Tønder Bank: Basisresultat som ventet
13-05-11 kl. 13/5 2011 13:41 | Tønder Bank 195,00 (-2,50%)
Tønder Bank kom ud af første kvartal som budgetteret. Det er de sparsomme oplysninger fra banken i kvartalsmeddelelsen.
- Tønder har i perioden præsteret et resultat før kursreguleringer, nedskrivninger (herunder bidrag til Indskydergarantifonden), resultat af kapitalandele samt skat, som ligger på niveau med budgettet, lyder meldingen.
Banken oplyser, at udlånet ved udgangen af kvartalet er på niveau med samme tid sidste år, men dog steget 2,9 pct. siden årsskiftet. Garantierne er samtidig er steget 4,3 pct., mens indlån siden årsskiftet er steget 3,4 pct..
Banken fastholder forventningerne til årsresultat før kursreguleringer, nedskrivninger, resultat af kapitalandele samt skat. Der ventes dermed fortsat et resultat på 42 - 47 mio. kr.
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Tønder Bank



