Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Styg uge slutter med kursskred over hele linjen

7/7 06:42

Der er igen kursskred i hele Asien og Stillehavsområdet fredag, der afslutter en horribel indledende uge i tredje kvartal for de globale finansmarkeder præget af stigende renter og smuldende aktiekurser.

Igen er det et solidt amerikansk jobmarked, der får investorerne til at forberede sig på til stadighed højere renter og yderligere pengepolitiske stramninger.

- Spørgsmålet er, om vi begynder at prissætte højere strukturelle renter. Måske skal der en revurdering til, i betragtning af at mange økonomier har vist sig modstandsdygtige over for højere renter indtil videre, siger rentestrateg Jack Chambers fra ANZ i Sydney, til Reuters.

Investorerne kan nu se frem mod dagens vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport efter overraskende solide tal for den private jobskabelse torsdag.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,8 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer marginale kursfald under 0,1 pct. i de tre store aktieindeks, når markedet åbner i New York senere fredag.

I Tokyo følger investorerne udvikingen på Wall Street, der efter overraskende stærke amerikanske økonomiske data, som øger sandsynligheden for flere renteforhøjelser fra Federal Reserve, lukkede torsdagens handel med kurstab.

- Aktier handles lavere fredag på baggrund af robuste data, men højere renter, siger managing partner Stephen Innes fra SPI Asset Management i Sydney ifølge AFP.

Nikkei 225-indekset falder 0,4 pct., og Topix-indekset dropper 0,3 pct.

De kinesiske markeder har heller ikke meget at byde på.

Shanghai Composite viger 0,4 pct., CSI 300 falder 0,6 pct., og i Hongkong dropper Hang Seng-indekset 1,0 pct.

På børsen i Taipei, Taiwan, er der et minus i Taiex-indekset på 0,1 pct., og Kospi-indekset i Seoul falder 1,3 pct. Stemningen er ikke meget bedre i Singapore, hvor Strait Times indekset falder 0,4 pct., og børsen i Sydney ligger kort før lukketid med et tab på 1,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,4
Topix-0,3
Hongkongs Hang Seng-1,0
China Shanghai Composite-0,4
China CSI 300
-0,6
Taiwan Taiex-0,5
Sydkoreas Kospi-1,3
Indiens BSE Sensex-0,1
Singapores STI-0,4
Sydney ASX 200-1,5

.\\˙ MarketWire