Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Ugens sidste dag er præget af en meget trist dansk aktie"stemning", som mest af alt ligner en "porteføljerengøring" og investorernes distancering fra året skuffelser
· Vestas falder med 4 % og rammer "minus 40 % i forhold til årets højeste"
· AMBU kører også baglæns med et gedigent fald og er også en af de prominente i "klub minus 40 % for året"
· Der er også udsalgstendenser i andre aktier, hvor 2021 har været skuffende. Det drejer sig bl.a. om Ørsted og Simcorp
· Fælles for en række af selskaber med større kursfald er at prisfastsættelsen, på trods af de store tab for året, stadig er meget høj.
· For Vestas specifikt gælder, at 2021 ender med en indtjening, som er er mere end halveret i forhold til forventningerne for 2021, for 18 måneder tilbage.
· Det lyder måske lidt paradoksalt, at aktien ikke er blevet billigere efter at være faldet med 40 % fra toppen. Det skyldes dog ganske enkelt, at indtjeningen ikke er en konstant, men i høj grad også en "bevægelig" faktor, som kortsigtet er faldet endnu mere end prisen/kursen
2022 - Comeback til value - Vækstaktier skal levere benhårdt!
Mens markedsrenterne står næsten stille, sidder investorerne noget uroligt i udvalgte aktiebåde. Når de amerikanske markedsrenter vil stige i 2022, bliver det ekstremt vigtigt for de højest prissatte aktier ikke at lave nogen indtjeningsmæssige fodfejl. Der vil ikke blive (til)givet ved dørene og enhver afvigelse fra det forventede og lidt mere, vil kunne mærkes i aktiekurserne. Det er formentlig den bevægelse som er i gang, og som er med til at skubbe udvalgte aktier ud af porteføljerne i en "decemberrengøring".
Ugens sidste dag er præget af en meget trist dansk aktie"stemning", som mest af alt ligner en "porteføljerengøring" og investorernes distancering fra året skuffelser
· Vestas falder med 4 % og rammer "minus 40 % i forhold til årets højeste"
· AMBU kører også baglæns med et gedigent fald og er også en af de prominente i "klub minus 40 % for året"
· Der er også udsalgstendenser i andre aktier, hvor 2021 har været skuffende. Det drejer sig bl.a. om Ørsted og Simcorp
· Fælles for en række af selskaber med større kursfald er at prisfastsættelsen, på trods af de store tab for året, stadig er meget høj.
· For Vestas specifikt gælder, at 2021 ender med en indtjening, som er er mere end halveret i forhold til forventningerne for 2021, for 18 måneder tilbage.
· Det lyder måske lidt paradoksalt, at aktien ikke er blevet billigere efter at være faldet med 40 % fra toppen. Det skyldes dog ganske enkelt, at indtjeningen ikke er en konstant, men i høj grad også en "bevægelig" faktor, som kortsigtet er faldet endnu mere end prisen/kursen
2022 - Comeback til value - Vækstaktier skal levere benhårdt!
Mens markedsrenterne står næsten stille, sidder investorerne noget uroligt i udvalgte aktiebåde. Når de amerikanske markedsrenter vil stige i 2022, bliver det ekstremt vigtigt for de højest prissatte aktier ikke at lave nogen indtjeningsmæssige fodfejl. Der vil ikke blive (til)givet ved dørene og enhver afvigelse fra det forventede og lidt mere, vil kunne mærkes i aktiekurserne. Det er formentlig den bevægelse som er i gang, og som er med til at skubbe udvalgte aktier ud af porteføljerne i en "decemberrengøring".
Lau har faktisk i Millionær klubben givet nogle rigtige fornuftige ord omkring renter og værdi-ansættelse. 24 minutter og 50 sekunder inde.
https://www.euroinvestor.dk/podcast/millionaerklubben-lytterspoergsmaal-med-senior-og-junior
mvh
https://www.euroinvestor.dk/podcast/millionaerklubben-lytterspoergsmaal-med-senior-og-junior
mvh
Markedet er helt ude af trit med virkeligheden. Ikke ret meget giver mening for tiden.
Onsdag efter rentemødet, da FED's planer for rentehævninger var kendt, endte US i dagens højeste.
Nu har markedet så pludselig en helt anden mening om udfaldet.
Den ene "ekspert" efter den anden har travlt med at komme med deres forudsigelser. Nogle siger at Value er stærkt undervurderet, andre at der er en boble i Value...
Som Lau (og andre) flere gange har udtrykt, vil en rente på 2-2,5% i US, ikke have den store betydning, men der ledes febrilsk efter en årsag til den ene eller den anden retning.
Onsdag efter rentemødet, da FED's planer for rentehævninger var kendt, endte US i dagens højeste.
Nu har markedet så pludselig en helt anden mening om udfaldet.
Den ene "ekspert" efter den anden har travlt med at komme med deres forudsigelser. Nogle siger at Value er stærkt undervurderet, andre at der er en boble i Value...
Som Lau (og andre) flere gange har udtrykt, vil en rente på 2-2,5% i US, ikke have den store betydning, men der ledes febrilsk efter en årsag til den ene eller den anden retning.
17/12 2021 12:48 DjengisCash 7
99531 Det bliver aldrig kedeligt at følge med i udviklingen på aktiemarkedet, da spillereglerne synes at ændre sig hele tiden.
Centralbankernes ageren er blevet blevet mere politisk, de private investorer er blevet en større magtfaktor og der udvikles til stadighed på robothandel, algoritmer mv.
Et nyere fænomen er den "fankultur" der kan opstå omkring selskaber og personer. Tesla og Elon Musk er et godt eksempel, hvor de professionelle shortere virkelig har brændt fingrene fordi nye købere, uden holdning til fundamentale sammenhænge, hele tiden kom til.
Casen Tesla er nok overstået, men hvor er den næste "fanaktie" ? Jeg skal helt sikkert være med og huske at undertrykke min trang til at sælge før moden skifter.
Selvom aktierne generelt er steget pænt i de senere år, så har man kun tjent penge, hvis man har haft de rigtige aktier. Jeg indrømmer gerne, at jeg har haft en vis portion held i 2021, da jeg solgte Vestas først i januar og ellers har ligget ret tungt i Novo og Mærsk. Om det har været bevidst, fordi jeg kunne forudse udviklingen ? Nej selvfølgelig ikke, måske bortset fra salget af Vestas i forventning om, at den "grønne boble" nok ville briste.
Men ellers er læren vel, at risikoen ved aktier primært handler om "vanetænkning", så man overser, at tendenserne skifter.
Mit bud er, at opskriften i 2022 handler om at finde de aktier, som er det bedste værn mod inflation og stigende renter. Den klassisk tænkende fundamentale investor, som ikke har været med på de smarte hysterisk prissatte vækstaktier, vil få sig et tiltrængt godt år.
De klassiske fundamentale dyder bliver igen moderne. 2022 bliver et retro-år.
Centralbankernes ageren er blevet blevet mere politisk, de private investorer er blevet en større magtfaktor og der udvikles til stadighed på robothandel, algoritmer mv.
Et nyere fænomen er den "fankultur" der kan opstå omkring selskaber og personer. Tesla og Elon Musk er et godt eksempel, hvor de professionelle shortere virkelig har brændt fingrene fordi nye købere, uden holdning til fundamentale sammenhænge, hele tiden kom til.
Casen Tesla er nok overstået, men hvor er den næste "fanaktie" ? Jeg skal helt sikkert være med og huske at undertrykke min trang til at sælge før moden skifter.
Selvom aktierne generelt er steget pænt i de senere år, så har man kun tjent penge, hvis man har haft de rigtige aktier. Jeg indrømmer gerne, at jeg har haft en vis portion held i 2021, da jeg solgte Vestas først i januar og ellers har ligget ret tungt i Novo og Mærsk. Om det har været bevidst, fordi jeg kunne forudse udviklingen ? Nej selvfølgelig ikke, måske bortset fra salget af Vestas i forventning om, at den "grønne boble" nok ville briste.
Men ellers er læren vel, at risikoen ved aktier primært handler om "vanetænkning", så man overser, at tendenserne skifter.
Mit bud er, at opskriften i 2022 handler om at finde de aktier, som er det bedste værn mod inflation og stigende renter. Den klassisk tænkende fundamentale investor, som ikke har været med på de smarte hysterisk prissatte vækstaktier, vil få sig et tiltrængt godt år.
De klassiske fundamentale dyder bliver igen moderne. 2022 bliver et retro-år.
Hertil kommer, at en snarlig korrektion i USA - også kan brede sig til Danmark.
Tilbagediskontering af aktier og inflation / AJE:
Aje, du overser at Lau fortæller dig at de 2 % nok kun er BEGYNDELSEN TIL NOGET MEGET STØRRE.
Hvis INFLATIONEN i USA lige nu er 6,8 % (ender måske på 5 %) og de har en almen ØKONOMISK VÆKST på 4 % så ender vi i en rente svarende op mod/til den nominelle vækst i BNP
5+4 = 9 %
Dermed ikke sagt at renten omgående skal svare til det, men renten vil arbejde sig deropad.
Og det er så i princippet den rente-faktor du skal indkalkulere i din tilbage-betalings/tilbage-diskonterings faktor i din akties kurs og overskud.
Pointen er ikke hvor vi er nu, men hvor vi er på vej hen !
Prøv at lytte til Lau en gang til .... Det er faktisk små vejledende guldkorn for os med almen økonomisk indblik !
Ps.
Så kan du også lige få et opsamlet guldkorn fra mig:
... Håb er ikke nogen strategi ! ...
Aje, du overser at Lau fortæller dig at de 2 % nok kun er BEGYNDELSEN TIL NOGET MEGET STØRRE.
Hvis INFLATIONEN i USA lige nu er 6,8 % (ender måske på 5 %) og de har en almen ØKONOMISK VÆKST på 4 % så ender vi i en rente svarende op mod/til den nominelle vækst i BNP
5+4 = 9 %
Dermed ikke sagt at renten omgående skal svare til det, men renten vil arbejde sig deropad.
Og det er så i princippet den rente-faktor du skal indkalkulere i din tilbage-betalings/tilbage-diskonterings faktor i din akties kurs og overskud.
Pointen er ikke hvor vi er nu, men hvor vi er på vej hen !
Prøv at lytte til Lau en gang til .... Det er faktisk små vejledende guldkorn for os med almen økonomisk indblik !
Ps.
Så kan du også lige få et opsamlet guldkorn fra mig:
... Håb er ikke nogen strategi ! ...
TheNote og NordicStock...
Misforstår jeg jeres indlæg, eller...?
TheNote, du skriver som om jeg INTET har forstået af hvad Lau siger. Er det blot fordi jeg ikke er enig med dig og Lau, eller...?
Du slutter af med,
Ps.
Så kan du også lige få et opsamlet guldkorn fra mig:
... Håb er ikke nogen strategi ! ...
Mener du dermed at min strategi blot baserer sig på håb...?
Jeg lytter dagligt til mange forskellige meninger, men har gennem 30 år i markedet, lært at være ret selektiv.
Synes dit rettede svar virker ret nedladende.
Men, fred være med det, du/i må gerne have pladsen selv...
Misforstår jeg jeres indlæg, eller...?
TheNote, du skriver som om jeg INTET har forstået af hvad Lau siger. Er det blot fordi jeg ikke er enig med dig og Lau, eller...?
Du slutter af med,
Ps.
Så kan du også lige få et opsamlet guldkorn fra mig:
... Håb er ikke nogen strategi ! ...
Mener du dermed at min strategi blot baserer sig på håb...?
Jeg lytter dagligt til mange forskellige meninger, men har gennem 30 år i markedet, lært at være ret selektiv.
Synes dit rettede svar virker ret nedladende.
Men, fred være med det, du/i må gerne have pladsen selv...
18/12 2021 01:35 NordicStock 399552 Hej AJE,
Jeg tror på ingen måde at indlægget fra TheNote eller undertegnede skal tolkes nedladende selvom udvalgte ord kan virke lidt hårde.
Pointen i TheNotes's er sætningen "Pointen er ikke hvor vi er nu, men hvor vi er på vej hen !".
Den sætning er jeg sikker på ikke var rettet mod dig, men det er en generel kommunikation, som jeg selv oplever er meget svær at få igennem i mit eget netværk.
I øvrigt er jeg 100% med Lau Svendsen i lige netop det link du henviser til.
Alt alt for mange private investorer (og desværre også såkaldte unge professionelle investorer) har ikke været i den situation vi er på vej ind i, og mange af de nævnte ovenstående tror, at centralbanker kan og vil løse alt og kontinuerligt holde hånden under aktiemarkedet. Med andre ord har, for mange nye investorer har ikke styr på centralbankers mandat(er) eller mangel på samme.
Derfor vil jeg for god ordens skyld lige liste det herunder til brug for debatten fremadrettet.
FED i USA har et såkaldt duel-mandate ... altså et tosidet mandat. Man skal holde styr på inflation og man skal arbejde mod såkaldt 'maximum employment'. Tidligere skulle FED også holde styr på stabile prise, men det ligger nu under 'inflation'.
ECB i EuroZonen har derimod kun ét mandat, som er fokus på inflation, men som ofte er kommunikeret som 'price stability'.
Som nogle måske husker under Mario Draghi, kan det være yderst udfordrende for ECB, at kommunikere lige netop dette éne mandat, da prisstabilitet i den nordlige del af EuroZonen (Tyskland, Holland & Finland), er væsentlig anderledes end prisstabilitet i det sydlige Europa (Italien, Grækenland, Spanien, Portugal + Irland i Nord). Denne gruppe blev kaldt PIIGS som jeg er sikker på at du husker.
Konsekvensen af Mario Draghi's ECB udmeldinger i 2011 og fremadrettet + kombination med Angela Mergels katastrofale politik, trak Tyskland ned og PIIGS landene endnu længere ned efter 2011. I min optik har ECB stadig ikke fået løst den udfordring og som konsekvens, er Sydeuropa blevet barnløs og den Nordlige del af Eurozonen (Tyskland, Frankrig & Holland) er blevet "teknologi-løse". Størstedelen af Tyskland fjoller stadig rundt med 3G.
PS: Jeg vil meget gerne høre dine holdninger til ovenstående :)
Jeg tror på ingen måde at indlægget fra TheNote eller undertegnede skal tolkes nedladende selvom udvalgte ord kan virke lidt hårde.
Pointen i TheNotes's er sætningen "Pointen er ikke hvor vi er nu, men hvor vi er på vej hen !".
Den sætning er jeg sikker på ikke var rettet mod dig, men det er en generel kommunikation, som jeg selv oplever er meget svær at få igennem i mit eget netværk.
I øvrigt er jeg 100% med Lau Svendsen i lige netop det link du henviser til.
Alt alt for mange private investorer (og desværre også såkaldte unge professionelle investorer) har ikke været i den situation vi er på vej ind i, og mange af de nævnte ovenstående tror, at centralbanker kan og vil løse alt og kontinuerligt holde hånden under aktiemarkedet. Med andre ord har, for mange nye investorer har ikke styr på centralbankers mandat(er) eller mangel på samme.
Derfor vil jeg for god ordens skyld lige liste det herunder til brug for debatten fremadrettet.
FED i USA har et såkaldt duel-mandate ... altså et tosidet mandat. Man skal holde styr på inflation og man skal arbejde mod såkaldt 'maximum employment'. Tidligere skulle FED også holde styr på stabile prise, men det ligger nu under 'inflation'.
ECB i EuroZonen har derimod kun ét mandat, som er fokus på inflation, men som ofte er kommunikeret som 'price stability'.
Som nogle måske husker under Mario Draghi, kan det være yderst udfordrende for ECB, at kommunikere lige netop dette éne mandat, da prisstabilitet i den nordlige del af EuroZonen (Tyskland, Holland & Finland), er væsentlig anderledes end prisstabilitet i det sydlige Europa (Italien, Grækenland, Spanien, Portugal + Irland i Nord). Denne gruppe blev kaldt PIIGS som jeg er sikker på at du husker.
Konsekvensen af Mario Draghi's ECB udmeldinger i 2011 og fremadrettet + kombination med Angela Mergels katastrofale politik, trak Tyskland ned og PIIGS landene endnu længere ned efter 2011. I min optik har ECB stadig ikke fået løst den udfordring og som konsekvens, er Sydeuropa blevet barnløs og den Nordlige del af Eurozonen (Tyskland, Frankrig & Holland) er blevet "teknologi-løse". Størstedelen af Tyskland fjoller stadig rundt med 3G.
PS: Jeg vil meget gerne høre dine holdninger til ovenstående :)
Nordic,
jeg er meget enig i den første del: Det som er vigtigt er hvor vi er på vej hen. Hvor vi står nu er ikke så relevant, når det kommer til at vurdere aktierne.
Den anden del er jeg ikke så sikker på at jeg er enig i.
Et par observationer:
1)
Når du skriver "at centralbanker kan og vil løse alt og kontinuerligt holde hånden under aktiemarkedet",
så vil jeg bemærke at centralbankerne aldrig har forsøgt at "holde hånden under aktiemarkedet".
Aktiemarkedet er nok det som centralbankerne er mindst interesserede i. Hvis deres handlinger betyder at aktierne stiger, så er det nærmere en uønsket bivirkning og et irritations element mere end noget andet.
Det som centralbankerne er interesseret i, er obligationsrenterne. Om det reelle renteniveau i samfundet følger den styrerente som centralbanken fastsætter. Det er langt fra altid situationen, og der kan centralbanken benytte en række værktøjer, herunder QE, hvor der opkøbes eller sælges obligationer i markederne for at opnå den ønskede effekt.
Obligationsmarkederne er dobbelt så store som aktiemarkederne, og det er dem som har langt den største realøkonomiske effekt på inflation og beskæftigelse.
2) Hvad var Merkels "katastrofale" politik?
3) Draghis udmelding var grundlæggende for at redde Euroen (og dermed EU) fra den grundlæggende svaghed, at landene ikke længere kunne trykke deres egen valuta, hvilket gør at de kan gå konkurs.
Inflationen, og faktisk også renteniveauet, var sekundært i denne kritiske fase.
Men selvfølgelig var konsekvensen at renteniveauet faldt væsentligt i Sydeuropa. Den rente en kreditor som IKKE kan gå konkurs skal betale, vil altid være meget lavere end den en kreditor som KAN gå konkurs skal betale.
4) Jeg er ikke sikker på at færre børn i Sydeuropa og for lille teknologisk investering i Tyskland, har ret meget med ECB's politik at gøre. Men det er nok en længere diskussion.
jeg er meget enig i den første del: Det som er vigtigt er hvor vi er på vej hen. Hvor vi står nu er ikke så relevant, når det kommer til at vurdere aktierne.
Den anden del er jeg ikke så sikker på at jeg er enig i.
Et par observationer:
1)
Når du skriver "at centralbanker kan og vil løse alt og kontinuerligt holde hånden under aktiemarkedet",
så vil jeg bemærke at centralbankerne aldrig har forsøgt at "holde hånden under aktiemarkedet".
Aktiemarkedet er nok det som centralbankerne er mindst interesserede i. Hvis deres handlinger betyder at aktierne stiger, så er det nærmere en uønsket bivirkning og et irritations element mere end noget andet.
Det som centralbankerne er interesseret i, er obligationsrenterne. Om det reelle renteniveau i samfundet følger den styrerente som centralbanken fastsætter. Det er langt fra altid situationen, og der kan centralbanken benytte en række værktøjer, herunder QE, hvor der opkøbes eller sælges obligationer i markederne for at opnå den ønskede effekt.
Obligationsmarkederne er dobbelt så store som aktiemarkederne, og det er dem som har langt den største realøkonomiske effekt på inflation og beskæftigelse.
2) Hvad var Merkels "katastrofale" politik?
3) Draghis udmelding var grundlæggende for at redde Euroen (og dermed EU) fra den grundlæggende svaghed, at landene ikke længere kunne trykke deres egen valuta, hvilket gør at de kan gå konkurs.
Inflationen, og faktisk også renteniveauet, var sekundært i denne kritiske fase.
Men selvfølgelig var konsekvensen at renteniveauet faldt væsentligt i Sydeuropa. Den rente en kreditor som IKKE kan gå konkurs skal betale, vil altid være meget lavere end den en kreditor som KAN gå konkurs skal betale.
4) Jeg er ikke sikker på at færre børn i Sydeuropa og for lille teknologisk investering i Tyskland, har ret meget med ECB's politik at gøre. Men det er nok en længere diskussion.
Hvorfor skulle renten svare til den nominelle vækst i BNP? Det er der ingen økonomisk logik i, og det passer heller ikke historisk.
Mht. det følelsesmæssige aspekt i denne drøftelse er jeg NOGET overrasket. Jeg kender ikke skribenters personlige baggrund, går aldrig efter skribenten personligt og forholder mig udelukkende til de konkrete indlæg. Og AJE udtrykte netop ikke pointen, nemlig fremadanskuelsen som jeg så fremhævede Men ja, fred være med det.
Personligt synes jeg det er godt at vi alle henvender os bredt så vi ikke fortaber os i indforståede begreber. Man skal f.eks aldrig diskutere filosofi med en filosof. Af den årsag at man aldrig når frem til kernen i drøftelsen før samtlige begreber er blevet defineret. Og DET .. kan være en tung sag ! Og i DET lys syntes jeg formlen fra Lau var nem at gå til som "værktøj".
Jeg tror Lau's formål egentlig går på forståelsen som tilbagediskonterings instrument og kurslægger og ikke nødvendigvis som en korrekt defineret nationaløkonomisk term.
Men hvordan ville du ellers (bgadk) opsætte formlen som Lau sætter op som jo grundlæggende er:
Inflation + økonomisk vækst = tilbagediskonteringsfaktor (rente)
Hvis jeg forstår dig ret er det definitionen af "nominel økonomisk vækst" som jo netop er eksklusiv inflation du synes halter ?
Personligt synes jeg det er godt at vi alle henvender os bredt så vi ikke fortaber os i indforståede begreber. Man skal f.eks aldrig diskutere filosofi med en filosof. Af den årsag at man aldrig når frem til kernen i drøftelsen før samtlige begreber er blevet defineret. Og DET .. kan være en tung sag !
Og i DET lys syntes jeg formlen fra Lau var nem at gå til som "værktøj".Jeg tror Lau's formål egentlig går på forståelsen som tilbagediskonterings instrument og kurslægger og ikke nødvendigvis som en korrekt defineret nationaløkonomisk term.
Men hvordan ville du ellers (bgadk) opsætte formlen som Lau sætter op som jo grundlæggende er:
Inflation + økonomisk vækst = tilbagediskonteringsfaktor (rente)
Hvis jeg forstår dig ret er det definitionen af "nominel økonomisk vækst" som jo netop er eksklusiv inflation du synes halter ?
Tak for fine svar, TheNote. En gammel investor som jeg, der købte min første Danisco-aktie i 1976, har gjort den erfaring, at dygtige virksomhedsledere i de fleste børsnoterede virksomheder generelt har haft en evne til at forudse de makroøkonomiske udviklingstendenser og navigere derefter.
Det betyder også, at vi skal indregne ledelsesevner i vore investeringer. Så selvom vi sidder og diskuterer eventuelle konsekvenser af inflation og rentestigninger mm., så har de dygtigste ledere i de bedste børsnoterede selskaber indregnet det i deres strategier. Og i mange tilfælde vil de kunne nyde godt af udviklingen. Og dermed styrke deres positioner på både deres produktmarked og deres finansielle styrke.
Jeg har kun en gang oplevet, at mine aktiedepoter faldt faretruende, nemlig under den såkaldte finanskrise, hvor jeg måtte erkende, at en række af mine solide børsnoterede selskaber ikke gik fri af den generelle nedtur.
Jeg beholdt mine positioner, og det var godt.
Her til sidst skal I høre en lille historie fra mine unge dage som investor. For dagens investorer er det selvfølgelig fuldstændig utroligt, at man i 70'erne kunne møde op i Københavns Fondsbørs over for Nicolai Kirke i midtbyen og gå ind for at følge dagens handel. Men det kunne man.
Som gæst gik man op ad en trappe, og så var der en glasgang med udblik til børssalen, hvor børsmæglerne sad. Aktierne blev råbt op af handelslederen og skrevet med kridt!!!! på en sort tavle. Herefter blev aktien handlet op eller ned, og en slutkurs blev skrevet på tavlen. Så gik man videre med næste selskab.
En dag fik jeg mulighed for at få oplevelsen, for jeg kom ikke så tit til København. Ved siden af mig stod der en meget flot klædt ældre herre med en attachetaske. Da man var nået til H i rækken af selskaber, blev der handlet Jakob Holm & Sønner A og B aktier.
Da blev jeg så ivrig, at den ældre herre spurgte mig, om netop det selskab interesserede mig. Ja, svarede jeg, for jeg havde fulgt deres udvikling via artikler i JyllandsPostens lyserøde erhvervstillæg, og selvom de fortrinsvis producerede papirbaserede produkter, havde de gang i nogle udviklingstiltag, som var fremtidsrettede.
Han spurgte, om jeg måske havde købt aktier i selskabet, og det kunne jeg bekræfte. Han kiggede lidt på mig - og jeg tænkte, at jeg nok lignede en blodig amatør, der ikke vidste andet om selskabet, end at det vist var spændende.
Vi tog afsked med hinanden, og så skete der det forbløffende, at aktierne i Jacob Holm & Sønner i de efterfølgende uger steg og steg. Jeg ved ikke, om jeg satte noget i gang den dag på Københavns Fondsbørs, men jeg tjente mange penge på aktierne, og solgte for tidligt.
I dag hedder selskaber FiberVisions, og den danske afdeling ligger i Varde. Men de er en del af et internationalt selskab med milliardomsætning, så Jakob Holm & Sønners forretningsudvikling gennem de mange efterfølgende år gav pote. Desværre er de ikke børsnoterede - ikke i Danmark i hvertfald.
Det betyder også, at vi skal indregne ledelsesevner i vore investeringer. Så selvom vi sidder og diskuterer eventuelle konsekvenser af inflation og rentestigninger mm., så har de dygtigste ledere i de bedste børsnoterede selskaber indregnet det i deres strategier. Og i mange tilfælde vil de kunne nyde godt af udviklingen. Og dermed styrke deres positioner på både deres produktmarked og deres finansielle styrke.
Jeg har kun en gang oplevet, at mine aktiedepoter faldt faretruende, nemlig under den såkaldte finanskrise, hvor jeg måtte erkende, at en række af mine solide børsnoterede selskaber ikke gik fri af den generelle nedtur.
Jeg beholdt mine positioner, og det var godt.
Her til sidst skal I høre en lille historie fra mine unge dage som investor. For dagens investorer er det selvfølgelig fuldstændig utroligt, at man i 70'erne kunne møde op i Københavns Fondsbørs over for Nicolai Kirke i midtbyen og gå ind for at følge dagens handel. Men det kunne man.
Som gæst gik man op ad en trappe, og så var der en glasgang med udblik til børssalen, hvor børsmæglerne sad. Aktierne blev råbt op af handelslederen og skrevet med kridt!!!! på en sort tavle. Herefter blev aktien handlet op eller ned, og en slutkurs blev skrevet på tavlen. Så gik man videre med næste selskab.
En dag fik jeg mulighed for at få oplevelsen, for jeg kom ikke så tit til København. Ved siden af mig stod der en meget flot klædt ældre herre med en attachetaske. Da man var nået til H i rækken af selskaber, blev der handlet Jakob Holm & Sønner A og B aktier.
Da blev jeg så ivrig, at den ældre herre spurgte mig, om netop det selskab interesserede mig. Ja, svarede jeg, for jeg havde fulgt deres udvikling via artikler i JyllandsPostens lyserøde erhvervstillæg, og selvom de fortrinsvis producerede papirbaserede produkter, havde de gang i nogle udviklingstiltag, som var fremtidsrettede.
Han spurgte, om jeg måske havde købt aktier i selskabet, og det kunne jeg bekræfte. Han kiggede lidt på mig - og jeg tænkte, at jeg nok lignede en blodig amatør, der ikke vidste andet om selskabet, end at det vist var spændende.
Vi tog afsked med hinanden, og så skete der det forbløffende, at aktierne i Jacob Holm & Sønner i de efterfølgende uger steg og steg. Jeg ved ikke, om jeg satte noget i gang den dag på Københavns Fondsbørs, men jeg tjente mange penge på aktierne, og solgte for tidligt.
I dag hedder selskaber FiberVisions, og den danske afdeling ligger i Varde. Men de er en del af et internationalt selskab med milliardomsætning, så Jakob Holm & Sønners forretningsudvikling gennem de mange efterfølgende år gav pote. Desværre er de ikke børsnoterede - ikke i Danmark i hvertfald.
20/12 2021 08:13 Makingmoney 599575 Elsker den slags historier, der giver de kolde kontanter et menneskeligt ansigt
Hvis man taler om aktiekurserne, så kan man med lidt god vilje godt se, at værditilvæksten i BNP (nominel - ikke renset for inflation), på en eller anden måde reflekterer værdiskabelsen i virksomhederne, og dermed kan bruges som ledetråd til hvad markederne burde stige, som "fair added value".
Der er bare så mange andre faktorer involveret i BNP en aktieselskabernes indtjening. Herunder at der i BNP også indgår den offentlige sektor, samt unoterede virksomheder. Investeringer er også inkluderet, også selvom de endnu ikke giver indtjening.
Brugt på denne måde så vil en sammenligning mellem Laus tilbagediskontering og aktiemarkedets stigning være i familie med Buffets indicator (Aktiemarked/BNP).
Hvis man bruger Laus tilbagediskontering som et "fair value" renteniveau, så går man helt galt i byen.
Man er som obligations ejer på ingen måde garanteret en andel i samfundets værdiskabelse. Det er forbeholdt aktieejerne....
Renteniveauet bestemmes af udbud/efterspørgsel på kapital, risiko niveau generelt og specifikt på kreditoren samt centralbankernes politik.
Man kan ikke bruge BNP stigning+inflation som indikator på hvor renten burde ligge (eller kommer til at ligge). Sådan hænger verden ikke sammen.
Der er bare så mange andre faktorer involveret i BNP en aktieselskabernes indtjening. Herunder at der i BNP også indgår den offentlige sektor, samt unoterede virksomheder. Investeringer er også inkluderet, også selvom de endnu ikke giver indtjening.
Brugt på denne måde så vil en sammenligning mellem Laus tilbagediskontering og aktiemarkedets stigning være i familie med Buffets indicator (Aktiemarked/BNP).
Hvis man bruger Laus tilbagediskontering som et "fair value" renteniveau, så går man helt galt i byen.
Man er som obligations ejer på ingen måde garanteret en andel i samfundets værdiskabelse. Det er forbeholdt aktieejerne....
Renteniveauet bestemmes af udbud/efterspørgsel på kapital, risiko niveau generelt og specifikt på kreditoren samt centralbankernes politik.
Man kan ikke bruge BNP stigning+inflation som indikator på hvor renten burde ligge (eller kommer til at ligge). Sådan hænger verden ikke sammen.
Graf tid:
Jeg har lavet en graf som sammenligner ændringen i nominel BNP (altså ændringen i absolutte USD, så den bør indeholde inflationen) kontra renteniveauet i form af markedsrenten på den 10 årige Statsobligation.
Og de passer faktisk bedre end jeg troede... men som man også kan se så har Coronakrisen givet helt usædvanlige fluktuationer.
Jeg har lavet en graf som sammenligner ændringen i nominel BNP (altså ændringen i absolutte USD, så den bør indeholde inflationen) kontra renteniveauet i form af markedsrenten på den 10 årige Statsobligation.
Og de passer faktisk bedre end jeg troede... men som man også kan se så har Coronakrisen givet helt usædvanlige fluktuationer.
Der kom to ekstra grafer med. Se venligst væk fra de to første som ikke er korrekte.
Fint korrelations chart bgadk.
Korrelationen er tydelig selvom std. afvigelsen må være ret høj (volatil).
mvh
Korrelationen er tydelig selvom std. afvigelsen må være ret høj (volatil).
mvh
