Torsdagens aviser med Flügger, Chr. Hansen og Molslinjen
29/6 06:32
BØRSEN
PRESTIGEPROJEKT VAKLER – ENERGIØ SAT PÅ PAUSE
Den stort anlagte energiø i Nordsøen vil koste staten over 50 mia. kr., viser nye beregninger. Det får klima- og energiminister Lars Aagaard (M) til at sætte projektet på pause. (Forside, side 6-7)
AKADEMIKERPENSION KRÆVER FORKLARING FRA CHR. HANSEN
Storinvestoren Akademikerpension mener, at Chr. Hansen går på kompromis med virksomhedens værdier om ligestilling og diversitet. (Side 4)
FORSVARSSTARTUP OTTEDOBLER INDTJENINGEN I KRIGSÅR
Ordrerne fortsætter med at vælte ind hos UXV Technologies, der udvikler teknologiske løsninger til især forsvarssektoren. Særligt ordrer fra det amerikanske militær gjorde 2022 til et usædvanligt hektisk år for selskabet. (Side 8)
STÆRK ACCELERATION I DANSKE BANKERS OPJUSTERINGER
Mens 2022 bød på 12 opjusteringer fra danske banker, har der anført af Sydbank alene i første halvår af 2023 været 16 opjusteringer. (Side 14)
RINGE FLÜGGER-RESULTAT I 2022/23
Endnu et ringe Flügger-resultat i 2022/23 med marginalt stigende omsætning på grund af højere salgspriser, men med utilfredsstillende indtjening. Selskabet var ikke forberedt på en krig med et opkøbt selskab med stor aktivitet i Rusland og Belarus. (Side 16)
KRISERAMT AUKTIONSHUS GÅR I REKONSTRUKTION
Det børsnoterede Lauritz.com har i flere år været tynget af et stort gældsbjerg. Nu går auktionshuset i rekonstruktion. (Side 18)
MOLSLINJEN KØBER INTERNET FRA ELON MUSK-FIRMA
Danmarks største færgeselskab, der er ejet af kapitalfonden EQT, har valgt at satse på Tesla-stifter Elon Musks internetløsning. (Side 22)
BERLINGSKE BUSINESS
INFLATIONEN SKAL NED, SÅ RENTEN MÅ OP
Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) lagde ikke fingre imellem, da udsigten for inflation og renter blev diskuteret. Inflationsbekæmpelsen er det eneste fokus i Frankfurt, og det cementerer udsigten til højere renter. I USA peger overraskende gode nøgletal i samme retning. (Forside, side 12)
TOBAKSFAMILIE BLIVER NY EJER AF LØGISMOSE
Løgismose er blevet købt af familien Halberg fra Svendborg. Sælgeren er den britiske kapitalfond IK Partner. (Sid 6)
LAURITZ.COM GÅR I REKONSTRUKTION
Trods seriøse forhandlinger, der fortsat pågår, er det ikke lykkedes auktionshuset Lauritz.com at finde investorer med den kapital, der er brug for på både kort og langt sigt. (Side 8)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
MILLIARDUNDERSKUD TRUER ENERGIØ OG MINISTEREN VIL LAVE HELE KONSTRUKTIONEN OM
Klimaminister Lars Aagaard (M) tror stadig på, at Danmark skal have en energiø i Nordsøen i 2033, men embedsmændenes seneste beregninger har fået ham til at trykke på pauseknappen. Nu vil han undersøge mulighederne for en billigere model. (Forside, side 6-7)
LAURITZ.COM LUKKER TRE AUKTIONSHUSE OG SKÆRER DYBT I MEDARBEJDERSTABEN
Som en del af en større spareplan bliver tre af Lauritz.coms auktionshuse nu lukket, og en markant del af medarbejderne skal opsiges. (Side 4)
INDUSTRIKONCERNEN SICCADANIA KONKURS
Siccadania blev taget under rekonstruktion i begyndelsen af juni. Det er nu endt med en konkurs for koncernen og flere datterselskaber. (Side 8)
.\\˙ MarketWire