Fredagens danske avisuddrag med energi, ECB og Naviair
16/6 07:14
BØRSEN
MÅLING: DANSKERE VIL FREDE SOLFERIEN UANSET ØKONOMI
Kun hver femte i Danmark vil justere ferien for at spare og de ældre turister vil bruge mere. Det viser en undersøgelse af Kantar Media, hvor 66 pct. af danskerne har svaret, at de vil på solferie, koste hvad det vil. (side 2)
ENERGIKØBMAND OPFORDRER TIL NYE KRAV OG MERE OVERVÅGNING
Handel med el og gas er blevet en god forretning og flere energihandlere er kommet i vælten efter et år med massive overskud. Centrica Energy Trading mener, der skal ryddes op i branchen, og at der skal være klare linjer for både regulering og kontrol på markedet. (forside + side 4)
ER DIN NYE BIL EN TRUSSEL MOD NATIONAL SIKKERHED
De kinesiske biler ruller ind på markedet og skulle efter sigende give baghjul til deres konkurrenter på en række parametre. Flere advarer dog mod at købe de kinesiske biler af sikkerhedsmæssige årsager. Bekymringer om hvad der sker med vores data og om bilerne kan bruges til overvågning lyder dele af frygten. (forside + side 6-7)
PRISPRES PÅ VIRKSOMHEDERNE LETTER: GODT FOR FORBRUGERNE
Producentpriserne for varer falder, hvilket er en god nyhed, da det får inflationen til at falde. Producentpriserne er 0,4 pct lavere end for et år siden. (side 14)
PENSIONSRÅDGIVER BLIVER TOPCHEF I NICHESELSKAB
Fra august skal pensionsrådgiveren Søren Andersen være topchef i pensionsselskabet Norli, der har specialiseret sig på et særligt produkt. Norli beskæftiger sig med at overtage garanterede pensionsprodukter fra andre selskaber, der typisk ikke udbyder dem længere. (side 18)
ØKONOMERNE ER UENIGE: HVORNÅR HOLDER ECB PAUSE?
Det lader til at være så godt som sikkert, at ECB hæver renten igen i juli, men økonomer er uenige, om øvelsen gentager sig ved rentemødet i september. Den europæiske centralbankchef, Christine Lagarde, er tilbageholdende, når hun skal svare på, om der kommer flere stigninger. (side 26-27)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
BIOTEK-VIRKSOMHED VIL FJERNE KLIMASYNDER FRA HVERDAGSPRODUKTER
Aarhusiansk biotek-virskomhed har modtaget en tocifret millioninvestering for at udvikle surfakanter, som er det, der indgår i kosmetiske produkter som sæbe og vaskemiddel. Surfakanter produceres i dag med fossil råolie og palmeolie. Biotek-virksomheden Norfalk vil producere surfakanter uden klimaskadelige elementer. (side 8)
EU-OVERDOMMER OM ULOVLIG ENERGIHANDEL: VI KENDER IKKE OMFANGET OG VED IKKE, OM DET GIK UD OVER FORBRUGERNE
Embedsmand fra EU erkender, at det var meget lidt kontrol, der blev ført med de millioner af energihandler, der blev indgået på det europæiske marked i 2022. Krigen i Rusland gave enorme prisudsving på markedet, som energihandlere har tjent milliarder på. (forside + side 10-11)
BERLINGSKE BUSINESS
NAVIAIR OG FLYVELEDERE INDGÅR AFTALE EFTER FORSINKEDE OG AFLYSTE FLY
Efter måneder med aflysninger og forsinkelser på grund af konflikten har Naviair og flyveledernes fagforening, Datca, indgået en aftale. Det oplyste Naviair i en pressemeddelelse torsdag. Der er en klar forventning, om at man vil se færre forsinkelser i flytrafikken forårsaget af Naviair på grund af aftalen. (side 3)
ØKONOM: SÆRLIG FAGGRUPPE KAN MED FORDEL GÅ EFTER STØRRE LØNHOP
Parterne på det offentlige arbejdsmarked bør tage hensyn til konkurrence, når lønkronerne skal fordeles. Det mener Torben M. Andersen fra Lønstrukturkomitéen. Han understreger vigtigheden af, at have klare begrundelser, hvis man løfter lønnen hos enkelte grupper mere, mens andre får mindre stigninger. (forside + side 4-5)
.\\˙ MarketWire