Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

H&M trækker i grønt efter positiv melding om juni-salget trods skuffende andet kvartal

15/6 09:23

Den svenske tøjgigant H&M er torsdag åbnet med en pæn stigning trods et let skuffende tøjsalg i andet kvartal.

H&M's salg var i det forskudte andet kvartal ifølge Bloomberg News negativt påvirket af koldt vejr i marts.

Til gengæld lover den svenske tøjgigant i periodemeddelelsen, at salget er kommet godt fra start i juni.

Aktien stiger 5,5 pct. til 153,60 svenske kr. på børsen i Stockholm.

- Salget i andet kvartal var påvirket af ufavorabelt vejr sammenlignet med samme periode sidste år på flere af H&M's store markeder, skriver tøjproducenten i en periodemeddelelse for andet kvartal af den forskudte regnskabsperiode 2022/23.

- Juni er kommet godt fra start, tilføjes det.

H&M solgte i marts, april og maj for 57,62 mia. svenske kr., hvilket svarer til en vækst på 5,7 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det var dog stadig under de 58,34 mia. svenske kr., som analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med.

Opgjort i lokale valutaer var salgsvæksten nogenlunde flad sammenlignet med sidste år, oplyser selskabet.

Det endelige regnskab offentliggøres 29. juni.

.\\˙ MarketWire