Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torm - hvor galt står det til?


39901 9/3 2011 22:41
Oversigt

Tankrederiet Torm vil før åbningstid vise et 2010 regnskab, som afspejler trange forretningsvilkår. Ifølge Bloomberg ventes Torm at fremlægge et tab på 80 mio. dollar før skat, hvilket ventes at blive reduceret til minus 42 mio. dollar i 2011. Driften (EBIT) ventes at lyde på minus 24 mio. dollar i 2010 men vendt til et plus på 18 mio. kr. i 2011. Rederiet D/S Norden aflagde årsregnskab i sidste uge, og her viste rederiets lille tankenhed en lidt bedre end ventet driftsindtjening. I øvrigt gentog D/S Norden, at selskabet vil ekspandere i tankmarkedet med kvalitetsskibe. Fokus vil være rettet mod Torms prognoser for 2011 og generelle meldinger om forretningsmiljøet.

Min nervøsitet går primært på deres gæld. I perioden har Nordea downgradet Torm, og det øger lidt til utrygheden, hvis Nordea ligger med deres lån der er på +8 mia DKK. På den lange bane tror jeg de ikke kan forblive selvstændige.



10/3 2011 10:25 139931



Det stod så meget værre til end vi troede. - 137 mio. Og kun 24% afdækket skibsdage i 2011. Det vidste Nordea så nok.

Torms aktionærer kan se frem til endnu et år med minus på bundlinjen. Torm venter et underskud på 100-125 mio. dollar før skat i 2011. Rederiet bemærker, at forventningerne er forbundet med betydelig usikkerhed, idet kun 24 pct. af de samlede indtjeningsdage var afdækket ved udgangen af 2010.

- Den økonomiske recession er ovre, men det er vanskeligt at forudsige, hvornår markedet entydigt vender til det bedre for produkttankskibe, skriver Torm.



10/3 2011 10:52 collersteen 139938



http://www.proinvestor.com/finansnyhed/10288688/Torm:-Ledelsescirkus-koster-Torm-77-mio.-kr.-i-2010

Hvem er det nu der sidder for bordenden i Torm....
Nåh ja, så giver det hele mening!



10/3 2011 11:16 MaxProfit 039940



Ja Steen,fantastisk hvad man kan slippe afsted med ! Han har sku været guldrandet for aktionærerne :-(



11/3 2011 09:47 collersteen 039989



Lidt mere om sagen:
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/203218/kaos_i_ledelsen_koster_rederi_millioner.html
Hvis ikke det skulle koste NE posten ved jeg snart ikke hvad. Hvordan kan såkaldt "advokat" begå så store fejl og hvordan kan en bestyrelsesformand være så rundhåndet på aktionærernes vegne?

Det er vist tydeligt, at han ikke praktiserer advokathvervet særligt meget/ofte - men ikke desto mindre er jeg slet ikke i tvivl om at et par stykker fra hans advokatfirma har været inde over de mange direkørkontrakter der. Men det har jo så nok kun været småbeløb det har kostet....et par millioner i honorar vel.

Hvorfor skal vicedirektøren iøvrigt have et så anseeligt ekstra honorar for at være stand-in?



11/3 2011 10:12 collersteen 039991



Nåh, man er ikke alene med sin harme
http://www.business.dk/webtv/clip/16688



10/3 2011 12:12 239945



Gælden tynger altså i det selskab...Det er i DOLLARS.

Siden rentemødet i Den Europæiske Centralbank i sidste uge har finansmarkederne fremskudt deres forventninger til kommende renteforhøjelser i Europa. Men skulle renten stige, hvilke mange regner med, den gør, vil det ikke få nogen større betydning for Torm, selvom en stor del af rederiets udestående lånebeløb er variabelt forrentet.

- Vi vil ikke være signifikant påvirkelige over for en eventuel rentestigning i 2011. Det vigtigste er udviklingen i raterne på vores produkttankskibe, forklarer administrerende direktør, Jacob Meldgaard, over for nyhedsbureauet Direkt.

Her er forventningen, at raterne gradvist vil blive forbedret i årets løb og være højere end i både 2009 og 2010.

Torm stoppede for nogle år siden med at opgive mere specifikke forventninger til udviklingen i fragtraterne.

Ifølge årsregnskabet havde Torm ved udgangen af 2010 indgået lånefaciliteter hos ledende banker med en samlet ramme på 2204 mio. dollar, hvoraf de 1973 mio. dollar var trukket. Af det samlede udestående lånebeløb var 1845 mio. dollar variabelt forrentet. Faciliteterne er tilegnet finansiering af nye skibe og fortsat finansiering af nogle eksisterende skibe.



10/3 2011 17:42 malurt 139966



jeg ser lige, at Thorleif Jackson på Nordnet har begået en "analyse" af Torm. Han arbejder med et for mig ukendt begreb, hvor K/I beregnes korrigeret for nettogæld. Was ist das for noget?




10/3 2011 18:45 039973



NAV? Net Asset Value / Kursen.

Gud ved hvad NAV hedder på godt gammel dansk?



10/3 2011 19:22 malurt 539974



Nav kan det ikke være. På godt gammel dansk er Nav det samme som indre værdi(egenkapital) opgjort til salgsværdi af enkeltaktiverne.

Men nu har jeg funderet og bestemt mig til, at det Thorleif gør er at lægge nettogælden til dels aktiekursen og dels egenkapitalen. Det første giver det vi normalt kalder EV = entreprice value. Det sidste giver den bogførte værdi af aktiverne.

At sætte de 2 tal op mod hinanden som Thorleif gør fortæller ikke en skid vi kan bruge til noget fornuftigt, da den bogførte værdi af aktiverne kan og vil variere af utallige gode grunde.

Thorleif Jackson er ikke den skarpeste kniv i skuffen, når det drejer sig om analyse af rederier, sådan set synes jeg roligt man kan springe han overfladiske skriv over. Det er ren tilfældigt, hvis han skriver noget rigtigt.

Som du skriver Aka er det altafgørende for Torm om de kan servicere gælden mens fragtmarkedet er kollapset. Hvis de kan det er der ingen tvivl om, at Torm vil være en af de allerbedste rederiinvesteringer, når fragtmarkedet vender, da Torm i modsætning til Norden selv ejer stort set alle skibene og derfor vil nyde godt af både stigende indtjening og stigende skibspriser.

Men lige nu skal man ikke kaste hele formuen i det eventyr.




11/3 2011 09:31 oneofakind 139987



Hmm Torm er for mig Havets svar på, hvad Genmab har været for Biotek investorer :(
Hader at skulle realisere et tab, men må nok hellere gøre det.. alternativt glemme at jeg ejer den i et par år :)
Sidder og funderer over, hvad man skal lægge i at navnet N.E.Nielsen spøger i Torm. Efter Amagerbankens kk. er navnet jo ikke just det mest betryggende at støde på som formand for en bestyrelse!
Et øjeblik overvejede jeg, hvad en lukning af Suez ville betyde for tank-raterne... men droppede tanken..Der ser ud til at være styr på Egypten og dermed på Suez.... Libyen udgør ikke en trussel for trafikken i Suez på samme måde som en borgerkrig i Egypten ville have gjort!

Dvs. ingen trigger fra dette område!

At være gældstynget har Carlsberg vel på overbevisende måde bevist ikke er et problem i sig selv.. blot der er styr på virksomheden.. og det må blive den nye ledelses store udfordring det kommende år! Det nytter ikke noget, "blot" at vente på at raterne stiger igen! Torm skal trimmes, og en re-financiering eller emission ser jeg som nødvendig for selskabet på det korte og aggressive ben!
Vil give malurt ret i, at Thorleif J.´s beregningsmetoder måske især er præget af hans egne investeringer (jf. han ejer JinHui og Norden, men IKKE Torm).
Mon ikke TJ. afventer et entrypoint, for herefter at finde mere positive sider af casen?

mvh.



11/3 2011 12:33 malurt 040003



hvis man vil rederi, så er det nemmere blot at holde sig til Mærsk, der i det mindste også har olien.

Uanset regnemetoden og diskussion om hvilke rederi, der er mindst ringe, så har jeg svært ved at overbevise mig om at nogen af dem kan give et anstændigt afkast det næste år.

Men vi behøver jo heldigvis ikke tage stilling for 1 år af gangen.



12/3 2011 09:21 oneofakind 040018



God pointe mht. 1 år af gangen :) At time sin entry er nok mere vigtig i denne branche end at udvælge aktien (?).. som jeg ser det!
mvh.



TRÅDOVERSIGT