Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chefstrateg: Topmøde for centralbankchefer bød ikke på de store nyheder

28/6 16:57

En paneldebat mellem cheferne for centralbankerne i USA, England, Japan og ECB har ikke budt på de store nyheder.

Det skriver chefstrateg Mikael Olai Milhøj fra Sterna Capital Partners, mens debatten dog fortsat ikke var helt færdig.

- Umiddelbart var der ikke mange nyheder fra de fire centralbankchefer, hvilket, trods den afslappende atmosfære, også havde været en overraskelse, siden vi lige har hørt fra dem efter deres respektive centralbankmøder her i juni.

- Selvom moderatoren gjorde et godt forsøg på at prikke lidt til de fire centralbankchefer, så lykkedes det ikke at få dem til at sige noget kontroversielt, i hvert fald ikke fra et investeringssynspunkt, skriver Mikael Olai Milhøj.

Finansmarkederne reagerede da også afdæmpet på udmeldingerne. Det giver mening, når der reelt set ikke kom meget nyt fra de fire centralbankchefer, mener Milhøj.

- Centralbankcheferne har et incitament til fortsat at lægge vægt på, at man ønsker at bekæmpe den høje inflation. Alligevel nærmer vi os afslutningen på stramningen af pengepolitikken, uanset om vi ser på USA, Storbritannien eller euroområdet. Spørgsmålet er måske også, om Bank of Japan nogensinde kommer i gang, skriver Mikael Olai Milhøj.

Han noterer, at mange ledende inflationsindikatorer i hvert fald peger på, at inflationspresset ikke bare er toppet, men aftagende.

- I USA er der faktisk tegn på, at inflationspresset er ved at normalisere sig. Når de ledende indikatorer sender den slags signaler, så skal man i hvert fald passe på med, hvor meget mere man strammer, for risikoen for økonomien går i stykker stiger i takt med, at man strammer.

- Inflationen skal ned, men man skal også sikre, at man ikke ryger under 2 pct., hvilket jo også vil være en pengepolitisk fejl, skriver chefstrategen.

.\\˙ MarketWire