Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk arbejdsløshed stiger til højeste niveau i to år

30/6 10:13

Den tyske arbejdsløshed steg i juni til det højeste niveau i to år.

Arbejdsløsheden endte på 5,7 pct., hvor økonomer adspurgt af Bloomberg News havde regnet med estimeret 5,6 pct., som det også var tilfældet i maj.

Samlet steg antallet af arbejdsløse med 28.000 i juni. Til sammenligning var der ifølge Bloomberg News ventet det halve - en stigning i nye arbejdsløse på 14.000.

Samtidig blev sidste måneds antal af nye arbejdsløse revideret op til 13.000 fra før 9000.

Stigningen i arbejdsløsheden følger 11 måneder med markante renteløft i Den Europæiske Centralbank, ECB, der indledte sin nuværende stramningscyklus 27. juli 2022.

Dengang blev indlånsrenten forhøjet med 50 basispoint til 0,0 pct. efter at have været negativ i mere end otte år. I dag er indlånsrenten på 3,50 pct., og ECB har varslet, at der i hvert fald er et renteløft mere på programmet, mens en mulig forhøjelse i september vil afhænge af de økonomiske data i den kommende tid.

.\\˙ MarketWire