Onsdagens aviser med Carlsberg, Novo Nordisk og Netcompany
21/6 06:32
BØRSEN
STORCENTRE HAR STORE INVESTERINGER I PIPELINEN
Danske shoppingcentre børster nu støvet efter coronanedlukning og økonomisk krise af sig og melder om fuld fremgang og investeringer i renovering, udbygning og ombygning for milliardbeløb. (Forside, side 4-6)
TØRKEN ER DYR FOR LANDBRUGET, MEN ANDRE BRANCHER JUBLER
Mens landmændene kæmper med tørre kornmarker, lever andre brancher højt på vandingsbehovet og danskernes sommerforbrug. (Side 6-7)
NOVO NORDISKS FEDMEDRØM: DET ER VORES ULTIMATIVE
Novo kæmper med myndigheder, der ikke vil betale for livslang behandling af svært overvægtige med medicin, men måske kan det undgås. Samtidig gør koncernen alt, hvad den kan for at skalere produktionen til den store efterspørgsel efter fedmemedicinen. (Side 8)
CARLSBERG INVESTERER 300 MIO. KR. I ÅR I UKRAINSK FORRETNING
Trods krigens rasen investerer Carlsberg yderligere i produktionsanlægget på Kyiv Brewery, som dermed øger kapaciteten af dåser markant. (Side 9)
DANSKE BANK SPÅR NYE FALD I BOLIGPRISERNE
Flere prisfald venter for boliger i efteråret. Renten er stadig på vej op, og det vil tvinge boligpriserne længere ned, er vurderingen fra Danske Bank. (Side 11)
EU FORESLÅR ØGET KONTROL AF INVESTERINGER
Kontrol af udgående investeringer fra Europa til eksempelvis Kina er et af forslagene i et nyt og markant EU-udspil om “økonomisk sikkerhed.” (Side 14)
INVESTORER SER ENKELTE AKTIEBOBLER
Visse aktier er for dyre, men festen på aktiemarkedet bekymrer generelt ikke Nordic Investment Partners. (Side 16)
BERLINGSKE BUSINESS
TUSINDVIS TAGER OPSVINGET PÅ DELTID
Danmark har de seneste ni år oplevet en sand jobfest. Men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at en stor del af fremgangen i beskæftigelsen er båret af job på under 20 timer om ugen. Det er en overset kilde til hårdt tiltrængt arbejdskraft. (Forside, side 4-5)
TILSYN FÅR SKARPERE VÆRKTØJER EFTER GÆLDSKAOS I BANKER
På et samråd tirsdag har erhvervsminister Morten Bødskov (S) bebudet skærpet kontrol med landets banker. Det sker efter afsløringer af, at en stribe af landets storbanker har inddrevet gæld fra sårbare kunder i strid med reglerne. (Side 6)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
GAMLE IT-SYSTEMER BREMSER AI IFØLGE NETCOMPANY-TOPCHEF
Et forhistorisk mantra i it-branchen om, at standardsystemer altid er det bedste valg, har spærret erhvervslivet inde i it-fængsler, vurderer Netcompanys topchef, André Rogaczewski. Han frygter, at virksomheder, der ikke bryder ud, dør. (Forside, side 12-13)
EU VIL GIVE FLERE MIDLER TIL AT FØRE KONTROL MED ENERGIHANDEL
EU’s ministerråd er blevet enig om tiltag, der blandt andet skal styrke overvågningen af energimarkedet og energihandlerne. (Side 4)
AKTIEMARKEDET NÅR EN MILEPÆL
Pessimismen er nærmest forsvundet fra aktiemarkedet, som nu er inde i et ”bull-marked” - og aktierne har fortsat ben at gå på, mener strateger, der dog også ser risici forude. (Side 14)
.\\˙ MarketWire