Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk forbrugertillid får endnu et hak i tuden - inflation og recession tynger

28/6 10:29

Den tyske forbrugertillid udviklede sig svagere end ventet i juli og faldt for første gang siden oktober.

Indekset faldt til minus 25,4 i juli fra negative 24,4 i juni, viser en opgørelse fra analysevirksomheden GFK - Gesellschaft für Konsumforschung.

Økonomerne havde til sammenligning ventet et indeks på minus 23,0 ifølge Bloomberg News.

I oktober ramte målingen et lavpunkt på minus 42,8 point, da inflationen steg og bekymringerne om den kommende vinter og muligheden for at kunne holde varmen hjemme bankede på. Men da energipriserne stabiliserede sig, vendte forbrugertilliden tilbage.

At tillidsindekset nu falder igen skyldes fortsat uklare økonomiske udsigter med vedvarende høj inflation - 6,1 pct. i maj. Oveni har den tyske økonomi i to kvartaler i træk haft negativ vækst, hvilket er lig med recession, skriver nyhedsbureauet AFP.

Faldet i forbrugertilliden "indikerer, at forbrugerne bliver mere og mere urolige igen, siger Rolf Buerkl, der er seniorkonsulent i GFK.

- Fortsat høj inflation på omkring 6 pct. presser mærkbart husholdningernes købekraft, fortsætter Rolf Buerkl.

. \\˙ MarketWire