Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Microsoft har kurs mod lukkerekord - kunstig intelligens driver værket

15/6 16:45

Den amerikanske teknologikæmpe Microsoft stiger torsdag i den tidlige handel og har kurs mod lukkerekord på børsen i New York. Her fejrer investorerne, at den amerikanske centralbank onsdag aften endelig fastholdt renten oven på ti forhøjelser på stribe, rapporterer Bloomberg News.

Microsoft stiger 2 pct. til 344,02 dollar og følger tendensen i en række af de øvrige teknologiaktier, der ofte er rentefølsomme. Det teknologitunge Nasdaq-indeks må dog nøjes med en gevinst på 0,3 pct.

Investorerne appetit på Microsoft har været glubende de seneste måneder, hvor interessen om kunstig intelligens er eksploderet. Investorerne har derfor har samlet op i selskaber, der vurderes at være eller blive stærke på det felt.

Microsoft kappes blandt andet med Googles moderselskab Alphabet om at få koblet løsninger med kunstig intelligens til en række af sine produkter og services.

Eksempelvis arbejdes med at få hele Office-pakken og kendte programmer som tekstbehandlingsprogrammet Word og regnearket Excel koblet op på teknologi fra OpenAI, der er selskabet bag chatbotten ChatGPT, skriver Bloomberg.

Microsoft har i øvrigt investeret store summer i OpenAI.


.\\˙ MarketWire