Novo Nordisk har brugt et kvart århundrede - en fjerdedel af selskabets levetid - på at forske i muligheden for at bruge stamcellebehandling mod diabetes.

Men det har vist sig svært, og derfor er det langt mere sandsynligt, at behandlingsformen først vil kunne bruges mod enten den neurologiske sygdom parkinson eller hjertesvigt. Det er områder, man har fået øjnene op for undervejs i forskningen, og hvor man sammen med partnere er i gang med undersøgelser.

Det ændrer dog ikke på ambitionerne hos den danske medicinalgigant, der fortsat håber at blive de første til at nå frem til en forebyggende behandling, fortæller Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.

- Vores ambition er jo ultimativt at finde helbredelse af den sygdom (diabetes, red.), og hvis vi ikke gør det, så vil nogle andre måske gøre det. Det vil være ret pinligt. Vi har arbejdet på det i 25 år, som er en fjerdedel af virksomhedens levetid, siger han fra scenen torsdag.

Her anerkender han samtidig, at en behandling med stamceller i sidste ende kan udhule forretningsgrundlaget i form af salg af insulin, der behandler på bagkant, hvis man i stedet kan helbrede på forkant.

- Ultimativt vil det reducere behovet for insulin, og det vil så forhåbentlig blive erstattet af stamcellebehandling, som er en anden type behandling, fordi det er helbredende, siger han.

Der skal man muligvis fortsat have flere behandlinger, men det vil være helt anderledes end insulin, der gives hver eneste dag.

TAGER ÅRTIER

Stamcelleforskningen har hos Novo Nordisk taget udgangspunkt i type 1-diabetes, der er et kerneområde, men siden er forskningen udvidet til blandt andet at omfatte behandling af hjertesvigt og parkinson.

- Der, hvor vi startede, er vi ikke lykkedes endnu, men måske har vi givet håb for patienter med parkinson, siger han.

Aktuelt samarbejder Novo Nordisk med partnere i blandt andet Japan, hvor myndighederne ifølge Lars Fruergaard Jørgensen har taget stilling til, hvordan stamcellebehandling skal godkendes. Det har man ikke i Europa, og derfor er forskningen flyttet.

- Forsøg skal godkendes af myndigheder, og for de her nye teknologier er det vigtigt, at myndighederne i tide forholder sig til teknologien. Vi bruger tid på som forskningsbaseret virksomhed at holde møder med myndighederne, siger han.

- Vi er i dialog med europæiske myndigheder for at få dem til at tage stilling til det, lyder det videre.

Og selv om både forskningen og dialogen med myndighederne er i fuld gang, kan selve vejen til markedet fortsat have lange udsigter.

Fra scenen sættes der ikke konkrete årstal på, hvornår Novo Nordisk venter at være klar med et middel i markedet, men Jakob Sten Petersen, direktør for celleterapi, forskning & udvikling, taler om de generelle udsigter.

- At lave generel lægemiddeludvikling tager lang tid og koster mange penge. Fra idé til behandling kan der gå 10-15-20 år og nogle gange længere, siger han.

.\\˙ MarketWire