Schaumann: Kæmper for livet efter trecifret milliontab
25-02-11 kl. 25/2 2011 12:38 | Udviklingsselskabet af 01.08. 1975 A/S 0,15 (+7,14%)
Det i forvejen pressede Schaumann Properties har måttet realisere et voldsomt tab ved salg af obligationer og dertil hørende nedskrivning af værdien på resten af beholdningen. Schaumann skal samtidig have mere kapital, hvis selskabet skal overleve. Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Nedskrivningen koster samtidig en nedjustering, og Schaumann ser nu et betydeligt tab i fjerde kvartal 2010.
En panthaver har overtaget obligationer for nominelt 180 mio. kr. Problemet er, at det er sket for en pris på 36 mio. kr. hvilket udløser et tab på 144 mio. kr. Samtidig har Schaumann nedskrevet restbeholdningen, hvilket bringer det samlede tab op på 160 mio. kr.
- Panthaverens overtagelse af de nominelt 180 mio. kr. obligationer følger efter at renten på obligationerne, der forfaldt ultimo 2010, som tidligere meddelt ikke er blevet betalt af udstederen, skriver Schaumann Properties og fortæller om resultatet for 2010.
- Denne nedskrivning alene vil betyde, at der for 4. kvartal 2010 må påregnes et betydeligt underskud helt uden at inddrage nedskrivninger af projektbeholdninger og negative værdireguleringer af investeringsejendomme, som også i væsentligt grad må påregnes at påvirke resultatet.
Det vil bringe egenkapitalen i et større minus og selskabet vil have behov for kapital for at sikre sin overlevelse. Der forhandles med bankerne, og Schaumann venter et positivt udfald.
- I lyset af ovenstående er det tidligere udmeldte forslag om at nedskrive aktiekapitalen fortsat aktuelt. Nedskrivningen kan dog tænkes at skulle være større end de tidligere nævnte 95 pct., skriver selskabet.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Udviklingsselskabet af 01.08. 1975 A/S



