Lollands Bank opjusterer forventningerne til 2023
29/6 16:03
Lollands Bank har torsdag tilsluttet sig gruppen af banker herhjemme, der har opjusteret forventningerne forud for sit halvårsregnskab.
Banken med hovedkvarter i Nakskov venter nu et resultat før skat i niveauet 90-100 mio. kr. mod tidligere 65-75 mio. kr. Basisindtjeningen ses nu i niveauet 80-90 mio. kr. fra før 65-75 mio. kr.
Et bedre billede af den forventede indtjening i 2023 end antaget fra det stigende renteniveau, en god tilgang af nye kunder samt fortsat stabil økonomi blandt bankens kunder ligger til grund for opjusteringen, fremgår det.
Lollands Bank offentliggør uændret sit regnskab for første halvår af 2023 den 16. august.
.\\˙ MarketWire