Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Cheminova-ejer nedjusterer efter lagernedbringelse hos kunderne

10/7 13:59

FMC Corporation dykker 6 pct. til 98 dollar i det amerikanske formarked, efter at den amerikanske sprøjtemiddelkoncern har nedjusteret forventningerne med henvisning til lavere volumen som følge af lagernedbringelse.

Den Philadelphia-baserede sprøjtemiddelkoncern, der i 2015 gennemførte det 1,8 mia. dollar store opkøb af danske Cheminova, skærer markant i forventningerne til omsætningen i andet kvartal til 1,00-1,03 mia. dollar fra tidligere ventet 1,42-1,48 mia. dollar. Her ventede analytikerne 1,46 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Prognosen for driftsindtjeningen målt på EBITDA-niveau i andet kvartal bliver næsten halveret til 185-190 mio. dollar fra 350-370 mio. dollar mod ventet 362 mio. dollar.

For helåret nedjusteres omsætningsprognosen til 5,20-5,40 mia. dollar fra 6,08-6,22 mia. dollar og ventet 6,1 mia. dollar, mens EBITDA-pognosen nedjusteres til 1,30-1,40 mia. dollar fra 1,50-1,56 mia. dollar og ventet 1,54 mia. dollar.

Den reviderede prognose er ifølge sprøjtemiddelkoncernen drevet af væsentligt lavere end forventede mængder på grund af en brat og betydelig reduktion i lagerbeholdningen hos kanalpartnere, hvilket først blev tydeligt i slutningen af maj og fortsatte gennem resten af kvartalet i Nordamerika, Latinamerika og Europa, Mellemøsten og Afrika.

Forventningerne til inputomkostninger fortsætter med at blive forbedret med betydelige fordele forventet i andet halvår, skriver FMC Corp.


.\\˙ MarketWire