Dette indlæg forholder sig ikke til kerneforretningen i Vestas. Det er ikke relevant om Vestas er dygtige til at sælge vindmøller eller ej. I stedet stiller jeg en række spørgsmål som omhandler andre parametre der kan have indflydelse på markedets prisfastsætning af Vestas.
I det netop afsluttede årti har Vestas været den aktie der samlet set har klaret sig dårligst i C20 indekset. I løbet af årtiet er aktiemarkedet repræsenteret ved C20 er steget med 84 %, mens Vestas er faldet med 58 %. Børsen stiller i en artikel den 01/12-2010 spørgsmålstegn ved om Vestas har mistet magien. I artiklen pointeres det at Vestas’ tid som folkeaktie kan være på hastig retur. Aktien er alene i 2010 faldet med 50 % og det påvirker de private investorers lyst til at blive ved med at være fan af vindgiganten. På trods af den gevaldige nedtur på aktiemarkedet var Vestas i 2010 Danmarks mest handlede aktie. Yderligere opgørelser viser at Vestas med en samlet handelsvolumen på 21 milliarder EURO også var den suverænt mest handlede aktie tilbage i 2009.
Flertallet har en holdning til Vestas og virksomheden hører til blandt de mest omtalte investeringsobjekter i Norden. Aktien er inkluderet i mere end 450 forskellige indekser og der er omkring 40 analytikere der fast følger udviklingen i Vestas. Analytikerne forsøger at vurdere om aktien er korrekt prisfastsat og om virksomheden dermed er over- eller undervurderet af markedet. En grundsten i det kapitalistiske system er dog at markedet altid har ret. Vestas må altså antages at være korrekt prisfastsat ud fra de givende forhold. Hermed rykkes fokus i værdiansættelsesprocessen fra historiske begivenheder til fremtidsforventninger. Følsomheden overfor makroøkonomisk konjunkturudviklinger og branchespecifikke trusler og muligheder gør endvidere at det ikke er logisk at betragte Vestas som enten over- eller undervurderet isoleret set. I stedet bør værdifastsættelsen vurderes ved en sammenligning med konkurrerende virksomheders nøgletal. Snævert konkurrerende virksomheder vil i bred udstrækning være udsat for de samme eksterne påvirkninger som Vestas. Naturligvis spiller nationale subsidier, hjemmemarkedsforhold og individuelle konkurrencefordele en markant rolle. Men lad os for sjov skyld antage at vindmølleindustrien er så tilpas internationaliseret at de individuelle konkurrenceforhold ikke er signifikante i forhold til udviklingen i værdiansættelsen.
Målt på de mest traditionelle parametre (P/E, K/I osv.) er Vestas gennemgribende lavere prisfastsat end de nærmeste konkurrenter. Vestas er markedsleder indenfor sit område og det fordrer ellers typisk at markedsværdien pålægges en præmie. Årsagerne til at Vestas komparativt set handles med en rabat kan være mange. At fremtidsforventningerne spiller en stor rolle er i den sammenhæng et vidt begreb. Det kan dække over alverdens strategiske, taktiske samt operationelle trusler og svagheder. Kernen er dog Vestas har en reel mulighed for at påvirke fremtidsforventningerne hos investorerne.
Hvorfor er Vestas prisfastsat lavt?
- Er det den aggressive 15/15/15 strategi der nu giver bagslag
- Har Vestas skabt urealistiske forventninger om virksomhedens informationsniveau da det gik godt
- Er det Ditlev Engells udprægede brug af PR samt generelle fremfarenhed i medierne der gør at virksomheden bliver hårdere dømt end konkurrenterne
- Er det en aggressiv IR indsats der har givet illoyale kortsigtede investorer
- Bruger Vestas for lidt energi på at skabe synergi mellem Investor Marketing og regulær markedsføring
- Bruger Vestas for få ressourcer på de eksisterende aktionærer og for mange på potentielle aktionærer
- Er Vestas for dårlige til at kommunikere virksomhedens Equity Story eller har man valgt det forkerte fokus i sin positionering som investeringsobjekt
- Er Vestas ramt af sin høje Betaværdi og den gode likviditet der har gjort aktien til Danmarks mest oplagte short-emne
I det netop afsluttede årti har Vestas været den aktie der samlet set har klaret sig dårligst i C20 indekset. I løbet af årtiet er aktiemarkedet repræsenteret ved C20 er steget med 84 %, mens Vestas er faldet med 58 %. Børsen stiller i en artikel den 01/12-2010 spørgsmålstegn ved om Vestas har mistet magien. I artiklen pointeres det at Vestas’ tid som folkeaktie kan være på hastig retur. Aktien er alene i 2010 faldet med 50 % og det påvirker de private investorers lyst til at blive ved med at være fan af vindgiganten. På trods af den gevaldige nedtur på aktiemarkedet var Vestas i 2010 Danmarks mest handlede aktie. Yderligere opgørelser viser at Vestas med en samlet handelsvolumen på 21 milliarder EURO også var den suverænt mest handlede aktie tilbage i 2009.
Flertallet har en holdning til Vestas og virksomheden hører til blandt de mest omtalte investeringsobjekter i Norden. Aktien er inkluderet i mere end 450 forskellige indekser og der er omkring 40 analytikere der fast følger udviklingen i Vestas. Analytikerne forsøger at vurdere om aktien er korrekt prisfastsat og om virksomheden dermed er over- eller undervurderet af markedet. En grundsten i det kapitalistiske system er dog at markedet altid har ret. Vestas må altså antages at være korrekt prisfastsat ud fra de givende forhold. Hermed rykkes fokus i værdiansættelsesprocessen fra historiske begivenheder til fremtidsforventninger. Følsomheden overfor makroøkonomisk konjunkturudviklinger og branchespecifikke trusler og muligheder gør endvidere at det ikke er logisk at betragte Vestas som enten over- eller undervurderet isoleret set. I stedet bør værdifastsættelsen vurderes ved en sammenligning med konkurrerende virksomheders nøgletal. Snævert konkurrerende virksomheder vil i bred udstrækning være udsat for de samme eksterne påvirkninger som Vestas. Naturligvis spiller nationale subsidier, hjemmemarkedsforhold og individuelle konkurrencefordele en markant rolle. Men lad os for sjov skyld antage at vindmølleindustrien er så tilpas internationaliseret at de individuelle konkurrenceforhold ikke er signifikante i forhold til udviklingen i værdiansættelsen.
Målt på de mest traditionelle parametre (P/E, K/I osv.) er Vestas gennemgribende lavere prisfastsat end de nærmeste konkurrenter. Vestas er markedsleder indenfor sit område og det fordrer ellers typisk at markedsværdien pålægges en præmie. Årsagerne til at Vestas komparativt set handles med en rabat kan være mange. At fremtidsforventningerne spiller en stor rolle er i den sammenhæng et vidt begreb. Det kan dække over alverdens strategiske, taktiske samt operationelle trusler og svagheder. Kernen er dog Vestas har en reel mulighed for at påvirke fremtidsforventningerne hos investorerne.
Hvorfor er Vestas prisfastsat lavt?
- Er det den aggressive 15/15/15 strategi der nu giver bagslag
- Har Vestas skabt urealistiske forventninger om virksomhedens informationsniveau da det gik godt
- Er det Ditlev Engells udprægede brug af PR samt generelle fremfarenhed i medierne der gør at virksomheden bliver hårdere dømt end konkurrenterne
- Er det en aggressiv IR indsats der har givet illoyale kortsigtede investorer
- Bruger Vestas for lidt energi på at skabe synergi mellem Investor Marketing og regulær markedsføring
- Bruger Vestas for få ressourcer på de eksisterende aktionærer og for mange på potentielle aktionærer
- Er Vestas for dårlige til at kommunikere virksomhedens Equity Story eller har man valgt det forkerte fokus i sin positionering som investeringsobjekt
- Er Vestas ramt af sin høje Betaværdi og den gode likviditet der har gjort aktien til Danmarks mest oplagte short-emne
Hej ROI
Jeg synes det er et godt skriv du kommer med, og jeg synes faktisk det er lidt synd, at der ikke er nogen, der kommenterer det. Kvaliteten i indlægget betragtet, så burde der faktisk nogle af de mere kompetente kræfter på banen. Så her må du så nøjes med det næstbedste eller trediebedste.
Du er lidt inde på kursen i tiårs perspektiv. Til det kan jeg bare sige, at det er historik. Det kan Vestas eller aktionærerne ikke bruge til noget, hverken i dag eller i morgen.
Du er lidt inde på noget SWOT analyse, og der synes jeg ikke Vestas brillierer. De har været first mover, men har tabt på offshore, om ikke andet så, for en stund. I Kina, som måske er der der bliver opstillet flest møller i nærmeste fremtid, er det ikke altid kvalitet der bliver vægtet så tungt. Sådan kunne jeg blive ved.
Du spørger hvorfor er Vestas lavt prissat i forhold til konkurrenterne.
Jeg kan omvendt spørge, hvorfor er konkurrenterne så højt prissat.
Jeg personligt synes at Vestas for længe har holdt fast i 15/15/15. Mig bekendt er den ikke aflyst endnu. Som jeg ser det, så har de forsømt at tage stilling til finanskrisen, og de muligheder for finansiering af projekter der er i dag. Det er for mig helt åbenlyst, at der ikke er den samme likviditet til rådighed, som der har været. Det er på det seneste godt nok blevet lidt mere legitimt, at have store armbevægelser, og muligheden for at kunne finansiere er nok også blevet lidt nemmere , men det er nok lidt sent ift, at kunne indfri de ambitiøse mål som Vestas har/havde. Det ville have klædt virksomheden på et langt tidligere tidspunkt, at have meldt ud, at vi står i en finanskrise, så vi er nødt til at justere. For to eller tre år siden, ville alle investorer have slugt den råt. I dag giver det øjeblikkeligt et dyk i kursen - og det bliver ikke hentet igen.
Vestas skal melde troværdigt ud, og ikke balancere på en knivsæg. Det er alt andet lige sjovere, at gå og meddele, at det gik altså bedre end vi forventede, end stædigt at holde fast i nogle høje mål, som mange nok er i tvivl om, at de kan holde.
Som sagt et par lettere, knap så kvalificerede strøtanker, som dit skriv, men lidt synd at det får lov at stå ubesvaret.
Ps rart med så kompetente skribenter på siden, det gør jo, at vi andre må oppe os, for at følge med
Mvh
Jeg synes det er et godt skriv du kommer med, og jeg synes faktisk det er lidt synd, at der ikke er nogen, der kommenterer det. Kvaliteten i indlægget betragtet, så burde der faktisk nogle af de mere kompetente kræfter på banen. Så her må du så nøjes med det næstbedste eller trediebedste.
Du er lidt inde på kursen i tiårs perspektiv. Til det kan jeg bare sige, at det er historik. Det kan Vestas eller aktionærerne ikke bruge til noget, hverken i dag eller i morgen.
Du er lidt inde på noget SWOT analyse, og der synes jeg ikke Vestas brillierer. De har været first mover, men har tabt på offshore, om ikke andet så, for en stund. I Kina, som måske er der der bliver opstillet flest møller i nærmeste fremtid, er det ikke altid kvalitet der bliver vægtet så tungt. Sådan kunne jeg blive ved.
Du spørger hvorfor er Vestas lavt prissat i forhold til konkurrenterne.
Jeg kan omvendt spørge, hvorfor er konkurrenterne så højt prissat.
Jeg personligt synes at Vestas for længe har holdt fast i 15/15/15. Mig bekendt er den ikke aflyst endnu. Som jeg ser det, så har de forsømt at tage stilling til finanskrisen, og de muligheder for finansiering af projekter der er i dag. Det er for mig helt åbenlyst, at der ikke er den samme likviditet til rådighed, som der har været. Det er på det seneste godt nok blevet lidt mere legitimt, at have store armbevægelser, og muligheden for at kunne finansiere er nok også blevet lidt nemmere , men det er nok lidt sent ift, at kunne indfri de ambitiøse mål som Vestas har/havde. Det ville have klædt virksomheden på et langt tidligere tidspunkt, at have meldt ud, at vi står i en finanskrise, så vi er nødt til at justere. For to eller tre år siden, ville alle investorer have slugt den råt. I dag giver det øjeblikkeligt et dyk i kursen - og det bliver ikke hentet igen.
Vestas skal melde troværdigt ud, og ikke balancere på en knivsæg. Det er alt andet lige sjovere, at gå og meddele, at det gik altså bedre end vi forventede, end stædigt at holde fast i nogle høje mål, som mange nok er i tvivl om, at de kan holde.
Som sagt et par lettere, knap så kvalificerede strøtanker, som dit skriv, men lidt synd at det får lov at stå ubesvaret.
Ps rart med så kompetente skribenter på siden, det gør jo, at vi andre må oppe os, for at følge med
Mvh
23/1 2011 14:43 ROI - David Mygind 6
38086 Hej Conner
Tak for dit svar og tak for roserne.
Jeg er enig i alle de aspekter du beskriver der vedrører kerneforretningen i Vestas. Virksomheden har ikke håndteret finanskrisen godt nok og man holder endda forsat krampagtigt fast i triple15 målsætningerne.
Igen understreger jeg at jeg ikke ved noget om vindmøller og derfor ikke kan indgå i en diskussion om branchespecifikke karakteristika. I stedet har jeg udelukkende fokus på den store procentandel af værdien som ikke direkte kan relateres til kerneforretningen. Diverse undersøgelser (MC Govern mfl., 2004) dokumenterer at forventningerne til fremtidig vækst forklarer op til 54% af aktiekursudviklingen. Fra de subjektive fremtidsforventninger opbygges en ”opfattet markedsværdi” som i udpræget grad også baseres på immaterielle aktiver. Faste aktiver udgør gennemsnitligt 25% (K/I=4) af markedsværdien for børsnoterede virksomheder (Balow mfl. 2004).
Investorernes fremtidsfokus samt de immaterielle aktivers centrale rolle i værdiansættelsen og den hårde konkurrence på kapitalmarkedet betyder, at virksomhederne bliver nød til at benytte afsætningsøkonomiske betragtninger mere proaktivt i deres samlede IR strategi.
Nøjagtigt det faktum at Vestas indtil videre har valgt at vedholde triple15 er interessant. Jeg forstår på ordlyden af dit indlæg at du som de fleste andre velorienterede investorer forventer at Vestas ikke kan nå målsætningerne. Dermed burde det allerede være indkalkuleret i aktiekursen at triple15 planen må forlades. Analytikernes kursmål underbygger også at flertallet allerede forventer at triple15 må forkastes.
Hvorfor vælger Vestas så at vente med at forlade tripple15? Ved offentliggørelsen af seneste kvartalsregnskabs faldt aktien med mere end 20 procent på en dag. Der kan argumenteres for at en officiel afstandtagen fra tripple15 ikke ville have kostet aktionærerne mange ekstra kurspoint hvis det alligevel skete i tilknytning til styrtdykket i aktiekursen.
Var Vestas ikke klar over at markedet ville reagerer så negativt på kvartalsregnskabet eller tror virksomheden selv på at triple15 forsat kan nås? Hvis Vestas IR afdeling ikke havde påregnet styrtdykket i aktiekursen har de ikke et tilstrækkeligt overblik. Dermed kan der også argumenteres for at en del andre negative kurspåvirkende forhold måske skyldes IR indsatsen. Forventer Vestas i stedet at triple15 forsat kan nås, så er der to mulige scenarier. Enten er ledelsen dybt naiv ellers undervurderes virksomheden radikalt af markedet.
Hvad skal Vestas gøre nu? Hvis ledelsen forsat tror på triple15, så bliver Ditlev Engell nød til at understrege det ved fremlæggelsen af årsregnskabet. Hvis ledelsen ikke længere tror på triple15 tillader jeg mig at antage en offentliggørelse heraf ved årsregnskabsfremlæggelsen. En manglende offentliggørelse kan nemlig sidestilles med ulovlig tilbageholdelse af kurspåvirkende informationer. Offentliggør ledelsen at triple15 ikke længere er aktuel betyder det at IR arbejdet i Vestas har spillet fallit. Man forpassede nemlig chancen for at benytte sidste styrtdyk i kursen til offentliggørelsen.
Når triple15 - og bemærk valget af ”når” - forlades vil aktiekursen med stor sikkerhed falde uretmæssigt meget. Vi har allerede dokumenteret at markedet burde have kalkuleret med det i den dagsaktuelle kurs. Samtidig vil det stå lysende klart at IR arbejdet har medvirket til at præge kursudviklingen negativt.
Conner observerer korrekt at min forudsætning for det første indlæg i denne tråd hviler på en præmis omkring konkurrenternes prisfastsætning. Hvad hvis Vestas ikke er billig, men konkurrenterne derimod er højt prisfastsat? I så fald er det måske slet ikke retfærdigt at rejse den kritik jeg fremstiller. Heldigvis er det muligt at vurdere om det er Vestas der er lavt prisfastsat eller konkurrenterne der er højt prisfastsat.
Når investorerne på kapitalmarkedet søger potentielle investeringer forfølges det højeste afkastpotentiale ikke direkte. Hvis det var tilfældet ville konservative investeringsmuligheder med begrænsede afkastpotentialer ikke eksistere. Investorerne søger i stedet at opnå det højeste risikojusterede afkast af deres investering. Basalt set betyder det, at den direkte konkurrence i kampen om investorerne kommer fra samtlige aktier med en sammenlignelig risikoprofil. Det snævre konkurrencebegreb er altså uafhængigt af virksomhedens specifikke branche.
Vindmølleproducenterne er således i bred konkurrence med alle andre investeringsalternativer med en sammenlignelig risikoprofil. I den sammenhæng vil det være min påstand at vindmølleproducenterne grundet deres lave K/I-værdier generelt er konservativt prisfastsat. Der kan naturligvis argumenteres for at enkelte kinesiske producenter har meget høje P/E værdier, men omvendt er en høj andel af deres værdier omsætningsaktiver og det retfærdiggør de lidt højere P/E værdier. Hertil kommer at de overordnede forventninger til fremtidig vækst i vindmølleindustrien betyder at aktierne grundlæggende bør sammenlignes med virksomheder der prisfastsættes som væksthistorier. Medmindre man rent strategisk forventer at andre energiløsninger vil ødelægge bæredygtigheden i vindmølleindustrien så virker den eksisterende prisfastsætning rimelig. Heraf følger at det er Vestas der er lavt prisfastsat i forhold til konkurrenterne og ikke konkurrenterne der er højt prisfastsatte.
Tak for dit svar og tak for roserne.
Jeg er enig i alle de aspekter du beskriver der vedrører kerneforretningen i Vestas. Virksomheden har ikke håndteret finanskrisen godt nok og man holder endda forsat krampagtigt fast i triple15 målsætningerne.
Igen understreger jeg at jeg ikke ved noget om vindmøller og derfor ikke kan indgå i en diskussion om branchespecifikke karakteristika. I stedet har jeg udelukkende fokus på den store procentandel af værdien som ikke direkte kan relateres til kerneforretningen. Diverse undersøgelser (MC Govern mfl., 2004) dokumenterer at forventningerne til fremtidig vækst forklarer op til 54% af aktiekursudviklingen. Fra de subjektive fremtidsforventninger opbygges en ”opfattet markedsværdi” som i udpræget grad også baseres på immaterielle aktiver. Faste aktiver udgør gennemsnitligt 25% (K/I=4) af markedsværdien for børsnoterede virksomheder (Balow mfl. 2004).
Investorernes fremtidsfokus samt de immaterielle aktivers centrale rolle i værdiansættelsen og den hårde konkurrence på kapitalmarkedet betyder, at virksomhederne bliver nød til at benytte afsætningsøkonomiske betragtninger mere proaktivt i deres samlede IR strategi.
Nøjagtigt det faktum at Vestas indtil videre har valgt at vedholde triple15 er interessant. Jeg forstår på ordlyden af dit indlæg at du som de fleste andre velorienterede investorer forventer at Vestas ikke kan nå målsætningerne. Dermed burde det allerede være indkalkuleret i aktiekursen at triple15 planen må forlades. Analytikernes kursmål underbygger også at flertallet allerede forventer at triple15 må forkastes.
Hvorfor vælger Vestas så at vente med at forlade tripple15? Ved offentliggørelsen af seneste kvartalsregnskabs faldt aktien med mere end 20 procent på en dag. Der kan argumenteres for at en officiel afstandtagen fra tripple15 ikke ville have kostet aktionærerne mange ekstra kurspoint hvis det alligevel skete i tilknytning til styrtdykket i aktiekursen.
Var Vestas ikke klar over at markedet ville reagerer så negativt på kvartalsregnskabet eller tror virksomheden selv på at triple15 forsat kan nås? Hvis Vestas IR afdeling ikke havde påregnet styrtdykket i aktiekursen har de ikke et tilstrækkeligt overblik. Dermed kan der også argumenteres for at en del andre negative kurspåvirkende forhold måske skyldes IR indsatsen. Forventer Vestas i stedet at triple15 forsat kan nås, så er der to mulige scenarier. Enten er ledelsen dybt naiv ellers undervurderes virksomheden radikalt af markedet.
Hvad skal Vestas gøre nu? Hvis ledelsen forsat tror på triple15, så bliver Ditlev Engell nød til at understrege det ved fremlæggelsen af årsregnskabet. Hvis ledelsen ikke længere tror på triple15 tillader jeg mig at antage en offentliggørelse heraf ved årsregnskabsfremlæggelsen. En manglende offentliggørelse kan nemlig sidestilles med ulovlig tilbageholdelse af kurspåvirkende informationer. Offentliggør ledelsen at triple15 ikke længere er aktuel betyder det at IR arbejdet i Vestas har spillet fallit. Man forpassede nemlig chancen for at benytte sidste styrtdyk i kursen til offentliggørelsen.
Når triple15 - og bemærk valget af ”når” - forlades vil aktiekursen med stor sikkerhed falde uretmæssigt meget. Vi har allerede dokumenteret at markedet burde have kalkuleret med det i den dagsaktuelle kurs. Samtidig vil det stå lysende klart at IR arbejdet har medvirket til at præge kursudviklingen negativt.
Conner observerer korrekt at min forudsætning for det første indlæg i denne tråd hviler på en præmis omkring konkurrenternes prisfastsætning. Hvad hvis Vestas ikke er billig, men konkurrenterne derimod er højt prisfastsat? I så fald er det måske slet ikke retfærdigt at rejse den kritik jeg fremstiller. Heldigvis er det muligt at vurdere om det er Vestas der er lavt prisfastsat eller konkurrenterne der er højt prisfastsat.
Når investorerne på kapitalmarkedet søger potentielle investeringer forfølges det højeste afkastpotentiale ikke direkte. Hvis det var tilfældet ville konservative investeringsmuligheder med begrænsede afkastpotentialer ikke eksistere. Investorerne søger i stedet at opnå det højeste risikojusterede afkast af deres investering. Basalt set betyder det, at den direkte konkurrence i kampen om investorerne kommer fra samtlige aktier med en sammenlignelig risikoprofil. Det snævre konkurrencebegreb er altså uafhængigt af virksomhedens specifikke branche.
Vindmølleproducenterne er således i bred konkurrence med alle andre investeringsalternativer med en sammenlignelig risikoprofil. I den sammenhæng vil det være min påstand at vindmølleproducenterne grundet deres lave K/I-værdier generelt er konservativt prisfastsat. Der kan naturligvis argumenteres for at enkelte kinesiske producenter har meget høje P/E værdier, men omvendt er en høj andel af deres værdier omsætningsaktiver og det retfærdiggør de lidt højere P/E værdier. Hertil kommer at de overordnede forventninger til fremtidig vækst i vindmølleindustrien betyder at aktierne grundlæggende bør sammenlignes med virksomheder der prisfastsættes som væksthistorier. Medmindre man rent strategisk forventer at andre energiløsninger vil ødelægge bæredygtigheden i vindmølleindustrien så virker den eksisterende prisfastsætning rimelig. Heraf følger at det er Vestas der er lavt prisfastsat i forhold til konkurrenterne og ikke konkurrenterne der er højt prisfastsatte.
24/1 2011 23:00 McJanus 038122 Det er et stykke tid siden jeg sidst har bladret i et Vestas regnskab og jeg har opgivet tanken om igen at blive aktionær i selskabet. Jeg kunne måske have nogle våde drømme om at gå ind et par uger før det uundgålige købtilbud kommer, men jeg kender mine begrænsninger.
Jeg tror ikke Engel opgiver Triple15 planen, og hvorfor skulle han dog også gøre det? Der er stadig længe til. Planen indeholder nogle udemærkede sigtepunkter som ledelsen skal gøre sit yderste for at ramme.
Ingen virksomhed kan holde til at indføre en 5års plan for så at forlade den efter blot et år. Hvis der er elementer som ikke er på sporet - så må der arbejdes alternativt for at rette op. Men planen skal forsat være rygraden i virksomhedens aktiviteter.
Jeg tror ikke Engel opgiver Triple15 planen, og hvorfor skulle han dog også gøre det? Der er stadig længe til. Planen indeholder nogle udemærkede sigtepunkter som ledelsen skal gøre sit yderste for at ramme.
Ingen virksomhed kan holde til at indføre en 5års plan for så at forlade den efter blot et år. Hvis der er elementer som ikke er på sporet - så må der arbejdes alternativt for at rette op. Men planen skal forsat være rygraden i virksomhedens aktiviteter.
