydelse på 2025 forventningerne.
Derfor flyttede det ikke aktiekursen.



Ingen breaking news

Der er ikke "breaking news" i regnskabstallene. 2024 bliver rigtig godt, men forude venter et usikkert 2025. 2024 har været drevet af høje rater, og hvis/når der kommer mindre ufred i Mellemøsten, kan det være noget af det som investorerne vil mærke i form af lavere fragtrater.

MAERSK B.CO




31/10 2024 10:03 Helge Larsen/PI-redaktør 1122833



Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring

31/10 09:05

Mærsk har indtil videre haft et ganske fornuftigt 2024, hvilket slet ikke lå i kortene ved årets start. Udfordringerne lurer dog fortsat forude, og det kan afholde investorerne fra at reagere meget positivt på dagens regnskab, mener Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank.

- Jeg bider mærke i en svag volumenvækst i deres søfragt, som godt nok bliver kompenseret af stigende fragtrater, men der er også stor usikkerhed om, hvor de skal hen, siger analytikeren med henvisning til fragtpriserne.

Han hæfter sig ved, at Mærsk i det seneste kvartal har tjent markant færre penge, end selskabet havde varslet fra årets start. Det vidner tre opjusteringer i årets løb også om. Omvendt har Mærsk med sin seneste opjustering i sidste uge også løftet sløret for, at årets sidste måneder kan komme til at se helt anderledes ud, nu hvor raterne er begyndt at falde.

- Det er vidnesbyrd om, at de ratefald vi har set, får indvirkning på kontrakterne i fjerde kvartal og ind i 2025, og hvis volumen ikke kan kompensere, kan det godt blive en udfordring, siger Mikkel Emil Jensen.

På den baggrund spår han også en ganske afdæmpet betydning for aktien torsdag, når der åbnes for handel. Her tager han også højde for, at aktien har haft det svært de foregående dage, hvor B-aktien senest onsdag faldt 3 pct. til 10.015 kr.

- Måske de mangler lidt kapacitet, nu hvor konkurrenterne bliver ved med at opruste, lyder det videre fra analytikeren, der dermed tager fat i forskellen på Mærsks strategi samt strategien fra flere konkurrenter.

Hvor Mærsk blot køber nye skibe for at erstatte og forny den eksisterende flåde, så har flere af de store konkurrenter - herunder den snart tidligere alliancepartner MSC - lagt en stor mængde bestillinger på nye skibe og dermed ekstra kapacitet.

Udfordringer forude betyder også, at Sydbank-analytikeren ikke tror på, at Mærsk i nærmest fremtid igen vil begynde at købe egne aktier retur, efter at selskabet suspenderede aktietilbagekøbsprogrammet i starten af året.

- De har en rigtig stærk balance, men problemet er usikkerheden fremadrettet, og hvad indtjeningen bliver, når man ikke har forstyrrelser, siger han med henvisning til både uro i Det Røde Hav samt havnestrejken i USA.

- Det skal forudsigelighed og vished til, før det bliver genstartet, og det er der absolut ikke lige nu. Så jeg tror ikke, at der lige rundt om hjørnet, lyder det videre.

.\˙ MarketWire



31/10 2024 10:28 Occam 1122834



Mærsk 2024 PE 4,7.

- - -
Mærsk 2024 EBIT guidance 5,2-5,7 mia $. Midtpunkt 5,45 mia $.
9 mdr 2024 EBIT 4,449 mia $.
9 mdr 2024 EPS 255 $
Hele 2024 EPS 255*5,45/4,449 =312 $

Kurs 10.000 DKK = 1444 $

PE 1444/312 = 4,7
- - -

Vi skal ikke forvente kursgevinster - i følge analytikerne. Men noget af overskuddet skal jo komme ud som udbytte. 1000 kr ?

Bemærk i øvrigt, at når man går ind på investorsiden for at se det nye kvartalsregnskab, så har Mærsk lagt en endnu friskere nyhed ovenpå: Om methanol-drevne skibe! Så kan vi have en grøn samvittighed - hele vejen hen til banken. :−)



TRÅDOVERSIGT