Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

H+H's nedjustering vil blive taget ilde op spår Nordnet

16/6 07:07

H+H har skruet gevaldigt ned for forventninger til regnskabsåret 2023 - ganske eftertrykkeligt.

- H+H er her og nu og i resten af 2023 mindst ramt af næsten alle de udfordringer, som man kan forestille sig. Det giver en gigantisk nedjustering, som investorerne ikke vil tage godt imod, skriver Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Han påpeger, at det er stigende renter, faldende boligpriser, Polen, Ukraine som nabo, og tiden efter byggeboom, der falder uheldigt sammen.

Porebetonproducenten regner nu med en negativ organisk vækst på 15-20 pct. mod en tidligere udmelding om en flad udvikling med en organisk vækst omkring nul.

Driftsoverskuddet, EBIT før særlige poster, sænkes desuden kraftigt til et plus på 100-175 mio. kr. mod førhen 330-400 mio. kr.

- Intervallet er meget stort og nedjusteringen er, med udgangspunkt i midtpunktet, på cirka 227,5 mio. kr. (fra 365 mio. til 137,5 mio.), påpeger Per Hansen og fortsætter:

- I første kvartal, som normalt er et svagt kvartal på grund af vejrlig, var EBIT på 21 mio. kr. Der forventes altså stadig en bedre udvikling i den resterende del af året, men ikke den normale forbedring. Til sammenligning var første kvartal sidste år på 110 mio. kr.

H+H faldet torsdag 1,7 pct. til 97,10 kr.

.\\˙ MarketWire