Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk eksport går baglæns i maj - manglende fremgang spænder ben for vækst

4/7 08:56

Tysklands eksport faldt mere end ventet i maj. Faldet opgøres til negative 0,1 pct. pct. mod en fremgang på 1,0 pct. måneden før. Til sammenligning havde analytikere ventet et en stigning på 0,4 pct. ifølge Bloomberg News.

- Tyske eksportvirksomheder har svært ved at få gang i forretningen. Eksporten udvikler sig meget svagt og ligger på et lavere niveau end for et år siden, mener Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Tysk økonomi er meget afhængig af eksport. Den manglende fremgang i eksporten spænder ben for væksten i Tyskland. Den svage tyske eksport rammer også dansk eksport, da vi har mange underleverancer til tysk erhvervsliv, siger han i en kommentar til tallene.

Mens eksporten faldt, steg importen med 1,7 pct. mod et fald på 0,1 pct. måneden før og ventet 0,0 pct. Men trods stigningen er importen 8,6 pct. mindre end sidste år på samme tidspunkt.

- Tysk økonomi har det svært for tiden. Tyskerne var i recession i vinterhalvåret, og industrien melder om få ordrer i bogen. Både erhvervs- og forbrugertilliden er igen begyndt at gå lidt tilbage. Den fortsat høje inflation og udsigten til flere rentestigninger er ikke godt nyt for tysk økonomi, skriver Allan Sørensen.

Den tyske handelsbalance faldt i maj til et overskud på 14,4 mia. euro mod 16,5 mia. euro i april.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et overskud på 17,3 mia. euro.

.\\˙ MarketWire