Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Gamesa introducere verdens største mølle G10x


14989 troldmanden 9/7 2009 14:32
Oversigt

Gamesa har for nyligt introduceret en ny kæmpe mølle med verdens hidtil længste vinger. Møllen har det mundrette navn Gamesa G10x. Det er en 4,5mw mølle med en rotor diameter på 128 meter og overgår dermed Repowers 5/6mw mølle med 126 diameter rotor.

Det er stadig meget sparsomt med detaljer om Gamesas nye mølle. Men nogle enkelte interessante detaljer har de dog løftet sløret for. Det der springer mest i øjnene er at de på prototypen tester sektions opdelte vindmølle vinger. Altså at de kan skilles i 2 mindre sektioner og så først blive samlet på sitet. Og DET er altså interessant. For det åbner en hel række af nye muligheder. Det er nemlig sådan at det efterhånden begynder at blive vanskeligt at transportere de stadig længer og længere vinger på vejene. Så selvom man muligvis har et rigtig godt sted at stille kæmpemøller op så er det ikke sikkert det kan lade sig gøre fordi det måske er umuligt at transportere en 63 meter lang vinge op til sitet. Det kan f.eks være vejen til sitet går gennem en by og når lastbilen skal dreje så er der ikke plads til at kommer rundt fordi vingen så vil støde ind i en række huse.

Forskellige mølle producenter har i efterhånden en del år prøvet at udvikle sektions opdelte vinger. Jeg har i hvert fald hel konkret kendskab til både LM glasfiber, Vestas og Siemens har udviklet på hver deres prototyper. Men mig bekendt har de aldrig forsøgt med vinger større end ca 30 meter. Og jeg har heller ikke kendskab til et sæt vinger som reelt har været i drift. Og nu har Gamesa så sat ikke bare verdens længste vinger i drift men samtidig også sektions opdelte vinger. Puha håber Vestas er mere op på beatet end hvad min viden fortæller mig.

Gamesa gør generelt meget ud af at fortælle den nye mølle er designet således den kan transportere på land uden der skal tages specielt stort hensyn til den ellers mamut størrelse.

Gamesa fortæller også at når møllen i 2011 er klar til reelt salg så vil der være brugt mere end 1,3 mio arbejdstimer på at udvikle møllen. Læg dertil materiale forbrug så kan man godt se at det er et pænt 3-cifret mio beløb der er gået til denne udvikling

De nævner så også at de arbejder på 3 andre møller i 10x serien. En 6mw, 8mw og 10mw mølle. De melder dog ikke noget om hvornår disse møller vil være klar. Meeeen der går altså nogen år endnu inden en reel 10mw mølle vil være klar. For der er et KÆMPE spring fra de nuværende 5mw møller til 10mw.

I forhold til Vestas så er det nu pludselig endnu mere interessant hvad de pønser på i klassen 4+mw. Det har længe forlydt de arbejder på en 4,5-6mw mølle. Men hidtil har jeg opfattet det som værende en offshore mølle. Vestas har nemlig flere gange indikeret at når de ser på nye onshore møller så ser de ikke nødvendigvis møllerne får meget større effekt fordi de så bliver for svære/dyre at transportere rundt. Men det issue ser det jo nu ud til Gamesa har løst. Så hvad nu Vestas???

http://www.gamesacorp.com/en/press/press-releases/the-first-prototype-of-the-new-gamesa-g10x-45-mw-presented



9/7 2009 15:22 Mr. Buffet 014992



Hej Troldmand
Tak for et fint og informativt indlæg - som altid



9/7 2009 15:54 stengård 014998



spændende udvikling... gad vide hvad nacellen på sådan et bæst kommer til at veje ?....



9/7 2009 16:01 troldmanden 015000



Ja det er utrolig spændende den udvikling der pt sker hos de store producenter.

Desværre så er de begyndt at holde kortene meget tættere til kroppen. Så data som vægt på nacelle, vinger og navn som de tidliger har givet publicere de ikke længer på nye møller. Den nu nedlagte V120 4,5mw mølle fra Vestas der vejede nacellen 225 tons. Vestas har altid være kendt for at lave de letteste møller. Men Gamesa som jo er bygget op over Vestas teknologi på 2mw serien og har hyret ret mange tidligere Vestas ingeniører bla projektledere er ret godt med. Så mit umiddelbare bud vil være 225-250 tons

Stengård kan du ikke som potentiel storkunde liiiige ringe til Madrid og forhør dig lidt nærmere om denne spændende mølle

Vh
T.




10/7 2009 16:14 troldmanden 015100



Der er en del banken på vandrørene om at developerne har taget endog særdles god imod Vestas nye super vindmølle V112. Her er en svensk developer som i sine ansøgninger bla undersøger muligheden for at stille 15 stk V112 op. Altså 45mw. Ikke i sig selv en stor order.(hvis/når den afgives) Men startende fra slutningen af året og i løbet af 2010 vil vi uden tvivl se rigtig mange ordre på V112 møllen som er klar til levering medio 2010.


http://www.holmenenergi.com/Main.aspx?ID=192cc23b-ca6e-44b6-9a47-0d8029ace80a



TRÅDOVERSIGT