Fedex kommer med årsregnskab: Alle øjne rettet med 2023/24-prognosen
20/6 15:15
Prognosen for 2023/24 kommer er i fokus, når den amerikanske transportgigant Fedex offentliggør årsregnskab umiddelbart efter amerikanske børslukketid tirsdag aften.
Fedex opjusterede i forbindelse regnskabet for tredje kvartal forventningerne til 2022/23, hvilket dengang blev belønnet af investorerne med en klækkelig kursstigning.
Ifølge Bloomberg News estimerer analytikerne for fjerde kvartal en omsætning på 22,66 mia. dollar og et justeret driftsoverskud på 1,69 mia. dollar.
Analytikernes bud på indtjeningen i det nye regnskabsår er endvidere et justeret resultat per aktie på 18,31 dollar. Til sammenligning har Fedex senest skønnet et resultat per aktie for 2022/23 på 14,60-15,20 dollar.
Ifølge analytiker Stephanie Moore fra finanshuset Jefferies vil "alle øjne være rettet mod ledelsens prognose for 2023/24".
Hun venter, at Fedex vil melde en prognose ud om en indtjening per aktie på 15-21 dollar.
Aktien i Fedex er i år steget med 34,8 pct. til 233,46 dollar.
.\\˙ MarketWire