Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

H+H brager ned efter markant nedjustering

16/6 09:06

Aktien i H+H ryger i hullet i de første handler fredag morgen efter en sen nedjustering torsdag aften.

H+H falder 12,7 pct. til 84,80 kr. fredag morgen.

Porebetonkoncernen nedjusterede forventningerne til 2023 torsdag aften. Selskabet ser nu en negativ organisk vækst i år og et betydelig lavere driftsoverskud.

Den organiske vækst ses lande på negative 15-20 pct. mod en tidligere udmelding om en flad udvikling med en organisk vækst omkring nul.

Driftsoverskuddet, EBIT før særlige poster, sænkes til et plus på 100-175 mio. kr. mod førhen 330-400 mio. kr.

H+H International peger på, at det højere renteniveau og dermed dyrere realkreditomkostninger har skabt usikkerhed, som har ramt nybyggeriet og byggeaktiviteten "på tværs af alle markeder", og porebetonkoncernen regner med at det fortsætter gennem 2023.

- I lighed med resten af boligbyggeriet står H+H over for udfordrende markedsforhold. Den nuværende usikkerhed omkring renteniveauet får fremtidige boligejere til at udskyde deres købsbeslutninger, kommenterer administrerende direktør Jörg Brinkmann, i meddelelsen.

På den baggrund regner H+H International et fald i salgsvolumenerne i år på 25-30 pct. med den største del af nedgangen stammende fra markedet i Polen.

.\\˙ MarketWire