Schaumann: Problemer kan måske løses - drift balancerer
31-08-11 kl. 31/8 2011 15:27 | Udviklingsselskabet af 01.08. 1975 A/S 0,15 (+7,14%)
Ejendomsselskabet Schaumann Properties ser mulighed for at løse selskabets problemer efter de markante underskud i første halvår. Driften er i alt fald ved at balancere.
- En ordning med koncernens kreditorer synes inden for rækkevidde, og der arbejdes på at finde nye investorer, som kan tilføre likviditet og nye aktiviteter, skriver Schaumann i halvårsmeddelelsen.
Schaumann kom ud af første halvår med underskud efter skat på 38,2 mio. kr. hvilket dog trods størrelse af de røde tal er noget bedre end sidste år, hvor der stod minus 91,8 mio. kr. på samme plads.
Resultatet før skat landede på minus 6,2 mio. kr. mod minus på 99,6 mio. kr. i samme periode sidste år, mens der netto står -38,2 mio. kr. mod -91,8 mio. kr. i første halvår 2010.
Omsætningen faldt til 36,3 mio. kr. fra 75,9 mio. kr., mens driftsresultatet næsten balancerede med et minus op 0,3 mio. kr. mod et minus på 59,1 mio. kr. sidste år.
Bestyrelsen mener, at "der vil kunne genereres tilstrækkelig likviditet til den løbende drift i resten af året".
Og kapital er så absolut en mangelvare i Schaumann, idet egenkapitalen er negativ med 603 mio. kr.
Schaumann Properties oplyser fortsat ikke resultatforventninger til helåret.
Tal for regnskabet for første halvår 2011 fra Schaumann:
#
Mio kr H1 2011 H1 2010 FY 2010
==============================================================
Nettoomsætning 36,3 75,9 129,0
--------------------------------------------------------------
Nettoresultat -38,2 -91,8 -738,9
==============================================================
Forventninger 2011: FY 2010 Q1 2011 H1 2011
--------------------------------------------------------------
Nettoresultat Ikke angivet Ikke angivet Ikke angivet
--------------------------------------------------------------
==============================================================
#
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Udviklingsselskabet af 01.08. 1975 A/S



