Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bioporto


31941 Banker 12/8 2010 14:04
Oversigt

Et kort klip på denne grønne dag!

12-08-2010 13:57:55 - Nyhedsbureauet Direkt
BioPorto/CEO: Glæder sig over blåstempling af nyretest

KØBENHAVN (Direkt) BioPorto glæder sig over at have fået foden inden for døren
hos amerikanske Mayo Medical Laboratories, der fremover vil tilbyde BioPortos
manuelle NGAL-test til diagnose af akut nyreskade. Potentialet i aftalen synes
dog foreløbigt endnu at kunne tælles i fugle på taget, snarere end i hånden.

BioPorto regner således ikke med, at aftalen får væsentlig effekt på salget i
indeværende regnskabsår, men håber, at samarbejdet vil kunne bane vejen for
selskabets fuldautomatiske laboratorietest, som efter planen lanceres i starten
af 2011.

- I det øjeblik, at de begynder at udbyde en NGAL-test til akut nyreskade, så
anerkender de, at testen skal anvendes til det, og hvordan den skal anvendes.
Når vi så følger op med en test, der er hurtigere og kan anvendes på større
apparatur rundt omkring på laboratorier, så er det klart, at det her (Mayos
beslutning, red) er medvirkende til at skabe anerkendelsen eller blåstemple
testen, siger topchef i BioPorto, Thea Olesen, til nyhedsbureauet Direkt.

Hvorvidt Mayo så også tager BioPortos fuldautomatiske test til sig er endnu
ikke afgjort.

- Det ved vi ikke. Det må vi vente at se, siger Thea Olesen.

BioPorto betegner Mayo Clinic, som Mayo Medical Laboratories er del af, som en
af verdens mest anerkendte sundhedsinstitutioner.



God dag til alle



12/8 2010 15:03 Banker 231943



12-08-2010 15:02:30 - Nyhedsbureauet Direkt
BioPorto/CEO: Regner fortsat med licensaftaler i år

KØBENHAVN (Direkt) BioPorto regner fortsat med at indgå licensaftaler med andre
udbydere af tests til bestemmelse af nyreskade i løbet af i år.

Det er meldingen fra administrerende direktør Thea Olesen, desuagtet at en af
de store udbydere Abbott Laboratories for nyligt gjorde indsigelse mod
BioPortos europæiske patent og dermed i hvert fald på overfladen ikke viser
tegn på, at ville betale for en licens.

Men Abbotts angreb på patentet ændrer ikke på, at BioPorto stadig regner med at
få licenskroner i kassen.

- Det gør vi blandt andet fordi, der kommer indsigelser mod patentet. Det er jo
en bekræftelse af, at det er noget værd. Abbott ville aldrig bruge energi på at
angribe et patent, der ikke har værdi, siger Thea Olesen til nyhedsbureauet
Direkt.

Hun havde derfor også ventet skridtet.

- Det er meget naturligt. Hvis man ser et patent som en væsentlig hindring for
ens egen markedsføring, så vil man gøre alt, hvad man kan for at genere det
patent, og det gør man ved at indgive en indsigelse. Så den er
gennembearbejdet, og der er ingen tvivl om, at det er professionelt lavet. Men
vi har behandlet den nu sammen med Høiberg (BioPortos patentrådgiver, red), og
vi er ikke så nervøse for den, siger hun.

BioPortos omstridte patent fastlægger hvilke niveauer, eller såkaldte cutoffs,
der er nødvendige, for at skelne mellem højere NGAL-niveauer, som indikerer
nyreskade, og lavere niveauer, der kan være forårsaget af andre lidelser.
Indsigelserne mod patentet vedrører hovedsageligt det cutoff på 250 ng/ml eller
højere som er beskrevet i patentet, oplyser BioPorto torsdag i en meddelelse.

BioPorto vurderer, at øget brug af testen vil styrke det cutoff, patentet
beskriver som indikation af nyreskade, og mener desuden at finde hjælp i
amerikanske Mayo Clinics anvendelse af testen, hvor de angiver, at NGAL
koncentrationer over 300 ng/ml er en tydelig indikation af nyreskade.

Ud over Abbott Laboratories har også svenske Getica AB indgivet indsigelse mod
BioPortos europæiske patent. Det skete den 3. august, mens Abbotts indsigelse
kom de europæiske patentmyndigheder i hænde den 14. juli.

Alligevel informerede BioPorto først markedet i mandags, selv om
patentindsigelserne blev debatteret livligt på flere debatsider som
euroinvestor.dk og proinvestor.com allerede sidste weekend.

Ifølge BioPorto skyldes den sene information til markedet, at selskabet ikke
adviseres på forhånd af de europæiske patentmyndigheder, EPO, når myndigheden
lægger nye dokumenter ud på sin hjemmeside. Derfor var BioPorto heller ikke
forberedt, da myndigheden opdaterede sine databaser med dokumenter for mere end
en måned bag ud.

- Vi har desværre kun samme adgang, som resten af offentligheden har, og det
vil sige, at vi bare skal prøve at være hurtigere end alle andre, konstaterer
Thea Olesen.

Dagens meddelelse om BioPortos patentsituation har tilsyneladende skabt lidt ro
på aktiemarkedet, der har sendt aktien 16,5 pct. højere torsdag eftermiddag til
kurs 6. Dermed er aktien steget i værdi over ugen, patentindsigelser eller ej.



Jakob Dalskov +45 33 300 600

Nyhedsbureauet Direkt







12/8 2010 21:33 DrueAgurken 531954



http://www.mayomedicallaboratories.com/mediax/articles/hottopics/2009-8b-renal-failure/index.html

Så kan alle der ikke helt forstår hvad NGAL er lige få de mest basale på plads. Og så kan man have in mente at NGAL nu sælges af Mayo, og dermed er valideret.



12/8 2010 22:52 Doctor 331958



17 min og 55 sekunders gennemgang af nyrernes anatomi, fysiologi og patologi samt en gennemgang af de væsentligste biomarkører de seneste år. Hvis man forstår denne video, har man et solidt grundlag for at forstå NGAL potentialet. Tak for det Drue...



12/8 2010 23:19 BiopOrBust 131960



Fantastisk informativt, der er nu noget særligt over den totalt tørre faglige måde den gode Dr. Lieske gennengår stoffet på.
Jeg bed især mærke i hans vurdering af hvordan NGAL testen kunne benyttes i kombination med KIM-1 testen, hvor NGAL blev fremhævet som det klare førstevalg i den tidlige fase hvor tid i den grad er en faktor. KIM-1 testen mente han jo så til gengæld kunne bruges senere i forløbet.


Derudover hæftede jeg mig ved at Mayo i øjeblikket kører studier for at finde de optimale cutoff værdier for at skelne mellem raske og syge, det kan jo næppe være nogen ulempe for Bioporto såfremt Mayo kan gå ud og blåstemple de cutoff værdier der er valide.

Som et lille kuriosum nævnte han også lige at NGAL niveauet ikke er aldersafhængigt, men at niveauet hos kvinder er højere end hos mænd, hvorfor de udformer testen kønsspecifikt - han havde dog ikke noget bud på hvorfor det forholdt sig sådan.



TRÃ…DOVERSIGT