Efter at de fleste banker efterhånden har fået aflagt regnskab for 2011, har jeg udvalgt en række både små og mellemstore danske banker, for at sammenligne deres regnskabstal gennem de seneste 5 år. På den måde kan vi se, hvilke som gennem krisen har klaret sig godt og mindre godt.
En stor del af bankerne handles grundet stor usikkerhed i sektoren, fortsat med stor rabat, målt på indre værdi. Men udvælger man de rigtige, tror jeg man kan lave nogle ganske fornuftige langsigtede investeringer. Man bør ikke sætte alle pengene i en bank, men derimod sprede risikoen. Alle banker er blevet ramt over en kam, men lang fra alle har fortjent lige store tæsk.
Jeg har derfor udvalgt i alt 11 banker, som jeg ser et potentiale i - nogle med højere risiko end andre, så er der lidt for enhver smag. At jeg har valgt de pågældende banker, skal dog på ingen måde ses som en blåstemling. Man bør derimod vælge dem man finder interessante, og derefter sætte sig yderligere ind i selskabet, om det er en interessant investering.
Jeg har udvalgt følgende banker: Vestfyns Bank, Nordfyns Bank, Grønlandsbanken, Diba, Skjern Bank, Djurslands Bank, Nørresundby Bank og Nordjyske Bank. Hertil har jeg valgt 3 lidt større banker, nemlig Lån & Spar Bank, Spar Nord Bank samt Sydbank. Rækkefølgen er sorteret efter deres udlån ved udgangen af 2011.
Dels grundet tidspres samat for at bevare en overskuelig debat, har jeg valgt, i dette første indlæg, at beskæftige mig med Vestfyns Bank, Nordfyns Bank samt Grønlandsbanken. Hertil kommer også at det giver mere mening at sammenligne og debattere banker, som har nogenlunde samme størrelse, i stedet for at sammenligne de mindste med de største. De resterende banker, som omtalt ovenfor, vil følge i kommende indlæg.
For at gøre det mest mulig overskuelig, har jeg vedhæftet en wordfil, hvor der først er en 5-års oversigt med udvalgte hoved- og nøgletal, hvorefter jeg har tilknyttet lidt kommentarer til de enkelte banker. Herefter kan man så selv sammenligne dem på tværs.
Blandet_banker_2012.docx
En stor del af bankerne handles grundet stor usikkerhed i sektoren, fortsat med stor rabat, målt på indre værdi. Men udvælger man de rigtige, tror jeg man kan lave nogle ganske fornuftige langsigtede investeringer. Man bør ikke sætte alle pengene i en bank, men derimod sprede risikoen. Alle banker er blevet ramt over en kam, men lang fra alle har fortjent lige store tæsk.
Jeg har derfor udvalgt i alt 11 banker, som jeg ser et potentiale i - nogle med højere risiko end andre, så er der lidt for enhver smag. At jeg har valgt de pågældende banker, skal dog på ingen måde ses som en blåstemling. Man bør derimod vælge dem man finder interessante, og derefter sætte sig yderligere ind i selskabet, om det er en interessant investering.
Jeg har udvalgt følgende banker: Vestfyns Bank, Nordfyns Bank, Grønlandsbanken, Diba, Skjern Bank, Djurslands Bank, Nørresundby Bank og Nordjyske Bank. Hertil har jeg valgt 3 lidt større banker, nemlig Lån & Spar Bank, Spar Nord Bank samt Sydbank. Rækkefølgen er sorteret efter deres udlån ved udgangen af 2011.
Dels grundet tidspres samat for at bevare en overskuelig debat, har jeg valgt, i dette første indlæg, at beskæftige mig med Vestfyns Bank, Nordfyns Bank samt Grønlandsbanken. Hertil kommer også at det giver mere mening at sammenligne og debattere banker, som har nogenlunde samme størrelse, i stedet for at sammenligne de mindste med de største. De resterende banker, som omtalt ovenfor, vil følge i kommende indlæg.
For at gøre det mest mulig overskuelig, har jeg vedhæftet en wordfil, hvor der først er en 5-års oversigt med udvalgte hoved- og nøgletal, hvorefter jeg har tilknyttet lidt kommentarer til de enkelte banker. Herefter kan man så selv sammenligne dem på tværs.
Blandet_banker_2012.docx Hej Kristensen. God ide med lidt analyse af småbanker (jeg har selv været temmelig lang i småbanker i et stykke tid).
Jeg kan se, at du er entusiastisk omkring banker, som har lavet små nedskrivninger, hvilket på sin vis også er naturligt. Men når jeg ser banker, som har nedskrivningsprocenter under 1 kan jeg ikke lade være med at tænke på om det er fordi de har sunde udlån, eller om de bare har været for optimistiske når de nedskrev.
Totalbankens nedskrivningsrate så f.eks. ret godt ud indtil 1.kvartal 2011, hvor finanstilsynet var på besøg og åbenbart havde mange gode forslag til hvor der kunne nedskrives endnu mere (det var noget, der gjorde nas på egenkapitalen)... Nu er den jo så tilpas billig til stadig at være interessant (i mine øjne), men kun fordi kursen faldt mere end EK.
Er du ikke nervøs for at små nedskrivning = for optimistiske regnskabs-karle?
Mvh Casper
Jeg kan se, at du er entusiastisk omkring banker, som har lavet små nedskrivninger, hvilket på sin vis også er naturligt. Men når jeg ser banker, som har nedskrivningsprocenter under 1 kan jeg ikke lade være med at tænke på om det er fordi de har sunde udlån, eller om de bare har været for optimistiske når de nedskrev.
Totalbankens nedskrivningsrate så f.eks. ret godt ud indtil 1.kvartal 2011, hvor finanstilsynet var på besøg og åbenbart havde mange gode forslag til hvor der kunne nedskrives endnu mere (det var noget, der gjorde nas på egenkapitalen)... Nu er den jo så tilpas billig til stadig at være interessant (i mine øjne), men kun fordi kursen faldt mere end EK.
Er du ikke nervøs for at små nedskrivning = for optimistiske regnskabs-karle?
Mvh Casper
1/3 2012 22:31 Kristensen 3
53780 Personligt tør jeg ikke røre ved Totalbanken, før vi kan få en status på 2011 ved regnskabsaflæggelsen d. 12/3.
Der kan selvfølgelig være en mistro til, at de banker som har haft små nedskrivninger ikke har nedskrevet tilstrækkeligt, hvilket også er sket i en række tilfælde. Senest har vi set det i forbindelse med landbrug, hvor finanstilsynet konsekvent har bestemt hvad jorden maks. må optages til. Dette kan jeg heller ikke garantere gør sig gældende i nogle af ovenstående, men det er ren og skær fornemmelse af, hvordan man opfatter de enkelte banker. De banker som har haft rådne ejendomme, har som regel ikke kun 1 engagement af disse, men har ofte rodet sig ud i mange flere. Det er ikke fordi man har taget 1 chance man går ned, det er når man har taget chancer konsekvent. I min næste gennemgang med bl.a. Diba og Skjern vil I også komme til at se banker som har klaret sig knapt så godt gennem krisen. Man må blot formode at ledelsen og finanstilsynet har foretaget de nødvendige nedskrivninger.
Nogle banker har nedskrevet, hvad der svarer til 10% af deres udlån til landbrug, mens andre næsten ikke har nedskrevet noget. Er det så fordi den ene bank, har dårligere lån end den anden? Måske, den anden årsag kan være, at den ene bank blot er mere forsigtig end den anden og ser realistisk på tingene.
Derfor skriver jeg også at det er vigtigt at bruge sammenligningen til at finde interessante emner, for efterfølgende at læse deres regnskaber, for at blive be- eller afkræftet i den opfattelse man har fået samt at det er vigtigt at sprede sin investeringer på flere selskaber, for det er svært at gennemskue bankernes udlånsbonitet. Ligeledes kan det anbefales at læse Finanstilsynets redegørelse, når de har været på besøg i en bank, da det vel er det bedste objektive værktøj til at vurdere bankernes udlån.
Der kan selvfølgelig være en mistro til, at de banker som har haft små nedskrivninger ikke har nedskrevet tilstrækkeligt, hvilket også er sket i en række tilfælde. Senest har vi set det i forbindelse med landbrug, hvor finanstilsynet konsekvent har bestemt hvad jorden maks. må optages til. Dette kan jeg heller ikke garantere gør sig gældende i nogle af ovenstående, men det er ren og skær fornemmelse af, hvordan man opfatter de enkelte banker. De banker som har haft rådne ejendomme, har som regel ikke kun 1 engagement af disse, men har ofte rodet sig ud i mange flere. Det er ikke fordi man har taget 1 chance man går ned, det er når man har taget chancer konsekvent. I min næste gennemgang med bl.a. Diba og Skjern vil I også komme til at se banker som har klaret sig knapt så godt gennem krisen. Man må blot formode at ledelsen og finanstilsynet har foretaget de nødvendige nedskrivninger.
Nogle banker har nedskrevet, hvad der svarer til 10% af deres udlån til landbrug, mens andre næsten ikke har nedskrevet noget. Er det så fordi den ene bank, har dårligere lån end den anden? Måske, den anden årsag kan være, at den ene bank blot er mere forsigtig end den anden og ser realistisk på tingene.
Derfor skriver jeg også at det er vigtigt at bruge sammenligningen til at finde interessante emner, for efterfølgende at læse deres regnskaber, for at blive be- eller afkræftet i den opfattelse man har fået samt at det er vigtigt at sprede sin investeringer på flere selskaber, for det er svært at gennemskue bankernes udlånsbonitet. Ligeledes kan det anbefales at læse Finanstilsynets redegørelse, når de har været på besøg i en bank, da det vel er det bedste objektive værktøj til at vurdere bankernes udlån.
2/3 2012 16:27 collersteen 053834 SPALOL og SPFA er 2 banker jeg har på min liste i den lidt mere risikable ende.
TNDR, LOLB, SVEND, VORD, MNBA har jeg i den bedre halvdel...men i visse tilfælde også noget dyrere.
Og endelig Vinderup hvis man bare vil købe 1 kr for 60øre og så kede sig ihjel uden noget synderligt afkast. (læg dog mærke til at de på GF stiller forslag om at fjerne stemmeretsbegrænsingen... what's cooking?)
TNDR, LOLB, SVEND, VORD, MNBA har jeg i den bedre halvdel...men i visse tilfælde også noget dyrere.
Og endelig Vinderup hvis man bare vil købe 1 kr for 60øre og så kede sig ihjel uden noget synderligt afkast. (læg dog mærke til at de på GF stiller forslag om at fjerne stemmeretsbegrænsingen... what's cooking?)
2/3 2012 21:33 Kristensen 053853 Vinderup er alt for lille til at jeg ville røre den. Én filial, 4 medarbejdere og et par hundrede millioner i udlån, det er vist det. Den er solid, ja, men tror det i fremtiden bliver meget svært at tjene penge for sådan en lille bank. Jeg tror ikke ret mange er klar over, hvad bankerne er blevet pålagt af indberetninger, certificeringer i hoved og røv osv, opfølgninger osv.
12/3 2012 21:05 Kristensen 054297 Så kom der regnskab fra Totalbanken i dag, og som forventet, må man jo sige at det er meget grim læsning.
Banken kom ud med et minus på 155,7 mio. kr. i 2012 og der med er solvensprocenten nu nede på 15,4%, mens det individuelle solvensbehov er opgjort til hele 14,4%, hvilket må indikere meget høj risiko. Banken ligner efterhånden en lottokupon.
Citat fra Finanswatch:
"Bankens statslige kapitallån på 92 mio. kr udgør samtidig hele 32 pct. af kernekapitalen på 11,9 procentpoint, mens banken har ansvarlige lån for 76 mio. kr. Heraf er 51 mio. kr. beholdt forbi første call. Omfanget af hvor meget de ansvarlige lån kan tælles med reduceres ifølge banken med 19 mio. kr. hvert år mellem 2012 og til og med 2014, og med 13 mio. kr. i 2015. Banken skriver videre, at 25 mio. kr. svarer til en styrkelse eller svækkelse af bankens solvens på et procentpoint."
Banken kom ud med et minus på 155,7 mio. kr. i 2012 og der med er solvensprocenten nu nede på 15,4%, mens det individuelle solvensbehov er opgjort til hele 14,4%, hvilket må indikere meget høj risiko. Banken ligner efterhånden en lottokupon.
Citat fra Finanswatch:
"Bankens statslige kapitallån på 92 mio. kr udgør samtidig hele 32 pct. af kernekapitalen på 11,9 procentpoint, mens banken har ansvarlige lån for 76 mio. kr. Heraf er 51 mio. kr. beholdt forbi første call. Omfanget af hvor meget de ansvarlige lån kan tælles med reduceres ifølge banken med 19 mio. kr. hvert år mellem 2012 og til og med 2014, og med 13 mio. kr. i 2015. Banken skriver videre, at 25 mio. kr. svarer til en styrkelse eller svækkelse af bankens solvens på et procentpoint."
