Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Riksbank-referat viser bekymring for at alt for høj kerneinflation bider sig fast

10/7 10:10

Ledelsen hos den svenske centralbank, Riksbanken, er bekymret for den "fortsat alt for høje kerneinflation", og en svækkelse af den svenske valuta udgør et ekstra inflationært pres.

Det fremgår af referatet mandag fra mødet i Riksbanken den 29. juni, hvor udfaldet blev et løft i styrerenten på 25 basispoint til 3,75 pct.

- Mødelederne konstaterede, at selvom om kerneinflationen er fortsat med at synke siden det pengepolitiske møde i april, så er den fortsat alt for høj og langt fra målet på 2 pct., fremgår det af referatet.

Justeret for energi viser inflationen kun et langsomt fald, det tilskriver medlemmer hos centralbanken en overraskende stor stigning i servicepriser.

Endvidere påpegede centralbankmedlemmer, at den svenske kr. er fortsat med at blive svækket siden april, og at der er en risiko for, at gennemslaget fra den svage svenske kr. på prisstigningerne er større i den nuværende situation med høj inflation.

- Svækkelsen af den svenske kr. og fortsat høj efterspørgsel i servicesektoren bidrager til, at vurderingen af inflationstrykket er blevet oprevideret. Flere mødemedlemmer vurderede, at risikoen for, at inflationen bider sig fast på et højere niveau, er øget, skriver banken i referatet.

Prognosen for styrerenten er mindst en renteforhøjelse mere i år, og direktionen besluttede på mødet i slutningen af juni også at øge takten på salget af statsobligationer fra 3,5 til 5 mia. svenske kr. per måned fra og med september.

Mødedeltagerne betonede dog, at der kan blive behov for at stramme pengepolitikken mere end prognosticeret.

- Ny information og hvordan det ventes at påvirke de økonomiske udsigter og inflationsudsigter vil fortsætte med at være afgørende for, hvordan pengepolitikken udformes, lyder det.

.\\˙ MarketWire