Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tønder Bank: Øgede nedskrivninger høvler af overskuddet

23-02-11 kl. 23/2 2011 13:10 | Tønder Bank 195,00 (-2,50%)

Øgede nedskrivninger reducerer overskuddet i Tønder Bank i 2010. Resultatet falder fra 18,4 mio. kr. før skat til 11,3 mio. kr., trods en markant forøgelse af kursreguleringerne fra 9,6 mio. kr. til 16,9 mio. kr. Hovedårsagen er en forøgelse af nedskrivningerne fra 58,4 mio. kr. i 2009 til 63,6 mio. kr. i 2010.

Alligevel finder ledelsen resultatet i orden.

- I betragtning af de vanskelige tider udtrykker bestyrelsen tilfredshed med resultatet, lyder det.

Banken påpeger, at størrelsen af nedskrivningerne skal ses som udtryk for en "konservativ vurdering af bankens udlån". Der ses dog bedring, idet der i år ventes et lavere nedskrivningsniveau.

- Ca. 90 pct. af bankens landbrugsengagementer er mælkeproducenter. En meget stor andel af disse landmænd har, uanset fald i jordpriserne, fortsat betydelige egenkapitaler, vurderer banken, der også peger på stigende afregningsprisen på mælk.

- Vi kan konstatere, at flere landbrug nu er tæt på en 0-konsolidering for året 2010, samt at de modtagne driftsbudgetter for 2011 viser en svag positiv konsolidering, skriver Tønder Bank.

Ses der på resultat før kursreguleringer, nedskrivninger og resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder løb det op i 59,0 mio. kr. For indeværende regnskabsår venter Tønder Bank et resultat på denne post på 42-47 mio. kr.

Banken udbetaler ikke udbytte.



#

Årsregnskab - Tønder Bank:

Mio. kr. 2010 2009

-----------------------------------------------------------

Netto rente- og gebyrindtægter: 144,8 143,3

Kursregulering: 16,9 9,6

Nedskrivninger på udlån: 63,0 58,5

Resultat før skat: 11,3 18,4

Nettoresultat: 7,8 16,2

Udlån: 1816,6 1973,5

Indlån: 1671,2 1532,8

Balance: 2802,7 2723,6

Egenkapital: 271,4 264,7

Solvensprocent: 17,2 17,8

Kernekapitalprocent: 11,5 11,7

#

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Tønder Bank

PRIS 195,00
ÆNDRING -5,00 (-2,50%)
ÅBEN 207,00
SIDSTE LUK 200,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER