Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lavere end ventet ISM sender renter og dollar en smule ned

3/7 16:07

Lavere end ventede aflæsninger for det amerikanske ISM-erhvervstillidsindeks for fremstillingssektoren har mandag eftermiddag sendt renter og dollar en smule lavere.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation er faldet til 3,78 pct. fra 3,81 pct. før offentliggørelsen af nøgletallet.

Det lægger også en smule pres på den amerikanske dollar, hvor der efter fire minutters handel går 1,0927 på en euro mod 1,0912 umiddelbart før.

På aktiemarkederne er der ikke meget aktivitet, hvor både det amerikanske S&P 500-indeks og det danske C25-indeks ligger uændret i forhold til før offentliggørelsen.

I juni faldt indekset nemlig til 46,0 fra 46,9 i måneden før, viser tallene fra Institute of Supply Management mandag.

Indekset er nu i sit laveste niveau siden maj 2020.

Ifølge Bloomberg News var konsensus blandt økonomerne et indeks på 47,1.

Prisindekset faldt samtidig til 41,8 fra 44,2. Her var konsensus en aflæsning på indeks 44,0.


.\\˙ MarketWire