Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Feds Daly ser behov for to renteløft mere i år

11/7 06:34

Mary Daly, som er chef for Federal Reserves afdeling i San Francisco, regner med, at det vil kræve et par renteforhøjelser mere i år for at bringe inflationen i USA ned mod centralbankens mål.

- Vi vil formentlig få behov for et par renteforhøjelser mere gennem året for reelt at bringe inflationen tilbage i en vedvarende retning mod 2,0 pct., sagde Mary Daly mandag ifølge Bloomberg News.

Centralbanken har et mål om en årlig kerneinflation på 2,0 pct.

San Francisco-direktøren understregede dog samtidig, at hun er åben for at revurdere på baggrund af de indkommende data fra økonomien. Nøgletallene har imidlertid indtil nu overrasket på den stærke side gennem 2023.

Den amerikanske centralbank har hævet sin rente ti gange siden marts 2022 fra omtrent nul til 5,00-5,25 pct., men alligevel viser de økonomiske nøgletal fortsat styrke, og prisstigningstakten er stadig langt over centralbankens mål om en kerneinflation på 2,0 pct. om året. Senest blev den, PCE Core, i maj mål til 4,6 pct.

Det er på den baggrund, at centralbankens ledelse, trods en pause i forhøjelserne på rentemødet tidligere i juni, har indikeret, at renten skal op i 5,625 pct. ved årets udgang.

Efter sidste måneds pause i renteløftene er der forventning om, at renten igen vil blive sat op med 25 basispoint her i juli, og markedet indregner i stigende grad, at efteråret også kan byde på en forhøjelse, før der i 2024 igen vil være nedsættelser på agendaen.

Tilbage i marts pegede handelen med rentefutures ellers kortvarigt mod, at renten, som for tiden er i 5,00-5,25 pct., ville slutte året omkring 3,75 pct., og helt frem til begyndelsen af juni var der stadig forventninger om rentenedsættelser, en enkelt, inden nytår.

Tabel over udviklingen i den amerikanske inflation:


Forbrugerpriser (CPI) - årsbasis
Forbrugerpriser (CPI) - månedsbasis
Kerneinflation (Core CPI) - årsbasis
Kerneinflation (Core CPI) - månedsbasisPCE Core
Maj 2023
4,0%
0,1%
5,3%
0,4%
4,6%
April 23
4,9%0,4%5,5%0,4%4,7%
Mar 235,0%
0,1%
5,6%0,4%4,6%
Feb23
6,0%0,4%5,5%0,5%4,7%
Jan23
6,4%0,5%5,6%0,4%4,7%






Dec 22
6,5%0,1%5,7%0,4%4,6%
Nov 22
7,1%
0,1%
6,0%
0,2%
4,8%
Okt 22
7,7%
0,4%
6,3%
0,3%
5,1%
Sep 22
8,2%
0,4%
6,6%
0,6%
5,2%
Aug 22
8,3%
0,1%
6,3%
0,6%
4,9%
Juli 22
8,5%
0,0%
5,9%
0,3%
4,7%
Juni 22
9,1%
1,3%
5,9%
0,7%
5,0%
Maj 22
8,6%
1,0%
6,0%
0,6%
4,9%
April 22
8,3%
0,2%
6,2%
0,6%
5,0%
Mar 22
8,5%
1,2%
6,5%
0,3%
5,4%
Feb 22
7,9%
0,8%
6,4%
0,5%
5,4%
Jan 22
7,5%
0,6%
6,0%
0,6%
5,2%

* PCE Core, kerneprisindikator, er den amerikanske centralbank Federal Reserves foretrukne mål for inflationen, og banken har et mål om prisstabilitet i form af en kerneinflation på 2,0 pct. om året.

.\\˙ MarketWire